hej Gisele..har du haft børneeksem som barn? prøv at læse artiklerne...
Børneeksem (Atopisk dermatitis)
Af Flemming Andersen, læge
Hvad er børneeksem?
Børneeksem (atopisk dermatitis) eller astmaeksem er et vedvarende, kløende eksem, som er præget af symptomfri perioder afbrudt af sygdomsudbrud af forskellig sværhedsgrad. Omkring 12% af den danske befolkning lider i barndommen af børneeksem, heldigvis "vokser" de fleste born fra det og efter puberteten er det kun omkring 1% af befolkningen der fortsat lider af sygdommen.
Personer med børneeksem har tendens til tør hud, lav kløetærskel og en øget risiko for udvikling af andre såkaldte atopiske lidelser som astma og allergi. En del mennesker vokser fra deres børneeksem, men andre er i større eller mindre grad præget af den livet igennem.
Hvorfor får man børneeksem?
Man kender ikke årsagen til lidelsen, men hos godt tre fjerdedele af de ramte personer er der børneeksem, astma og/eller allergi blandt den nærmeste familie. De syge børn har ofte også astmatisk bronkitis, astma eller en anden overfølsomhedslidelse. Sygdommen viser sig som regel inden det fyldte femte år og hyppigst i to til seks måneders alderen. Stadig flere børn får børneeksem i den vestlige verden.
Hvad er tegnene på børneeksem?
I spædbarnsalderen viser børneeksem sig som et kløende rødt udslæt på kinderne. Udslættet breder sig i ansigtet, ned på halsen og i bleregionen. I spædbarnsalderen kan lidelsen også ses på ydersiden (strækkesiden) af arme og ben. Børnene er generet af kløen, især om natten, og virker meget gnavne og irritable. Eksemet er normalt tørt, men ved infektion med hudbakterier (impetiginisering) begynder eksemet at væske. Dette er et faresignal og skal medføre henvendelse til egen læge eller en hudlæge.
Fra halvandet til to-års alderen går sygdomsbilledet over i 'klassisk' børneeksem. Nu findes eksemet i områderne omkring bøjefurerne, det vil sige i knæhaser, albuebøjninger, håndled, ankler og hals. Udslættet er meget kløende, og på grund af børnenes kradsen bliver huden i områderne fortykket.
Sygdomsbilledet i voksenalderen er en variant af sygdomsbilledet i barnealderen. Eksemet er tørt på en bund af fortykket hud og viser sig primært på overkroppen. Infektion af eksemet med hudbakterier er relativt almindeligt.
Mange mennesker med børneeksem har såkaldte atopiske stigmata, såsom mørke øjenomgivelser, dobbeltfurer under øjnene, tilbøjelighed til revner ved øreflipper og kløe ved sved og på grund af uldtøj.
Hvem er i særlig risiko?
Børn, hvor en eller begge forældre eller et af barnets søskende lider af en af de atopiske sygdomme allergi, astma eller børneksem. Hvis en forælder har haft lidelsen som barn er risikoen for at barnet får den omkring 25%, hvis begge forældre havde atopisk dermatitis øges risikoen til ca. 75%.
Børn, der ved fødslen har fået konstateret forhøjet IgE-antistof i navlesnorsblodet.
Hvad kan man selv gøre?
Inden man får sit barn, er det en god idé at tale allergi med sin egen læge og eventuelt en speciallæge, hvis den ene eller begge forældre er atopiker. Lægen vil kunne hjælpe med kostråd med mere, der kan reducere risikoen for, at barnet udvikler allergier og til en vis grad børneeksem.
Brug tøj af bomuld og undgå uldtøj og syntetisk tøj, der får barnet til at svede og irriterer huden.
Vask tøjet i uparfumeret sæbe og brug husholdningseddike i stedet for skyllemiddel.
