|
| Skat ved salg af aktier Fra : bigfool | Vist : 704 gange 200 point Dato : 20-12-10 15:24 |
|
Jeg har prøvet at google lidt rundt på skat's hjemmeside, men kan umiddelbart ikke finde svar på følgende:
Hvis man har en kombination af aktier, investeringsbeviser og obligationer i navngivet depot på f. eks. kr. 500.000 i aktuel kursværdi og ønsker at sælge for f. eks. kr. 100.000 i aktier, hvordan ligger det så med evt. skat til skattefar? Papirerne har været ejet i mere end 10 år.
På forhånd tak - Bigfool
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 20-12-10 17:29 |
|
Det, der beskattes, er din fortjeneste på aktierne, altså kursgevinsten (udbytterne er løbende blevet beskattet), tab kan modregnes i fortjenesten.
Du kan se mere her
http://www.tax.dk/pjecer/aktiebeskatning.htm hvor der også linkes til skatteprocenterne.
Skal du mere i dybden skal du søge på aktieavancebeskatning/-skat
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 20-12-10 18:33 |
|
Hvordan det beregnes i praksis tør jeg ikke sige, men jeg er bange for, at Skattevæsenet kan finde ud af det
Men hvis du har haft aktierne så længe, kan du være så heldig at de falder ind under denne regel fra linket
"Gevinst og tab på børsnoterede aktier,7) der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, der pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under en grænse på (ugifte: 136.600 kr.; gifte: 273.100 kr.) beskattes ikke."
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 20-12-10 18:45 |
|
@vagnr: Beløbsstørrelsen er jo noget højere, så den regel holder nok ikke ...
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 20-12-10 19:11 |
|
Det afgørende, som jeg læser det, er hvad din beholdning af børsnoterede aktier var ved udgangen af 2005. hvis den var mindre end de der ca 135000, hvis du var single, eller det dobbelte hvis du var gift.
Obligationerne tæller ikke med i beløbsgrænsen, det mener jeg investeringsbeviserne gør.
Så det kan da være du er heldig.
| |
| Accepteret svar Fra : vagnr | Modtaget 200 point Dato : 21-12-10 05:48 |
|
Det er meget billigere og sikrere på forhånd at bede om et bindende svar fra Skatterådet
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=210335
Så ved du præcist hvad du har at rette dig efter, og de 300 kr det koster er en brøkdel af hvad en revisor skal have.
Her er et bindende forhåndstilsagn, der handler om beskatning af såvel aktier som beviser købt før 2006, der skriver "investeringsbeviserne i C og D vedrører udloddende aktiebaserede investeringsforeninger. Det er endvidere konstateret, at investeringsforeningerne har valgt, at gevinst og tab skal beskattes efter samme regler som for aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21 stk. 2." hvad jeg opfatter som betingelserne for, at investeringsbeviser er omfattet af overgangsreglerne.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1782927
| |
| Godkendelse af svar Fra : bigfool |
Dato : 21-12-10 17:04 |
|
Tak for svaret vagnr. Jeg har også i dag talt med en bank- og investeringsrådgiver, som gav mig lidt yderligere viden, og jeg tror nu jeg er rimeligt klædt på
Glædelig jul til dig og alle andre herinde!
Bigfool
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|