trimares svar er fuldstændig korrekt, og rummer i virkeligheden tiltrækkeligt svar.
Undertegnede var i mine aktive år erhvervsadvokat og har gennemført flere konstruktioner, der skulle lette generationsskiftet. Men ingen kan rådgive i så kompliceret en overdragelse på grundlag af så få oplysninger, som du giver. Man kan sagtens tænke sig noget i den retning, som du beskriver, men der er mellem ti og tyve vigtige problemstillinger, som du slet ikke er inde på. Det skattemæssige er kun en enkelt af disse. Mindst lige så vigtigt er de aftaler, der lægges ind i jeres aktionæroverenskomst. Hvordan skal det indbyrdes magtforhold være? Skal det på forhånd gøres klart, hvornår og hvordan du gradvis overtager majoriteten, hvad sker der så med de andre mindre aktionærer?. Hvad skal din rolle være i hverdagen, skal du være i direktionen? Er der konkurrenceklausuler, fratrædelsesordninger, hemmeligholdelsesklausuler......
De dispositioner, du står foran er uden tvivl meget vigtige for din fremtidige karriere og dine udviklingsmuligheder i erhvervslivet. Det er en satsning, og du fortjener at have juridisk ekspertice ved din side. Det koster penge, hvis du kal have en førsteklasses advokatbistand, men det vil blive endnu dyrere, hvis I klarer tingene med håndslag og æresord, som på Hjallerup marked for 100 år siden.
Hvordan finder du den rigtige advokat? Prøv f. eks. at søge på Danske Advokaters og Advokatsamfundets hjemmesider. Prøv også Ret & Råd og Advodan, som er to store advokatorganisationer. Endelig kan du også gå til markedslederne, som f. eks. Bech Bruun, Plesner, Kroman. Horten, Dahl, Boll og Koch m. fl. Du skal regne med udgifter af en vis størrelsesorden, og du skal ikke genere dig for at spørge om et overslag over prisen.
Venlig hilsen
Oldboston