/ Forside/ Teknologi / Internet / Andet internet / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet internet
#NavnPoint
Klaudi 15941
o.v.n. 10991
refi 7735
molokyle 7317
miritdk 6664
Nordsted1 5250
severino 4485
webnoob 3820
tedd 3588
10  stl_s 3378
Trådløs+sikkerhed?
Fra : Troldepige
Vist : 2508 gange
200 point
Dato : 13-11-10 14:32

Vi er ved at prøve at få mit trådløse til at fungere.

Jeg har jo fået ny pc, og min gamle adapter til det trådløse virker ikke på Windows 7, ergo måtte der en ny til.
Den prøver vi så, at installere, men et eller andet virker ikke.
Derfor prøver vi en anden mulighed under installationen, hvor man så skal trykke på WPS-knappen på routeren.

Nu har jeg forbindelse til det trådløse, MEN, når jeg skal finde mit netværk hedder det ikke det samme som det plejer, nu hedder det "default" (som må betyde, at der er problemer) og det er åbent.
Jeg plejer at have kode på, så andre ikke kan logge på, og det vil jeg jo gerne have igen.

Er der et kvikt hoved, som kan fortælle mig, hvordan jeg får netværksnøgle/sikkerhedsnøgle på igen???

 
 
Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 14:34

Rettelse, det må være netværksnavn og sikkerhedsnøgle der er det samme.

Så jeg mangler netværksnavn/sikkerhedsnøgle og netværksnøgle.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 14:45

Højre klik på netværks ikonen nede ved uret, klik Vis trådløse netværk som er tilgængelige, klik på dit eget netværk for at logge på, skriv netværksnøglen og klik på Log på
Default er standard navn på alle netværk hvis ikke brugeren selv har givet netværket et navn

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 14:48

Når jeg højreklikker på netværks-ikonet får jeg 2 muligheder:

Foretag fejlfinding af problemer
eller
Åbn Netværks- og delingscenter

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 13-11-10 15:06

Klik på den som o.v.n siger så kan du se hvad trådløse netværk der er tilgangelige. Og er dit netværk der ikke har du fået lavet noget så det er slået fra.
WPS knappen på routeren er en knap til sikkert opsætning af trådløst netværk (WiFi Protected Netvork) o´g du har sikkert nu lavet en anden opsætning af dit netværk end den du plejer at have.
Hvad hedder din router.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:11

Du kan få adgang til dit trådløse net fra Netværk og delings center, højre klik på dit netværk og log på, hvis det er bærbar så er der måske en ikon mere og du kan ved højre klik den få adgang til Available WLANs og der logge på med din nøgle

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:19

o.v.n., når jeg går ind i netværk og delingscenter, så kommer der bl.a. et "billede" af min pc, et hus og en jordklode.

Er det der jeg skal ind?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:20

Fijala, se mit indlæg kl. 14.48

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:24

På linjen under huset burde der vises et netværk som du kan logge på, du skulle gerne ende med at få forbindelse mellem computer og hus (dit netværk) og kloden (internettet)

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:24

Når jeg i netværk og delingscenter klikker på "opret forbindelse til et netværk" kommer der en boks i nederste højre hjørne med forskellige netværk, og når jeg højreklikker på "default" (mit netværk) får jeg 2 muligheder:

Afbryd forbindelsen
eller
Status

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:26

Korrekt, og når jeg klikker på den får jeg de 2 muligheder som ovenfor beskrevet

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:33

Eller se i menuen ovre til venstre, der kan du redigere i netværket og om nødvendig oprette et nyt trådløst netværk, hvis ikke du på nogen måde kan komme ind på det eksisterende netværk.
Lidt længere nede end huset kan du klikke på Opret forbindelse til et netværk - prøv den

Øh du har vel sørget for at installere dit trådløse netkort og den bliver vist under Rediger indstillinger for netværkskort, det er også i Netværk og delings center at du har den mulighed ovre i venstre menuen, dit usb netkort skal være vist der og der må ikke være et rødt kryds ved den

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:35

Du skal ned og klikke på Opret forbindelse til et netværk, når du har konstanteret at netkortet er ok.
Du kan også prøve Enheddshåndtering og se om der et gult spørgsmåls tegn, hvis der er det så skal driveren installeres eller opdateres

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:45

Netværkskort?

Jeg har en adapter, som skaber forbindelse til routeren.

I menuen til venstre har jeg 4 muligheder:

Startside for kontrolpanel
Rediger indstillinger for netværkskort
administrer trådløse netværk
Rediger avancerede delings indstillinger

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:49

Inde i netværk og delingscenter kan jeg godt finde et sted hvor jeg kan klikke på "opret forbindelse til et netværk", og der er 4 muligheder hvoraf den ene er min, men når jeg højreklikker på den får jeg de 2 muligheder som jeg beskrev kl. 14.48

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:49

Den adapter du har er den jeg kalder et usb netværkskort og det er den du skal være sikker på er installeret korrekt.
Rediger indstillinger for netværks kort - der skal din adapter være vist og der må ikke være et rødt kryds i nærheden af den

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 15:52

Jeg har været inde i "enheder og printere", adapteren er der og der er ingen gule eller røde krydser.

