/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Hvem fandt på ordsproget
Fra : PrivateDK
Vist : 1161 gange
100 point
Dato : 13-12-10 13:24

hellere være en god original end en dårlig kopi

Skal også bruge et link til bevis

 
 
Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-12-10 13:30

Sikkert af lige så ukendt oprindelse som:
Citat
Vi fødes som kopier. Men vi dør som originaler


Folkevid kender igen grænser

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-12-10 13:32

UPS... igen = INGEN ...sku' der ha' stået
</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 13-12-10 13:34

..eller:
Citat
Hellere være en god original - end en dårligt kopi!


http://www.totaltiorden.dk/vittigheder/viewjoke.php/4611/JokeDate

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 13-12-10 13:36


Hvordan opstår et ordsprog?
4. juni 2009 kl. 10:51SPØRG VIDENSKABEN: Al begyndelse er svær, og man skal stoppe, mens legen er god. Fint nok. Men hvem har egentlig udtænkt de smarte og livskloge sætninger, der bliver til ordsprog?
Tekst str.|Send artikel|Print artikel |

Af Thomas Hoffmann

'Parabolae' er den første trykte udgave af en ordsprogssamling, som Peder Låle lavede i 1300-tallet. Bogen er trykt i København, Gotfred af Ghemen i 1506. (Foto: Det Kongelige Bibliotek)
Den, der kommer først til mølle, får først malet. Derfor skyndte Mette-Sofie Holst Sommer sig at skrive til videnskab.dk, da hun havde diskuteret ordsprog med sin veninde.


»Vi kom til at tale om, hvordan de er opstået og blevet til ordsprog. En person må jo have opfundet ordsproget og været den første til at sige det - men hvordan er det blevet til et ordsprog?« skriver hun.

Spørg Videnskaben skal ikke slå større brød op, end vi selv kan bage, så vi sender fluks spørgsmålet videre til en ekspert på området: Asgerd Gudiksen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Anonyme forfattere
Asgerd Gudiksen understreger, at hastværk er lastværk, så hun beder om mulighed for at give et ordentligt, uddybende svar. Man kan nemlig ikke give nogen simpel forklaring på et ordsprogs oprindelse, fordi det ligger i definitionen, at det er en anonym person, som har skabt det.

Til gengæld ved man, at ordsprog har eksisteret, lige så længe der har eksisteret sprog, og at de opstår blandt almindelige, jævne mennesker.

»Mange af de eksempler på ordsprog, man kender fra ældre tid, refererer til konkrete situationer. 'Når krybben er tom, bides hestene' og 'jorden er altid frossen for dovne svin' afspejler en ganske almindelig tilværelse i det gamle bondesamfund,« fortæller Asgerd Gudiksen, lektor på Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.

»Men det er klart, at for at noget slår an, skal det være godt sagt og noget, som siger folk noget. Og det hjælper også på processen - ligesom det gør med andre sproglige fænomener - hvis det bliver sagt af én, som nyder anseelse i en gruppe,« tilføjer hun.

Bibelen fødte ordsprog
VIDSTE DU
Ordsprog er en kort og skarpt formuleret erfaring eller en leveregel. Dermed er det noget andet end en talemåde, som minder om ordsprog, men mangler den almene visdom.

Eksempler på populære talemåder - ikke ordsprog - er:

'At købe katten i sækken'
'At trække det korteste strå'
'Den går ikke, Granberg'

Ordsprog blev brugt af de gamle egyptere og er kendt hele vejen op gennem historien fra bl.a. Bibelen, som har fostret klassikere som 'man skal ikke sætte sit lys under en skæppe' og 'man kaster ikke perler for svin'.


I Danmark begyndte man at samle på ordsprog i middelalderen. Den ældste danske skriftsamling stammer fra 1300-tallet. Den blev lavet af Peder Låle og brugt til at undervise børn i latin.

»Dengang udnyttede man livsvisdommen i ordsprogene, som man tænkte kunne være gode at lære for børnene. Det var stadig en mundtlig genre, så børnene, som dengang betød drengene, kunne øve sig uden bøger, og Peder Låle har sikkert både udnyttet gamle ordsprog, der fandtes i forvejen og selv opfundet nogle stykker til skolebrug,« fortæller Asgerd Gudiksen.

Flere af ordsprogene fra 1300-tallet har overlevet frem til i dag i en genkendelig form. Blandt dem er:

•Man kan ej både blæse og have mel i munden
•Blind er barnemave
•Ulven tager også talte får
•Når legen er bedst, da skal man holde op ('man skal stoppe, mens legen er god')
•Du skal æde pølsen, mens den er varm ('man skal smede, mens jernet er varmt')
Opskrift til hele verden
Det er så godt som umuligt at afgøre, om ordsprogene er opstået i Danmark, eller om de er kommet hertil fra andre lande. De populære ordsprog er udbredt i stort set hele verden og følger endda samme opskrift, hvor det helst skal indeholde så mange som muligt af følgende elementer:

1.Det skal være kort ('al begyndelse er svær')
2.Det skal give videregive en almen visdom ('man skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest')
3.Det skal enten være i bydemåde ('skomager, bliv ved din læst') eller med et verbum i nutid og med 'man' som grundled ('man skal ikke skue given hest i munde')
4.Det skal gerne indeholde rim ('bedre er vennenap end fjendeklap') eller bogstavrim ('tyv tror, hver mand stjæler')
Ordsprog virker på tværs af tid og rum, og de bliver overalt brugt som en ekstra understregning i en god pointe under en samtale.