Tag kølige bade, spar på sæben og brug rigeligt med fugtighedscreme flere gange om dagen. Om sommeren bør cremen være relativt tynd, mens den om vinteren bør være en fedtcreme.
Sørg for at få behandlet eventuelle allergier og undgå ting, der erfaringsmæssigt forværrer eksemet, såsom stress.
Hvordan stiller lægen diagnosen børneeksem?
Lægen stiller som regel diagnosen udfra oplysninger om eksemets forløb og ved at se på eksemet.
Udsigt for fremtiden
Det er vigtigt at gøre sig klart, at sygdommen er varig, det vil sige, at den ikke forsvinder og skal behandles hele tiden, også når der ikke er symptomer. Med konsekvent hudpleje og andre forholdsregler kan en del af de mere alvorlige komplikationer undgås.
Personer der lider af/har haft børneeksem er særligt udsatte for også at udvikle håndeksem.
Har man børneeksem, skal man være opmærksom på, at eksemet kan inficeres med mikroorganismer. Dette er specielt farligt ved infektion med herpes simplex virus.
Hvordan behandles børneeksem?
Behandlingen går ud på at fjerne de stoffer eller forhold, der fremkalder udslætsreaktionen, og at lindre kløen og betændelsestilstanden. Ved at følge de ovennævnte gode råd kan lidelsen i en del tilfælde kontrolleres. Ofte skal de gode råd dog kombineres med creme, der indeholder binyrebarkhormon (hævelses-dæmpende hormon). Denne behandling skal ske under nøje overvågning fra lægen. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med behandling på hudafdeling, blandt andet ved voldsomme hudinfektioner.
Medicin som kan anvendes:
Cremer med binyrebarkhormon
Hydrokortison 'DAK' Hydrokortison 'Galderma' Hydrokortison 'SAD'
Mildison Uniderm Emovat
Locoid Corticoderm Kenalog
Triamcinolon 'DAK' Legederm Betnovat
Betoid Bettamousse Celestonvalerat
Diproderm Diprolen Ibaril
Synalar Nerisona Metosyn
Elocon Cutivat Dermovat
Locacorten-vioform Kenacutan Locoidol
Betnovat med Chinoform Celestonvalerat med Chinoform Diproform
Synalar 0,025 % med Chinoform Fucidin-Hydrocortison Hydrocortison med Terramycin
Kenalog Comp. Kenalog Comp. med Mycostatin Fucicort
Carbamid-Hydrokortison 'Medic' Locacorten M. Salicylsyre Kenalog med Salicylsyre
Diprosalic Ibaril med Salicylsyre Locoid Crelo
http://www.netdoktor.dk/boern/fakta/Boerneeksem.htm
Sidst opdateret 12.08.2002
Hvad er atopisk eksem?
Atopisk eksem
Andre navne for samme sygdom er: børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis, Prurigo Besnier
Hyppighed og årsager
Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvis arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres. 90 % af sygdomstilfældene udvikles hos børn inden 4 års alderen, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem. For de fleste børn forsvinder sygdommen, når de er 7-11 år, men børnene har stadig risiko for udvikling af håndeksem, og ca. 25 % af eksembørnene får tilbagefald med børneeksem i 20-30 års alderen. Børneeksem består af et vedvarende, kløende eksem med symptomfri perioder afbrudt af eksemudbrud af varierende sværhedsgrad.