Hvis adapteren ikke var installeret korrekt ville jeg vel ikke have forbindelse til internettet eller.....?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 15:58

Prøv at klikke på flaget nede til venstre, i søgefeltet skriver du enhedshåndtering og klikker på det fundne resultat, der skal du kunne se din adapter og der må ikke være gule spørgsmålstegn

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 16:03

Ja, der kan jeg både finde netværkskort og "USB-controllere (universal Serial Bus)" og mange andre ting selvfølgelig og der er ingen spørgsmålstegn ved noget som helst.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 16:07

Er adapteren også vist når du klikker på Rediger netværkskort? Ja undskyld hvis jeg spørger for meget men jeg vil være sikker på at du kan skabe forbindelse gennem den adapter

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 16:10

Rediger netværkskort?

Men jeg fik en tanke da jeg var inde i netværks og delingscenter.
Skal jeg ind i "opret en ny forbindelse"?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 16:18

Inde i "opret en ny forbindelse" kan jeg komme ind til "opret en ny forbindelse" og videre til "vælg en forbindelsestype" oghvis jeg der vælger "opret forbindelse .................... manuelt" kommer jeg til noget hvor jeg skal skrive netværksnavn, sikkerhedstype, krypteringstype og sikkerhedsnøgle.

hvis der er der jeg skal hen har jeg nok brug for råd m.h.t. sikkerhedstype og kryptereingstype

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 16:28

Rediger netværks kort er inde i Delings og netværk center og du skal bare at din adapter er der og ikke med et rødt kryds før vi går videre (selvom du siger: Selvfølgelig er den der)
netværksnavn, sikkerhedstype, krypteringstype og sikkerhedsnøgle dem kender du fra dit netværk og skriver dem ind når du bliver bedt om det

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 16:31

Jeg har nu været inde i "rediger indstillinger for netværkskort", og der er ikke rødt eller gult kryds ved
min adapter.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 16:37

Så burde adapteren fungere og du skulle kunne oprette forbindelse til netværket gennem den, blev der installeret et program sammen med adapteren som måske styrer netværket i stedet for Windows?
Ja jeg spørger meget men det er for at fejlfinde fra en ende af og gerne slutte med at du har forbindelse

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 16:41

Nej, det mener jeg bestemt ikke.

Der følger en skive med, som vi brugte til at installere adapteren.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 13-11-10 16:55

Undskyld men det lyder for mig lidt som om der køres i ring. Et forslag til Troldepige og o.v.n
o.v.n jeg tror du skal hjælpe med at oprette forbindelse en helt ny forbindelse og simpelthen slette hvad der er oprettet lige nu. Jeg vil ikke komme med indlæg som sagtens bare kan forvirre, så hvis du lige kører den helt fra scratc, så er vi sikre på det kommer til at virke

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 16:56

Citat
Der følger en skive med, som vi brugte til at installere adapteren
jeg har altså en mistanke om at der kom et nyt ikon på skrivebordet da du kørte den CD men ved der selvfølgelig ikke.
Forresten kan du i Rediger netværks kort højre klikke på din adapter og der oprette forbindelse, husk at vælge samme sikkerhed som det øvrige netværk og brug din nøgle når du bliver bedt om det, om dit netværk er WPA eller WEP eller noget helt tredie, det ved kun du selv

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 17:08

Ja, der er kommet et ikon "Wireless connection manager".

M.h.t. de ting jeg skal skrive, som jeg beskrev kl. 16.18:

Jeg har et stykke papir med "indstillinger for trådløst netværk", men jeg er lidt i tvivl om hvad der er hvad, jeg tror noget kaldes noget andet end det der står på mit papir.

På mit papir er der:
Netværksnavn (SSID):
Netværksnøgle (WEP/WPA-nøgle): en pokkers masse tal og bogstaver
Nøgle angives automatisk (802.1x): 0
Netværksgenkendelsestype: open
Datakrypteringstype: WEP
Forbindelsestype: ESS
Nøgleindeks

"Sikkerhedstype", er det det samme som datakrypteringstype eller netværksnøgle?


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 17:09

Kan/skal jeg lave en ny sikkerhedsnøgle?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 17:24

Citat
Kan/skal jeg lave en ny sikkerhedsnøgle?
det bestemmer du, du har WEP kryptering og WAP er mere sikker (endnu flere tal og bogstaver)


Citat
"Sikkerhedstype", er det det samme som datakrypteringstype eller netværksnøgle?
ja det vil jeg mene

Citat
Ja, der er kommet et ikon "Wireless connection manager"
det tænkte jeg og derfor spurgte jeg om der blev installeret et program sammen med, det gjorde der så og du kan sandsynligvis oprette forbindelse til dit netværk gennem den, hvis du vil bevare dit netværk intakt (du har måske flere computere på det netværk) så vælg WEB kryptering og indtast din netværksnøgle.

Hvis du vælger at oprette et nyt WAP krypteret netværk, så skal du ændre i routerens opsætning og vælge WAP også derinde + at du skal indtaste netværksnøglen i routeren og alle computere som må bruge dit netværk

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 17:35

Citat
og du kan sandsynligvis oprette forbindelse til dit netværk gennem den, hvis du vil bevare dit netværk intakt (du har måske flere computere på det netværk) så vælg WEB kryptering og indtast din netværksnøgle.


Jeg skal lige sikre mig,a t vi ikke misforstår hinanden.
Jeg har forbindelse til mit netværk, problemet er, at det ikke er sikret, alle kan gå ind på det.