»Det er kommunikativt en god størrelse at arbejde med, fordi det har denne almengyldige karakter, så det kan bruges i en argumentation eller en samtale til at frembringe et synspunkt, og man kan trække på det som et slagkraftigt argument: 'Tro ikke på ham, for tomme tønder buldrer mest',« forklarer Asgerd Gudiksen.

Når enden er god...
Selvom ordsprog er effektive og forholdsvis lette at huske, og selvom tro kan flytte bjerge, så tvivler Asgerd Gudiksen på, at vi kommer til at opleve nye ordsprog, som opnår samme popularitet de gode gamle.

»Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der bliver dannet ordsprog i dag, men det er nok en måde at udtrykke sig på, som tilhører en anden måde at tale sammen på, end vi gør i dag. Det er en folkelig samtalestil, som ikke er så brugt mere,« siger Asgerd Gudiksen.

Slogans bliver næppe ordsprog

Reklameslogans som »Det er en om'er« sætter sig fra tid til anden fast i det danske sprog som talemåder. Men de vil aldrig udvikle sig til ordsprog, bl.a. fordi vi ved, hvor de stammer fra. (Illustration: Tuborg)
Sprogforskeren afviser et forslag om, at populære talemåder fra reklamer som den gamle 'Eva skiver det hele, sparer det halve' eller 'Hvem ka' - Bilka' kan udfylde pladsen efter de gamle ordsprog. For så ville æblet så at sige falde for langt fra stammen.


»Det kan selvfølgelig være, at f.eks. reklameslogans kan give nye talemåder, men så vil man trods alt have en fornemmelse af, hvem kilden er. På den måde falder de uden for ordsprogsdefinitionen,« konstaterer Asgerd Gudiksen.

Spørg Videnskaben siger tak til Asgerd Gudiksen og må konstatere, at det ikke altid er fra børn og fulde folk, man skal høre sandheden.

Mette-Sofie Holst Sommer får også en tak og endda en t-shirt for sit fine spørgsmål, for i de gamle klæder har hun fortjent nogle nye, som man siger.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben (uden mad og drikke duer helten jo ikke). Eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.



http://www.videnskab.dk/composite-2439.htm

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 13-12-10 14:05

Tja, det er nok forskellen på et ordsprog og et citat.
Ordsprog har ingen oprindelse, hvor et citat det... giver sig selv

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-12-10 14:22


>hellere være en god original end en dårlig kopi
er nok slet ikke et ordsprog?

I hvert fald er det meget nyere end Peder Låle´s som vi brugte alt for egen tid på i skolen
i stedet for at beskæftige os med nyere dansk litteratur...

Mon ikke original er angel saksisk og 4-500 år yngre end Peder Låle??
Og nysproget (der opfandt jeg et nyt ord), i stedet for ordsproget, er endnu nyere...










Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-12-10 14:27

Ifølge livsnyderen her er det et udsagn ikke et ordsprog:

http://livsnyder.blogspot.com/2007_09_01_archive.html



Kommentar
Fra : again


Dato : 13-12-10 14:42

Hvis du er på FaceBook, så findes der en gruppe, som jeg lige har meldt mig ind i,
for at finde ud af om det er et citat af en kendt person eller om det "bare" er en "frit opfundet" sætning af en eller anden "ukendt".

FaceBook gruppen hedder:
"Hellere være en original end en dårlig kopi!!"



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 13-12-10 18:00


Har hørt den i Thy`ske version:

Hellere være en original
end en plagiat.

Og hvis ikke det passer,rimer det jo......... næsten.


Mosebaek.


Kommentar
Fra : pifo


Dato : 13-12-10 18:03

rather be an original than a bad copy

blev sagt af Agneta fra ABBA

http://www.agnetha.net/NEWSWIRE.html

Jeg er enig med Svend, det er ikke et ordsprog men en udtalelse - citat!

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 13-12-10 18:07



Og her er der en citatsamling - hvis det var noget


http://www.aerenlund.dk/quotes/

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-12-10 18:21

Nej ikke et ordsprog, men en fantastisk citat samling nordsted har fundet...


Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 13-12-10 18:52

"Man skal ikke udsætte til i morgen, hvad man kan få andre til i dag."
Egen opfindelse, for mange mange år siden.
Men om det er et udsagn eller et ordsprog, ved jeg ikke.

Kommentar
Fra : PrivateDK


Dato : 13-12-10 19:17

Jeg tror også selv det er et citat, men jeg ville gerne vide hvem der kom med den.
Marx, Fields eller måske Twain....
Tror ikke på at det er, Fältskog. Tror den er ældre.
Og Eyvind, det må da lige være et ordsprog for Kandu.dk.

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 13-12-10 19:40

- Ja måske.

Accepteret svar
Fra : Stouenberg

Modtaget 100 point
Dato : 14-12-10 08:07

- denne er tæt på:

"Don't be a blueprint. Be an original."
Roy Acuff

http://www.great-quotes.com/quotes/action/search/keyword/original+copy/te/740/pg/5

Godkendelse af svar
Fra : PrivateDK


Dato : 14-12-10 12:44

Tak for svaret Stouenberg.
Tror ikke vi kommer tættere

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste