hej århushansen !
Tja, forskellen på de nævnte produkter er ens
.......................
Nu skal du høre Hansen - når du anvender en strandmørtel med en kornstørrelse 0-2 mm så er det udtryk for hvor fint materialet i din blanding er, altså også hvor jævn en overflade der er mulig.
Du kan fint bruge en Weber 7,7 % eller en 6,6 % - til dette produkt kan du selv iblande en smule mere strandsand, som så vil være med til at nedsætte kalkprocenten (det den bliver "fed" af) og du skal iblande cement, og selvfølgelig vand til den konsistens du ønsker.
Anvender du derimod en tørmørtel som KC 50/50/700 0-2 mm så er det eneste du skal iblande vand
den er færdigblandet med cement og sand så den er god at pudse med direkte som den er.
Til en amatør vil jeg anbefale sidste løsning, og du skal også kun indkøbe eet produkt.
Så er det bare at finde den rette konsistens ved at iblande vand -
Du skal sørge for at din væg er grundigt afrenset for alt løst og gammelt puds inden du gør i gang ligeledes er det en rigtig god ide at forvande din væg, det kan gøres med en kalkekost - du kaster vand på væggen i rigelige mængder og fordeler med kosten, den må gerne gennemvandes så hele væggen er godt våd - på den måde undgår du en hurtig optørring af det nye puds, som så får en meget bedre vedhæftning - du kan også eftervande når den begynder at tørre op ved at spratte lidt med kalkkosten på den pudsede væg - her skal det dog være i væsentligt mindre mængde.
Hvis du pudser med et almindeligt træbræt, så kan du glatte efter med et stålbræt for at få en helt blank overflade - dette kræver dog lidt øvelse.
held og lykke med det Hansen
og god fornøjelse
mvh
Bennymanden