Ved at klikke på ikonet kan jeg ikke finde noget jeg kan bruge til at løse problemet.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 17:44

Det er godt du skriver det sidste, jeg har misforstået dig.
Jeg ville bruge Windows til at oprette en ny trådløst netværk, Opret et nyt netværk og så videre, WAP er sandsynligvis allerede forvalgt og Windows kan oprette en netværksnøgle.
Brug kabel forbindelse mellem computer og router, gå ind i routerens menu og find WIFI vælg WAP som sikkerhed og indtast den nøgle som du lige har oprettet.
På andre computere som må bruge dit netværk skal brugeren højre klikke på netværks ikonen og Vise trådløse netværk som er tilgængelige, klikke på dit netværk og forsøge at logge på, så skal netværksnøglen indtastes og der er forbindelse

Kandu pause på et par timer, jeg håber det lykkes for dig

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 17:47

Det kigger jeg på når aftensmaden er indtaget. ;)

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 13-11-10 18:14

Godt o.v.n, helt forfra, ellers tror jeg ikke det vil lykkedes.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 19:10

Citat
gå ind i routerens menu


Hmmm, nu har jeg prøvet at finde "routerens menu" alle mulige og umulige steder på min pc, men uden held.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 20:07

Pludselig gik der et lys op for mig.
Jeg kom i tanker om, om routeren overhovedet var installeret på denne (nye) pc, og det var den så ikke.
Men når jeg så vil gøre det ender jeg med, at få oplyst, at der er en fejl 651.

På et tidspunkt i installationen skal jeg oplyse Host name og mac adress.
Mac adressen har jeg fået styr på, men jeg er i tvivl om "host name", jeg har mit internet via Dansk Kabel TV, som er lig med TDC, og skrev defor TDC, men er i tvivl om, om det er korrekt, om det er deri fejlen ligger. ???????

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-11-10 20:20

Routeren har en adresse som du skriver i din browsers adresse linje, min D-Link kommer jeg ind i ved at skrive http://192.168.0.1 din kan være http://192.168.1.1 eller http://192.168.1.0 alle routere har en adresse noget lignende de 3 eksempler, se i manualen for routeren. når du er inde så se efter Wireless eller WIFI
Routeren skal ikke installeres på computeren, den er en selvstændig enhed som du kan ændre opsætning fra computeren

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-10 22:57

Jeg kigger på det igen i morgen
Foreløbig tak for assistancen.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 12:11

Citat
Routeren skal ikke installeres på computeren, den er en selvstændig enhed som du kan ændre opsætning fra computeren

Dette undrer jeg mig over.
Højere oppe skriver du, at jeg skal gå ind i routerens, men den kan jeg ikke finde nogen steder, så jeg troede jo, at det var fordi routeren ikke var installeret.
Sammen med routeren var der en Quick installation guide, og det var der vel ikke hvis den ikke skal installeres.

Vi stoppede i aftes med at forsøge og nu kører jeg så med kabel i modemet. Og i dag er jeg så alene på skansen.

Jeg har fundet adressen på routeren, men kan jeg først komme ind på adressen når jeg har forbundet til routeren?

Når jeg går ind i kontrolpanelet er der 8 muligheder, System og sikkerhed, Netværk og internet, Hardware og lyd, Programmer, Brugerkonti og familiesikkerhed, Udseende og personlige indstillinger, Klokkeslæt sprog og område, øget tilgængelighed.
Men på min gamle pc kunne man komme ind så der var en hel side med en masse små ikoner, og nu kan jeg se i routerens installationsguide, at man, når man er inde i kontrolpanelet, skal klikke "Switch to classic view" for at komme til at se flere ikoner (setting icons), men denne mulighed kan jeg ikke finde i mit kontrolpanel.
Jeg forestiller mig, at det er fordi guiden viser det i et andet styresystem, og at det så er anderledes i mit (Windows 7).
Men min "gamle" pc havde også windows 7, og jeg mener bestemt at det var på den også, altså det med alle de små ikoner.
Nu fik jeg det så ændret til store ikoner, men det ser stadig ikke helt rigtigt ud.
På billedet i installationsguiden er der en bred bjælke i venstre side, hvori der er nogle muligheder.
Der er også en linie foroven med muligheder, bl.a. pil til foregående side og en lup hvorved der står "search".
Jeg skal klikke på ikonet "network connection", det nærmeste jeg kan finde er "internetindstillinger" og "Netværks- og delingscenter", men ingen af dem ser rigtige ud.
Jeg skal finde noget der hedder "Local area connection".

Hmmm, jeg bliver blot mere og mere forvirret.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 12:31

Citat
Jeg har fundet adressen på routeren, men kan jeg først komme ind på adressen når jeg har forbundet til routeren?
ja du skal have kabel mellem computer og router, routeren kan du se på som en selvstændig computer uden skærm som du vil ind og og ændre, sæt kabel mellem router og computer og start så din browser, skriv adressen som du har fra manualen i adresse linjen, der står også i manualen hvilken brugernavn og kodeord du skal bruge, hvis nu din router er magen til min, så ser du et billede megen til det her: http://peecee.dk/uploads/112010/Router.JPG
det er et andet billede du ser hvis du har et andet mærke men du skal ind under Wireless eller WIFI som er vist som en knap til venstre på min router, der kan du sætte sikkerheden og du kan godt vælge at bruge din gamle nøgle og WEP kryptering, måske er der en gammel computer på netværket som ikke kan håndtere WAP ellers vil jeg anbefale at oprette WAP kryptering og en ny nøgle.
Det er lidt som at gå ind på hotmail på internettet når du går ind i routeren, når du er logget ind kan du lave forskellige ændringer og gemme dem.