Forekomsten af børneeksem er steget fra omkring 3 % efter anden verdenskrig til 20 % i dag. Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan udvikles inden for de første leveuger. Man kender ikke årsagen til børneeksem, der er såvel arvelig som miljøbetinget, men det er påvist, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksemet. Årsagen til stigning i antallet af eksempatienter kendes ikke, men teorierne herom er mange. Stigningen i sygdomshyppighed ses alene i den vestlige verden, mens en tilsvarende stigning ikke findes i det tidligere Østeuropa. Sygdomshyppigheden synes således at være knyttet sammen med ”vestlig livsstil”, uden at man præcis har kunnet sætte fingeren på enkelte faktorer som årsag til stigningen. Stigningen skyldes muligvis øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider og fald i amningen. Ca. 70 % af eksemtilfældene skyldes arvelige faktorer. Hvis den ene af forældrene har en atopisk sygdom (børneeksem, astma, høfeber eller allergi), er der 60 % risiko for, at barnet får børneeksem. Hvis begge forældre har det, stiger risikoen til 80 %. Klimaet har også betydning for børneeksem. Sygdommen forværres om vinteren, når luftfugtigheden falder. Om sommeren og foråret kan den øgede mængde sollys forbedre børneeksemet, og patienter der lever i bjerge eller ved kyster ser ud til at have det bedre.
Det vides i dag at immunsystemet hos personer med atopisk eksem er ændret således at hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og virus er nedsat. Dette er af betydning, fordi nyere forskning viser, at tilstedeværelse af bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet af atopisk eksem. Endvidere er hudens hornlag ændret således at sammensætning af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Den er også mere udsat for udtørring.
Sygdomsudvikling
Spædbørn (0-12 mdr.) har oftest børneeksem på kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme, mens bleområdet som regel er uden eksem. Børnene kan reagere på kløen fra de er 1-2 måneder gamle. Efter 1½-2 års alderen ændrer eksemet karakter til "klassisk" børneeksem og er karakteristisk lokaliseret i bøjefurer, f.eks. knæhaser og albuebøjninger, men ses dog også ved håndled og ankler. Hos voksne forekommer børneeksem som oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Desuden har 75 % af de voksne med børneeksem håndeksem. Eksemet er her hovedsagelig lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.
Børn med børneeksem er kendetegnet ved kløe, et tilbagevendende eksem, familiemedlemmer med atopiske sygdomme samt abnorm hudtørhed. Eksempatienter har en defekt hudbarriere, hvorfor fugten i huden fordamper og efterlader en tør hud, samtidig med at fremmede stoffer (f. eks. allergener) får let ved at trænge ind i huden, hvor de kan fremprovokere eksem. Det er derfor vigtigt at mindske fordampningen fra huden samt øge hudens beskyttende egenskaber. Dette kan gøres ved at anvende fede cremer - jo tørrere hud, jo federe creme. Der bør anvendes en creme uden parfume og farvestoffer
Børn med børneeksem har en hud, der er meget mere modtagelig for infektioner end andre, og virus kan brede sig eksplosivt. Børn med børneeksem vil derfor være modtagelige for f.eks. herpes (forkølelsessår) og stafylokokinfektioner.
Allergi og atopisk eksem
Der er ikke direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Børneeksem medfører IKKE astma, men personer med børneeksem har øget risiko for udvikling af andre atopiske lidelser (dvs. astma, høfeber og allergi), og ca. 1/3 af eksembørnene udvikler astma. Derfor kaldes børneeksem også ofte for astmaeksem.
Undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan udløse kløe og opblussen i eksem. Tomat- og appelsinsaft omkring munden og på kinderne vil irritere huden og udløse svie og kløe, men det skyldes ikke nødvendigvis, at barnet ikke tåler tomat og appelsin, men derimod ofte at huden er blevet irriteret. Det er de færreste børn med børneeksem, som udvikler allergi overfor mælk og æg. 2½-3 % af en fødselsårgang har mælkeallergi. Allergierne udvikles sammen med eksemsygdommen og kan opfattes som markører for et skævt udviklet immunapparat.
Ved spæd- og småbørn med udbredt eksem, som ikke svinder ved standardbehandling, og som er til stede hele året uden forbedring om sommeren, er en undersøgelse for fødemiddelallergi dog værd at overveje.
http://www.atopiskeksemforening.dk/atopisk.htm
Links:
Netdoktor: Om atopisk eksem
Læs om atopisk eksem hos børn i: "Helsenytt"