---

Jeg står i et for mig kæmpe dilemma!

Da jeg ikke kan blive boende her mere, står jeg overfor at skulle søge en ny bolig og jeg har et kæmpe problem.

Jeg bor p.t. i et hus på landet, med meget stor indhegnet have. Jeg har en dejlig og sød 7 årig langhåret gravhund og en 5 årig alm. huskat ( som kun kommer ud på terrassen i snor). Der er til daglig en person i huset med meste af tiden.

Mit dilemma består i:
Hvis jeg får en lejlighed, hvor man gerne må have dyr, kan jeg risikere at hunden bliver ked af det, de dage hvor jeg går på arbejde, og der kun kommer en og lufter ham nogle timer midt på dagen, hvor han idag er van til at kunne komme ud når han har lyst. Og det er meget svært at takle for mig, da han er som et barn for mig - han sover under min dyne og er meget forkælet, men meget sød og rar. Og hvis jeg kommer af med ham, og kun beholder katten, er jeg bange for at han vil komme til at savne hunden, for de er meget knyttet til hinanden.

Jeg er også trist ved at skulle aflive 2 dyr som er sunde og raske og intet fejler - og at give dem væk til andre skræmmer mig også ( jeg har gjort det én gang før, og måtte hente den igen, da den ikke blev passet særlig godt).

Jeg er simpelhen dybt ulykkelig+, dels over at situationen er så uholdbar at jeg er nød til at flytte og dels over mine "børns" fremtid.

Så er der nogen som kan give mig nogle gode råd - og evt. løsninger så vil jeg blive meget glad.

Tak for nogle gode indlæg - jeg nyder at læse mange af de ting som kommer ind her.

Jysch

---

En hund har så vidt jeg ved ikke nogen egentlig tidsfornemmelse. Du kan måle det på, at hvis du har været væk i 5 min. eller flere timer så får du samme modtagelse.
Så med din beskrivelse af, at der kommer nogen og lufter midt på dagen, burde den have det godt i dit nye hjem.
Emesen.

---

Hej med dig - ja alene det at du skriver "nogle timer om dagen" er da den rene luxus for din hund - jeg synes du skulle slappe af og give det hele en chance ( jeg er ret sikker på der ingen ben bliver i det ).

Hvis du som du så skriver kan få een til at komme, og være der og gå en tissetur med hunden - kan jeg slet ikke se du behøver bekymre dig på forskud.

Vi bliver tit lidt pylrede på vores dyrs vegne, men de kan klare mere end du tror.

Så kommer du ind på at komme af med hunden - for det er synd for katten !!! - den undlader jeg lige at kommentere. Du skriver jo hvor glad du er for den - så er det overhovedet en mulighed ? ( naaaah vel ).... du kunne osse gå af med katten ......osv osv

Nej som sagt - giv det nu en chance - du skal se det kommer nok til at gå fint altsammen.

Giv dem evt. al den ro du kan mens flytteriet står på, anbring dem hos nogen I kender og så hent dem hjem når flytterodet er på plads - så de kan vænne sig til det nye sted.

Hilsner fra Karina
der har haft katte i 10 år og nu har hund.

---

Hej, Jysch. Det er sletikke så ringe endda.. Jeg tror, at det der med at hunden nyder at have egen have og at den kan gå ud og ind som det passer den, det er stærkt overvurderet. En kat kan have glæde af det, men for de fleste hunde er det menneskelige selskab det vigtigste. Så det kan være, at det bliver et endnu bedre liv for din lille hund. Tænk på alle de spændende ture, han vil komme ud på, fordi han ikke som nu kan lufte sig selv i haven. Og han er jo ikke helt ung, så lidt indendørs fred og ro har han næppe noget imod. Såvidt jeg har oplevet, så er det faktisk ikke meget, hunde laver, mens de er alene hjemme. De venter bare på, at nogen kommer hjem. Uanset om de har adgang til en have eller ej.
Først og fremmest må du se at finde en lejlighed, hvor du må have 2 dyr. Er du skrevet op til noget?? Ellers kan det vist være svært at finde noget. Det må sådan set være dit største problem i første omgang. -Det andet skal såmænd nok gå altsammen.
Og til emesen: Min hund ved altså, præcis hvornår klokken er 15. Det er så uanset om jeg er kommet hjem 5 minnutter før, eller om jeg har været hjemme hele dagen. Det er bare "gå tur tid".
Hilsen fra Birgitta. Der har haft hund i 33 år -0g katte pletvis indimellem

---

Hejsa... tror at du skal give det en chance... så længe du er der skal hunden nok vænne sig til de nye omgivelser.

---

Hej !

Tak for jeres svar - jeg skal bare lige sige at jeg er ikke nervøs for de dage hvor jeg ikke arbejder, da vil problemet jo ikke være så stort, men på mine arbejdsdage som kan være 06.30 -21.00 og 04.30 - 02.00 og hver anden weekend 17.00 - 06.00 og 16.00 - 06.00 og 15.00 - 01.00 Det er jo ikke mange timer fordelt over en måned, men er mange timer samlet.

Og selv om jeg har en til at komme om hverdagene og være der nogle timer om eftermiddagen - så er det lang tid for ham at være der selv.

Jysch

---

Kære jysch. Find lige en lejlighed først... Det synes jeg nok er det største problem... Når du så ved, hvor I skal bo, så kunne det være, at du kunne finde en plejefamilie til ham. Det er jo en lille hund, og der kan sagtens sidde en eller anden enlig ældre dame, som er glad for hunde, men som ikke mere tør at have det fulde ansvar for en mere. -Du ved jo ikke, hvad fremtiden vil bringe, når du endnu ikke ved, hvor I skal bo. Jeg synes da, at det er meget værre, at du byder dig selv så skiftende og langvarige arbejdstider. Det er ikke særlig sundt...
Hilsen Birgitta

---

Hej Birgitta!

Tak for din kommentar - ja, det er lange dage, men sådan er forholdene som taxa-chauffør på landet - og som sagt er det kun 15 dage om måneden, men er det er lang tid at være hjemmefra - men når man først er kommet i gruppen som "det grå guld" så er mulighederne ikke så store. Er kontoruddannet og har edb som speciale, og det er der mange andre som også har - Du ved jo nok at man skal:
- højst være 25
- Se ud som en på 20
- have erfaring som en på 40

og jeg kan desværre kun honorere det sidste

Men med hensyn til mit dilemma kan jeg sige, at jeg bliver boende hvor jeg bor - har talt med kommunen idag, og de vil hjælpe mig med at komme af med min samlever, som er problemet. Jeg vil ikke kunne komme til at bo billigere andre steder, og skal ikke gældsætte mig for et nyt indskud - og jeg skal ikke "koge" et indbo fra 147 m2 ned til måske 65 m2.

Jeg håber at jeg nu kan få noget ro om hele situationen - og tror også på at det vil være bedst for mine børn at blive i de omgivelser de kender.

Hilsen Jysch, Snubbi og Charly

---

Tillykke med det Jysch.
Det var jo nok den allerbedste løsning! Hvorfor skulle det ikke også kunne være dig og "børnene" der beholder boligen. Det må jo være lettere for kommunen at skaffe din samlever en net lille bolig på 65 m2, -forudsat den ikke også skal rumme et par firbenede. -Jeg håber, at I klarer skilsmissen på en stille og rolig måde, så alting bliver bedre for jer allesammen.
Held og lykke med det.
Hilsen Birgitta.

---

Tak for svaret Birgitta.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.