Hvis du vil fortælle hvilken router du har så vil jeg finde en manual og du kan få mere præcis hjælp hvis det er nødvendig

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 13:03

Hold da op hvor er jeg glad for din hjælp, jeg har det jo bedst med at gøre tingene selv, også for at lære det ordentligt, for en anden gangs skyld.

Min router er en Edimax, BR-6324NL , adressen er http://192.168.2.1
Brugernavn: admin
password: 1234



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 13:10

Jeg har fundet en guide til din router, læser lige lidt på lektien og vender tilbage.
Kan det vente til en gang i aften? Der er lidt havearbejde og det bliver jo tidligt mørkt

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 13:17

Du har sikkert en magen til den her: http://www.edimax.com/images/Image/QIG/Wireless/BR-6324nL/BR_QIG_English_6324nl.zip
på side 22 begynder vi og som tidligere skrevet så vil jeg gerne vente til i aften

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 13:27

Helt fint med mig, muligvis kan jeg først kigge på det i morgen.
Undrer mig bare, at du vil starte på s. 22, som er den sidste side.
Og ja, den er helt magen til den jeg har.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 14-11-10 15:24

o.v.n har helt ret. Det trådløse starter først på side 21-22
Alt det foregående er generel opsætning men ikke til trådløst alene.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 14-11-10 15:28

Grunden til at du skal have et kabel i, er at selv om du er koblet op på routeren via trådløst, så vil forbindelsen ryge lige så hurtigt du laver ændringer. Derfor skal kablet være i for så bliver du ved med at have forbindelse.
Netop derfor spurgte jeg tidligere
Citat
Kommentar
Fra : Fijala

Dato : 13-11-10 15:06


--------------------------------------------------------------------------------
Klik på den som o.v.n siger så kan du se hvad trådløse netværk der er tilgangelige. Og er dit netværk der ikke har du fået lavet noget så det er slået fra.
WPS knappen på routeren er en knap til sikkert opsætning af trådløst netværk (WiFi Protected Netvork) o´g du har sikkert nu lavet en anden opsætning af dit netværk end den du plejer at have.
[B]Hvad hedder din router.[/B]


Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 14-11-10 15:29

Vi lader o.v.n sætte det op for dig nu i er i gang. For mange kokke fordærver maden.
Held og lykke med det, du er i gode hænder.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 16:47

Det er også mit indtryk, at jeg er i gode hænder, og det sætter jeg stor pris på. :)
Jeg undrede mig over, at jeg skal starte på side 22 da det er den sidste side i min installationsguide, og jeg havde jo regnet med, at jeg skulle starte på første side. ;)

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 17:35

Du er velkommen til at starte fra begyndelsen, men som Fijala skriver så er det en beskrivelse af routeren og den grundlæggende opsætning, det er en router som allerede er i brug og du skal "bare" have sikret den trådløse del og der er vejledningen på side 21-22 altså til allerslut.
Jeg læser lidt på side 21 og 22 og så kommer der en forklaring (forrhåbenlig)

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 18:44

Citat
Vi stoppede i aftes med at forsøge og nu kører jeg så med kabel i modemet. Og i dag er jeg så alene på skansen.


I går prøvede vi flere forskellige ting, som jeg dårligt kan huske i dag, men det endte med, at jeg ikke kunne finde mit trådløse netværk, heller ikke som "default".

Derfor er jeg i tvivl om, om det er nok at starte på s. 22.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 19:18

På side 22 har jeg læst og her oversat
Citat
Det er meget vigtigt at sætte indstillinger i trådløs sikkerhed ordentligt! Hvis du ikke gør det, kan
hackere og ondsindede brugere nå dit netværk og få værdifulde data uden din
samtykke og dette vil medføre alvorlige sikkerhedsproblemer.
Det anbefales at bruge WPA til at beskytte din trådløse router fra hackere. Vælg
"Sikkerhed Indstillinger '\' WPA-Pre-Shared Key 'og indtast Pre-Share Key nedenfor.
Brug 8-32 alfanumeriske tegn. Husk den indtastede nøgle, du får brug for denne nøgle for at få
forbindelse til din trådløse router trådløst.
Det kan ikke anbefales at bruge et ord, der kan findes i en ordbog på grund af
sikkerhedsmæssige årsager.
men det meste vidste du sikkert allerede, når du er på forsiden i routeren så ser du et billede med 6 knapper:
Quick setup
Status
General setup
Tools
EZ view
Language
jeg ved ikke - men tror ikke du kan sætte Danish under Language knappen, så lad os forsætte på engelsk.
Du skal klikke på knappen General set up så åbner en ny side hvor du skal klikke på knappen Wireless
På billedet hvor følgende linjer står under hinanden
Mode
Band
ESSID
Channel Number
Associated Clients
Der ville jeg ikke røre ved noget ved de 2 øverste, ved ESSID kan du ændre Default til et navn efter dit valg, du kan bruge op til 32 bogstaver så der kan godt stå TroldepigeNet
Channel number er kanal numre og du kan skifte kanal hvis der er problemer med den kanal routeren sender og modtager på
klikker du på Associated Clients får du vist hvilke computere som er på dit netværk, de skal være logget på 1 gang for at blive vist [naturligvis)
Klik på Apply når du har ændret noget, og så er det godt at have en kabel forbindelse, routeren genstarter nemlig med de nye indstillinger og du bliver smidt af.
Så er der dette billede: http://peecee.dk/upload/view/274986
det ser ud som om du kan komme ind og sætte din sikkerhed ved at sætte prik ved Security Settings og klikke på Apply
jeg er usikker der det er jo ikke en router jeg kender men lad os det vide hvis du skal gøre noget andet
Der skulle komme et billede hvor du kan ændre dine indstillinger
Under Encryption kan du vælge om du vil have WEP eller WPA, du havde WEB før men det anbefales at bruge WPA
Det ser ud som om der er forvalgt WPA pre shared key, jeg er ikke sikker på hvad det er, måske regner roteren selv en nøgle ud eller måske du kan bruge en nøgle som er gemt på computeren, jeg tror det er det sidste og du har ikke en WPA nøgle
Klik på rullemenuen i den linje og se dine muligheder og vælg den du vil have.
Jeg anbefaler at bruge denne side til at genere en nøgle til dig, du skriver et ord (som du kan huske) i øverste linje og navnet på netværket vil den også have, brug bare Default og klik på Generate PSK, kopier nøglen som dannes ind routerens indstiller og gem den på computeren den skal bruges af alle som vil ind på dit netværk: http://www.wireshark.org/tools/wpa-psk.html



