|
| Halogenpærer der blinker Fra : bigfool | Vist : 6304 gange 100 point Dato : 02-08-10 09:21 |
|
Jeg har 6 x 20W 12v halogenpærer i loftet, der tændes/slukkes/lysreguleres via en Fuga 230v skyde-lysdæmper. Pærerne forsynes af 2 elektroniske transformatorer og har fungeret fint i ca. 3 år, men pludselig er alle pærerne begyndt at blinke synkront - Uanset om de kører på fuldt blus eller er dæmpede. Umiddelbart havde jeg trafoerne under mistanke, men det skulle da være mærkeligt at de begge blev defekte samtidigt, hvorfor en bekendt mente, at spolen i lysdæmperen slides hen ad vejen, så det nok var den det var galt med. Jeg købte derfor en ny identisk lysdæmper, men ak: Problemet er der fortsat ...
Nogle bud på, hvad der kan være galt?
Bigfool
| |
| Accepteret svar Fra : michaelholm | Modtaget 60 point Dato : 02-08-10 10:14 |
|
Hej,
Hvis det ikke er lysdæmperen og alle pærerne kan lyse, så må det jo være enten den ene eller begge transformerne!
Er det helt sikkert at alle 6 lyskilder ikke forsynes fra den ene trafo?
Prøv at fjern forsyningen fra henholdsvis den ene og den anden trafo og se om ikke du så kan lokalisere fejlen.
MVH Michael
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 02-08-10 10:24 |
|
Nej lysdæmperen virker ikke ved hjælp af en spole. Den sidder der kun for støjdæmpning og spoler slides ikke.
Hvis du har forbundet de to elektroniske trafoer sammen på 12 vsiden er det nok fordi de belaster hinanden og afbryder for overlast.
Lad trafoerne forsyne hvert sit hold pærer. Det viser sig så måske at den ene ikke virker mere. Den anden kører så med overlast.
| |
| Kommentar Fra : momomo |
Dato : 02-08-10 21:52 |
|
gætter på det er Herstal, de er flotte når de virker, men!
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 03-08-10 05:18 |
|
Jeg kravlede op på loftet i går og lå og rodede en lille halvanden time i ca. 44 gr. c med kedeldragt på - Pyha, det var lunt og momomo, nej det er ikke Herstal men noget med Nord...?
Nå, den ene trafo forsyner 2 spots og den anden de 4 resterende, og efter at have fjernet hver enkelt spot en for en, gav det ikke nogen ændring på nogle af de andre - Begge trafoer får hver især 230v og de virker tilsyneladende som de skal. Det jeg nu har kastet min mistanke på er selve 230v fødeledningen, der kommer fra et lampeudtag et andet sted på loftet. Jeg satte en polsøger til denne, og de små led-lamper på polsøgeren blinkede sørme i samme takt som spotsne. Nu er vi så nok derhenne, hvor jeg er nødt til at kalde på en elektriker for at adskille lampeudtaget i loftet, for at måle hvordan denne fejl opstår og evt. trække en ny fødeledning til trafoerne - Det er vist ikke noget man selv skal rode med.
Jeg kommer tilbage når jeg har haft besøg af elektrikeren, men foreløbig tak for alle kommentarerne
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 03-08-10 12:36 |
|
Så har der været besøg af elektrikeren. Han fattede ikke en meter og har aldrig tidligere oplevet disse symptomer gennem sin 25 års erfaring. Han prøvemonterede derfor en 1-polet afbryder og der var nu ingen blinken. Han måtte derfor konstatere, at også den nye Fuga skydelysdæmper var defekt eller ikke egnet til elektroniske transformatorer, på trods af at det er en CR-model, som er beregnet til elektroniske trafoer. Han kørte så til sin grossist og forelagde dem problemet, (Louis Poulsen/Lemvigh-Müller), men de havde heller aldrig oplevet disse symptomer med denne model. De anbefalede ham derfor at købe en Fuga Touch lysdæmper, (model IR 350 UNI), som han efterfølgende monterede og nu spiller det hele bare 100%
Det giver dog fortsat ikke mening, da den gamle skydelysdæmper har fungeret i ca. 3 år og en spritny tilsvarende dæmper gav samme symptomer
Jeg vil nu forsøge at få refunderet pengene for den nye skydelysdæmper og efterfølgende kontakte LK, for at forelægge dem denne "case", (men regner ikke med at få noget ud af det).
Jeg takker for jeres indlæg og håber at twitt måske nu kan få sit tilsvarende problem løst.
Bigfool
| |
| Godkendelse af svar Fra : bigfool |
Dato : 03-08-10 12:40 |
|
Tak for svaret michaelholm. Det var jo dig eller transor der forsøgte at være kreative, selv om løsningen lå et andet "underligt" sted.
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 03-08-10 14:15 |
|
NB:
Til orientering, efter at have skrevet til LK Nes, fik jeg følgende svar:
Det er da aldrig en rar oplevelse at ting stopper med at virke. Fejlen kan ligge flere steder og det vil da være mærkeligt at du får en ny dæmper der har den helt samme fejl som den gamle.
En god måde at afprøve den på er at koble den op på en ren ohmsk belastning (en glødepære) det kan meget let være dine transformere der er "ikke defekte" men som ikke vil arbejde sammen med dæmperen (eller omvendt).
Dit spørgsmål om det er noget vi har oplevet før er svaret, ja. Det har altid været i forbindelse med elektroniske transformere. Der produceres et utal af transformere, mange
er produceret efter dæmperen er født så det er ikke noget vi kan kontrollere, desværre.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe.
Jeg har så ikke prøvet om lysdæmperen virker på en traditionel glødepære - Det kan jeg så forsøge en dag der lige er lidt tid i overskud.
Bigfool
| |
| Kommentar Fra : bigfool |
Dato : 26-08-10 10:59 |
|
Jeg monterede senere skydelysdæmperen til en alm. 60w glødepære og den blinkede også på fuld tryk, så den måtte jo være defekt. Gik derfor retur med dæmperen til byggemarkedet og fik pengene retur uden problemer. Touch-lysdæmperen virker fortsat som den skal, (er pt. på tilbud i Harald Nyborg til kr. 449 ), og jeg har efterfølgende hørt, at det skulle være den bedste dæmper til alle installationer og trafo-typer.
Jeg tror jeg lukker tråden her
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|