Forresten fik du Windows til at oprette et nyt trådløst net?
Så har Windows generet en nøgle som du skal bruge i routeren.
Eller skriver du nøglen selv, du skal bruge 8-32 alphanumeric characters
det vil sige 8-32 tal og bogstaver i blanding og du må ikke bruge noget som ligner et ord, ingen store bogstaver og ingen mærkelige tegn

Og til sidst en helt unyttig oplysning: Jeg har WPA-PSK som kryptering
Og en endnu mere unyttig oplysning: Jeg kan ikke finde ud af hvordan man sikrer med mac adresser så hvis hvis du vil bruge mac filter så bliver du nødt til at spørge en anden

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-11-10 19:20

Spisetid - jeg kigger ind om en times tid for at se om du vil indstille i aften

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-11-10 20:29

Citat
Forresten fik du Windows til at oprette et nyt trådløst net?


Nej, vi endte med at måtte sætte kabel på, da vi overhovedet ikke kunne komme på det trådløse.

Jeg venter til i morgen med at følge din vejledning, trætheden er ved at melde sig.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-11-10 06:45

Citat
Du er velkommen til at starte fra begyndelsen, men som Fijala skriver så er det en beskrivelse af routeren og den grundlæggende opsætning, det er en router som allerede er i brug og


Routeren har ikke været brugt på denne pc før.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-11-10 11:01

Hmm, det nåede jeg ikke langt med.

Jeg forbandt routeren med modem, og routeren med pc, efter den tegning der er i installationsguiden.
Og så ville jeg ind på http://192.168.2.1
Men der popper en boks op, som beder om brugernavn og adgangskode.

Jeg forsøgte med div. kombinationer af de ting jeg har stående, men uden held.
Jeg har et udprintet papir med de oplysninger, som jeg beskrev d.13/11 kl. 17.08, men jeg er kommet i tanker om, om de kan være forældede el.l.
Og så har jeg nogle håndskrevne ting, en routerkode, en sikkerhedsnøgle, og et nyt netværksnavn.

I 2007 fik jeg internetforbindelse for første gang og havde en til at opsætte det trådløse, og ved den lejlighed blev ovennævnte papir printet ud.
I januar 2010 køber jeg så en ny pc og havde en anden til at hjælpe med opsætningen, ved den lejlighed ændres mit netværksnavn, og er nu det samme som routerkode og sikkerhedsnøgle.
For en uge siden fik jeg så pengene retur for pc'en fra januar 2010 p.g.a. fejl, og køber dagen efter den pc jeg har nu.
Vi kunne så ikke få det trådløse til at virke, og fik næste dag oplyst, at min adapter ikke virkede sammen med Windows7 (på pc'en fra januar fik vi forretningen til at ordne det, og de fandt en løsning via nettet).
Derfor købte jeg en ny adapter, som skulle være noget så nem.
Og så når vi frem til det spørgsmål jeg startede med.

Kan jeg have lavet seriøst ged i den da jeg trykkede på WPS-knappen???

Kan jeg evt. få printet et nyt eks. med "indstillinger for trådløst netværk" hvorpå der findes de oplysninger (13/11 kl. 17.08)????

Puuuha, jeg synes det virker totalt håbløst.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-11-10 12:37

Forresten, jeg er gået ud fra, at adapteren først skal installeres senere, er det korrekt?

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 15-11-10 16:50

Nu skal du det hele helt forfra. Du skal Trykke på Reset knappen bag på routeren. Det er den samm som WPS tror jeg nok. Tryk på den og hold den inde i 30 sek. Når routeren så igen er started op, kan du logge ind i den via din browser med http://192.168.2.1
Du skal nu bruge default brugernavn og adgangskode som er.
Brugernavn: admin
password: 1234

Nu skal du så lave alt det som o.v.n vil hjælpe dig med.



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 15-11-10 17:07

Adapteren ser vi bort fra lige nu, du har forbundet korrekt som jeg læser dit indlæg.
Citat
Men der popper en boks op, som beder om brugernavn og adgangskode.
JA og det er her du skal skive brugernavn og adgangs kode du har selv oplyst at
Citat
Brugernavn: admin
password: 1234
og et tryk på Enter eller klik på Ok eller hvad der står på skærmen, det tog jeg for givet og undlod i min vejledning når du så er inde så kan du begynde med vejledningen, hvis du tror at det vil være nemmere så må du godt køre den CD som fulgte med routeren, det er ikke nødvendig og jeg tror ikke at CDen giver dig trådløs sikkerheds men prøv hvis du har lyst.

Hvis du har trykket på Reset knappen så skal vi vide hvilken internet du har, kommer det sammen med kabel TV eller kommer det ind fra telefon stikket eller er det fibernet???
Kigger ind igen om 2-3 timer for at se hvordan det går

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-11-10 19:04

Brugernavn: admin og
password: 1234
var det allerførste jeg forsøgte med, men desværre uden held.
Derefter forsøgte jeg med routerkode, sikkerhedsnøgle og netværksnavn i div. sammensætninger.

Mit internet kommer fra Dansk kabel tv.
D.13/11 kl. 20.07 skrev jeg, at jeg i installationen var blevet spurgt om "Host name", jeg går ud fra, at det er det du har i tankerne nu?

Fijala, reset-knappen=WPS, og det var den jeg havde trykket på, i et forsøg på at få adapteren installeret (står også i mit spørgsmål, allerøverst her på siden).

Hvis jeg skal gøre som Fijala skrev i dag kl. 16.50 går jeg ud fra, at det stadig er med kabel, som beskrevet i dag kl. 11.01. Vil jo lige være helt sikker på ikke at lave mere rod.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 15-11-10 20:01

Hvis ikke brugernavn og kodeord kan bruges, så har en eller anden ændret det engang, derfor bliver du nødt til at nulstille routeren, det gør du ved at holde Reset knappen på routeren inde i mindst 30 sekunder, måske begynder lamperne at blinke når den er nulstillet ikke alle routere blinker så hold knappen inde til du er sikker på at tidligere indstillinger er slettet, så virker virker admin og 1234 igen.
Jo det er altid med kabel mellem router og computer når der skal indstilles i routeren

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-11-10 21:00

Jeg ser om jeg kan finde tid til at prøve i morgen formiddag.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-11-10 09:55

Citat
Hvis du har trykket på Reset knappen så skal vi vide hvilken internet du har, kommer det sammen med kabel TV eller kommer det ind fra telefon stikket eller er det fibernet???


Mit internet kommer fra Dansk kabel Tv, og kommer ind samme sted som TV.
Er der noget i den forbindelse jeg skal vide inden jeg begynder?


Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-11-10 17:02

Nej det er der ikke, altså noget du skal gøre eller vide før du begynder, hvis ikke det kodeord og brugernavn som er standard, så tyder det på en eller anden har ændret det engang, hvis ikke du ved hvem den en eller anden er så skal du have 0 stillet routeren og begynde helt forfra, du må gerne bruge den CD som var med routeren, jeg ved ikke hvor meget den indstiller men måske får du mulighed for at indstille dit trådløse net allerede med den, prøv og fortæl hvor langt du kommer

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 16-11-10 19:12

Prøver i morgen når der er fred og ro til det.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-11-10 10:44

Jeg prøver at beskrive hvad jeg gjorde og hvordan det gik.

Jeg fulgte din vejledning til og med der hvor jeg skal klikke på knappen "Wireless", så kom det billede frem som er på s. 22 i installationsguiden, og som du linker til i din vejledning.
Under encryption valgte jeg "WPA pre-shared key", og så kom der et vindue hvor jeg skulle skrive WPA-koden.
Jeg kiggede så lidt på mine papirer og forsøgte med "Netværksnøgle (WEP/WPA-nøgle)", og den virkede tilsyneladende.

Og så ved jeg ikke helt om jeg gjorde noget forkert.
Den ledning jeg havde mellem pc og router, der tog jeg stikket ud af routeren, og så havde jeg ingen netforbindelse.
Jeg tog så strømmen fra modemet, satte det i igen, ventede til alle lamper på modemet lyste, stadig ingen netforbindelse.

Så vidst jeg kan se er der stadig ikke sikring på mit trådløse.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 17-11-10 15:57

Citat
Og så ved jeg ikke helt om jeg gjorde noget forkert.
det ved jeg altså heller ikke du huskede sikkert at klikke på Apply for at gemme din indstilling?
Citat
Jeg kiggede så lidt på mine papirer og forsøgte med "Netværksnøgle (WEP/WPA-nøgle)", og den virkede tilsyneladende.
nu er jeg slet ikke med længere, hvilke papirer og hvad står der i dem?
Jeg foreslog at du klikke på rullemenuen i linjen hvor der stod WPA pre-shared key for at undersøge muligheder og så vælge enten WPA-PSK eller en anden (gjorde jeg ikke?)
Citat
Den ledning jeg havde mellem pc og router, der tog jeg stikket ud af routeren, og så havde jeg ingen netforbindelse.
slet ingen forbindelse - heller ikke med kabel mellem router og computer? Den der ikon som kom da du installerede din adapter, prøv at åbne det program og se om der er en trådløs forbindelse som er krypteret (dit egen netværk) Windows ikonen nede ved uret virker sikkert ikke, jeg tror det andet program har overtaget

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-11-10 21:00

Ja, jeg huskede at klikke på "Apply". :)

Det stykke papir beskrev jeg d. 13/11 kl 17.08.
Det er blevet printet ud i forbindelse med opsætning af router, vistnok endda den router jeg havde før (som ikke kunne "trække" 2 pc'er).

Citat
Jeg har et stykke papir med "indstillinger for trådløst netværk", men jeg er lidt i tvivl om hvad der er hvad, jeg tror noget kaldes noget andet end det der står på mit papir.

På mit papir er der:
Netværksnavn (SSID):
Netværksnøgle (WEP/WPA-nøgle): en pokkers masse tal og bogstaver
Nøgle angives automatisk (802.1x): 0
Netværksgenkendelsestype: open
Datakrypteringstype: WEP
Forbindelsestype: ESS
Nøgleindeks


Nej, der var ikke netforbindelse da jeg havde kabel mellem router og pc og kabel mellem router og modem.

Adapteren burde ikke forstyrre noget, den blev afinstalleret netop for ikke at risikere noget bøvl der.
Og for en sikkerheds skyld har jeg lige tjekket, at der ikke ligger noget gemt fra den.

Hmmm, mon ikke jeg skal prøve at få fat i en, der kan komme her og se på det.




Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 200 point
Dato : 17-11-10 22:40

Citat
Hmmm, mon ikke jeg skal prøve at få fat i en, der kan komme her og se på det.
en mulighed ja, men du skrev jo at du gerne selv ville hvis jeg havde læst alle indlæg igen så havde jeg husket det papir du nævnte nu er jeg afsløret så hvad nu?

Allerførst skal du have en aktiv internet forbindelse, væk med router og tilslut computeren direkte til modemet og få oprette en forbindelse, computeren skal være indstillet til selv at finde en IP adresse, lige nu bruger den routerens IP og nu skal den finde IP adressen til Dansk Kabel TV, der kan godt gå langt før den skifter,
Jeg læste på Dansk Kabel TV siden noget om en kode for at komme på nettet fra Dansk Kabel TV er det korrekt at du skal bruge en kode? Den er måske blevet slettet under dit forsøg og skal indtastes igen og måske skal du fat på kunde support hvis ikke det går automatisk, selve den trådløse del tror jeg ikke du får Dansk Kabel TV til at hjælpe med, de handler med D-Link og du har en Edimax
Se helt væk fra din adapter lige nu, den gør hverken fra eller til før den skal bruges.
Se bort fra det papir du har, jeg tror ikke du kan bruge det til noget
Det er altså svært at sidde her langt væk og sommetider gætte hvad du gør.
Har du prøvet at køre den CD som fulgte med routeren? Det ville jeg gøre før jeg opgav, sæt kabel mellem modem og router og kabel mellem router og computer, start så CDen og se hvad der sker.
Jeg har læst en manual fra Dansk Kabel TV og her står der:
Citat
1. Sluk for modem og pc(er) inden du tilslutter routeren.
2. Tilslut routeren via et netværkskabel fra modemet til WAN.
3. Tilslut pc(erne) til de fire LAN-porte.
4. Vent 4 timer inden du fortsætter.
5. Tænd for modemet.
6. Vent til det kommer online.
7. Tænd for routeren og vent til der er lys i Power og WAN.
8. Tænd til sidst for pc’erne.
en langsommelig proces men måske værd at følge.

Det jeg ville gøre hvis jeg var i din situation er:
Sluk for modem og router de i 4 anbefalede timer.
Tænd for modemet og vent til den finder forbindelse, der er en lampe som skal lyse.
Sæt kabel fra router til modemet og tænd routeren, vent nogle minutter
Sæt kabel mellem router og computer og kør så den CD som fulgte med routeren

Læs eventuel vejledninger fra Dansk Kabel TV først : http://www1.danskkabeltv.dk/kundecenter/find-hjaelp/brugervejledning

Du kender forhåbenlig en i vennekredsen som kan træde til hvis ikke vi kan få løst problemet her.

En anden mulighed er at få online support direkte, det kaldes fjernstyring og supporteren kan sidde hvor som helst og styre din computer.
Det kræver stor tillid til den du beder om at hjælpe ad den vej, så hvis du kender en netværks ekspert i omgangs kredsen så vil det være nummer 1, og fjernstyring kan slet ikke lade sig gøre før du er på internettet

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-10 10:04

Citat
en mulighed ja, men du skrev jo at du gerne selv ville [Blink] hvis jeg havde læst alle indlæg igen så


Jeg foretrækker jo at være selvhjulpen, og det er jo ikke sikkert, at det er sidste gang jeg står med et problem som det her.
Jeg troede jo bare du var ved at miste tålmodigheden. ;)

Jeg ville prøve at køre cd'en fra routeren, og da jeg så ville forbinde med kabel mellem router og moden og kabel mellem pc og router så jeg, at det kabel som skal være mellem router og moden, det sad i en LAN port på routeren.

Jeg forbandt det så korrekt og satte skiven i, til min overraskelse opdager jeg, at når jeg skal logge ind i routeren virker det ikke med default password (1234), men med mit oprindelig password.




I mellemtiden havde jeg kigget lidt i den brugervejledning jeg har fra Dansk Kabel TV, hvori der står, at både modem, pc og router skal slukkes inden jeg tilslutter routeren.

Derudover står der, at "Når du tilslutter en router i stedet for en pc til modemet går der over 4 timer, før routeren kan få IP-adress og dermed fungere."

Så nu tænker jeg, at det ikke har hjulpet, at jeg trykkede på WPS/reset (holdt knappen inde i 1 minut, for en sikkerheds skyld).

Næste forsøg må være noget med, at slukke hele molevitten, forbinde med kabel mellem router og modem og kabel melllem router og pc, tænde router og modem, vente 5-6 timer på en IP-adresse (eller ringe til support og få problemet løst med det samme, iflg. brugervejledningen), og så køre cd'en.

MEN, når jeg kører cd'en skal jeg bl.a. oplyse "internet Connection Type", mulighederne er:
Cable modem, Fixed-IPxDSL, PPPoExDSL, PPTPxDSL, L2TPxDSL, Telstra Big Pond.

Hvis jeg vælger "Cable Modem" skal jeg i næste vindue oplyse "Host Name" og Mac Adress".

Hvis jeg vælger "PPPoExDSL" skal jeg oplyse "account", "password" og vist nok nogle flere ting.


Hmmmmmm, forvirringen er ved at være total.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 18-11-10 16:23

Citat
MEN, når jeg kører cd'en skal jeg bl.a. oplyse "internet Connection Type", mulighederne er:
Cable modem, Fixed-IPxDSL, PPPoExDSL, PPTPxDSL, L2TPxDSL, Telstra Big Pond.

Hvis jeg vælger "Cable Modem" skal jeg i næste vindue oplyse "Host Name" og Mac Adress".

Hvis jeg vælger "PPPoExDSL" skal jeg oplyse "account", "password" og vist nok nogle flere ting.
det er de forskellige måder internet signaler kommer ind på og der er ikke frit valg, du skal oplyse det som din udbyder sender i, der kan jeg desværre ikke hjælpe, i går ledte jeg på Dansk Kable TVs side men fandt intet, du må have en Kom godt i gang fra den gang du valgte Dansk Kable TV som udbyder.
I min router er der et eller andet sted under Status og fanen Device info, hvor jeg kan klikke på DHCP release og lidt senere på DHCP renew
DHCP release frigør IP adressen
DHCP renew henter en ny IP adresse
De 2 funktioner fremskynder processen når du skifter fra >modem til computer< over til >modem til router< modemet skal nemlig finde ud af at det er routeren der er på modemet og ikke computeren, hvis du har de 2 funktioner i din router så kan du koge de 4-6 timer ned til 2 minutter.

Men få nu den korrekte "internet Connection Type" sat i linjen, hvis det ikke står i et papir fra Dansk Kabel TV så bliver du nødt til at spørge deres support

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-10 19:44

Citat
det er de forskellige måder internet signaler kommer ind på og der er ikke frit valg,



Det var nu heller ikke fordi jeg troede at der var frit valg, men når nu jeg var der, så kunne jeg jo lige så godt prøve dem jeg syntes lød rigtige, jeg kunne jo have været heldig.

Jeg ringer til supporten i morgen.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 19-11-10 20:59

Jeg fik ringet til supporten i dag, og fik at vide, at min "internet connection type" er "cable modem".
Da jeg så fortalte, at jeg i næste vindue bliver bedt om "Hoste name", fik jeg at vide, at det lød som om at min router havde været låst (?), og han ville så låse den op.

Længere er jeg desværre ikke nået.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 20-11-10 21:36

I dag kom en kammerat forbi, som ville hjælpe mig.

Han plejer at have styr på det, men uanset hvad han gjorde ville det bare ikke lykkes.
Så ringede han til supporten, og fik samme besked som jeg fik i går, og supporten ville låse op for routeren.

Stadig ikke hul igennem.

Så ringede min hjælper til supporten igen, og gjorde opmærksom på, at vi stadig blev bedt om, at oplyse "Hoste name", denne "supporter" lovede også at låse op for routeren.

Og så var der sørme hul igennem.

Hvorfor routeren var blevet "låst" aner jeg ikke, men det var åbenbart der der spændte ben for alle o.v.n.'s løsningsforslag.

Du skal have tusind tak for din bistand og tålmodighed o.v.n., undervejs har jeg da fået lidt mere fornemmelse af hvad det handler om.

Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 20-11-10 21:42

Tak for svaret o.v.n..

I dag kom en kammerat forbi, som ville hjælpe mig.

Men uanset hvad han prøvede virkede det bare ikke. :(
Så ringede han til supporten, og endnu engang var beskeden, at routeren tilsyneladende var låst, og han ville låse den op.

Men der var stadig ikke hul igennem. :(

Så ringede han endnu engang til supporten, og gjorde opmærksom på, at vi stadig blev bedt om, at oplyse "host name".
Endnu engang fik han samme besked, routeren var låst og de ville låse den op.

Og så var problemet løst, og resten gik som smurt. :)

Du skal have tak for din bistand og tålmodighed o.v.n., undervejs lærte jeg da lidt mere om hvordan tingene hænger sammen.

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 20-11-10 23:21

Tak desværre kunne vi ikke få dit netværk sat korrekt op her gennem Kandu, men godt det lykkedes med vennens hjælp til sidst
Citat
undervejs lærte jeg da lidt mere om hvordan tingene hænger sammen
så kan du bedre næste gang og måske endda hjælpe en anden som ikke ved så meget som du

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste