/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Hvem ved noget om Nissan Patrol
Fra : bibsamie
Vist : 1928 gange
400 point
Dato : 08-03-10 19:33

jeg har netop købt en Nissan Patrol Double Cab RD28ST 4x4 årgang 1994 til syntes jeg rimelige penge, den er til sjov og ikke andet, nu har jeg skiftet vandpumpe, køler, termostat, men mit nuværende problem er at jeg ikke kan få varme i varmeapparatet/kabinen tilgangsslangen er varm afgangsslangen er kold og ventilen til varmen åbner og lukker, er der nogen der har et forslag hvad det kan skyldes.


mvh
Per

 
 
Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 08-03-10 20:11

Radiatoren må være tilstoppet. Hvis ventilen åbner og det er du vel sikker på, så er der vel kun radiatoren der kan være problemet.

Med mindre afgangssangen er tilstoppet for den kan jo også forhindre gennemstrømning

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 08-03-10 20:14

Der er jo nok ikke tvivl om, at der ikke kommer vand nok igennem....

Men der kan være flere årsager:
- radiator kan være stoppet
- ventil åbner ikke nok.

Hvad med at demontere afgangsslange og se om du kan få gennemløb.

Når tilgang er var og afgang er kold, er det et bevis for at noget kommer igennem, men formentlig ikke nok...

vh Ben

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 08-03-10 20:15

Hej -

Jeg tror du har en "prut" stående og blokere for omløbet i kølesystemet.
Det kan være endog særdeles drilagtigt at lufte ud på mange bilmodeller.

Prøv at sætte en stor plastflaske, med bunden skåret af, på hovedt i køler påfyldningen.
Skær en skive ud af en passende slange som pakning, eller brug godt med isolerbånd.

Fyld flasken op med kølevand : 1del kølervæske til 2dele vand.
Lad motorten langsomt varme op i tomgang.
Fidusen er, at luften søger mod den højeste væskeoverflade i systemet, specielt når der er lidt røre i systemet, fra den kørende vandpumpe.

Lad "test opstillingen" køre indtil køleblæseren går i gang, så er motoren driftsvarm.

Hvis ikke det hjælper, skal du muligvis igang med at kigge på diverse luftspjæld til varmestyringen.
På nyere biler er der normalt ikke en hane på varmeapparatet.
Den varmer så at sige altid, og man styrer istedet luften igennem, eller uden om, for at regulere på kabinevarmen.

Selve varmeapparatet er en helt simpel U-bøjning (eller 2) med fingertykke rør.
Uden på rørene er loddet de sædvanlige køleribber på for at lede varmen ud.
Der skal derfor alvorlig forurening til for at blokere gennemstrømningen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-03-10 00:04

Et eller andet sted skal der sidde en sikkerhedsventil på en slange eller et rør, rimelig tæt på varmeapparatet, altså selve "radiatoren"
Find den og enten skift den ud eller skru den ud der sidder ,jag en skruetrækker gennem og sæt den på igen så der bliver gennemløb...




Her er i øvrigt et billede af "den simple U-bøjning"...jeg har selv haft en Patrol, og der er intet ved sådan en der er simpelt, ud over at køre den

http://www.4x4dele.dk/shop/ImagePopup.asp?Title=+VARMEAPPERAT&Image=/images/VARME-p.JPG&ProtectMessage=

Kommentar
Fra : rocoolsen


Dato : 09-03-10 21:35

Fyld systemet op kold, kør den til ca 60 gr, og lind afgangsslange forsigtigt indtil der kommer væske ud. sørg for der er rigeligt i exp. beholder, da den selv suplerer ved kold motor. Ellers skal varmeapparat renses/afkalkes.

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 11-03-10 00:03

Hej alle

jeg har nu haft hele instrumentbordet ude taget radiatoren ud af varmeapparatet fået den renset og trykprøvet, men der kommer stadig ikke varme i den, hva fan kan problemet så være, tilgangsslangen bliver varm men afgangsslangen er stadig kold.

mvh
Per

Kommentar
Fra : EXTERMINATOR


Dato : 11-03-10 01:03

lav et par test

afmonter slangerne fra varmeapparatet, tag en haveslange
kan du sprøjte vand gennem varmeapparatet?
kan du sprøjte vand gennem tilbageløbsslangen?

hvis du svarer ja til begge så er det sikkert luft der er dit problem

@dova: radiatoren sider INDE i og er som beskrevet bare et rør med nogle køleribber på, en mini udgave af en køler

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-03-10 08:30

Citat
jeg har nu haft hele instrumentbordet ude taget radiatoren ud af varmeapparatet fået den renset og trykprøvet, men der kommer stadig ikke varme i den,
hva fan kan problemet så være, tilgangsslangen bliver varm men afgangsslangen er stadig kold


Det kan være luft der kommer i varmeapparatet.

Det kan du tjekke ved at afmontere tilløbs- og afgangs-slangerne og forbinde dem uden om varmeapparatet (evt. med et stykke rør imellem, for de kan måske ikke nå sammen)

Hvis vandet så cirkulerer uden problemer, er det fordi der sætter sig luftlommer i varmeapparatet når det er koblet til......og det gør der desværre meget typisk, hvis der er utætheder i toppakningen eller revner i topstýkket.

Hvis derimod vandet stadig ikke cirkulerer er det fra afgangsslangen og bagud problemet befinder sig.

Fandt du i øvrigt den ventil jeg nævnte og som i mange tilfælde stopper til

Du skriver du har skiftet vandpumpe, køler, termostat.
Hvad var årsagen til det?

Jeg tænker på om der havde været problemer måske med overkogning, overophedning, kølervæsketab o.s.v., altså ting som også kan være symptom på defekt top/pakning.


Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 11-03-10 08:41

dova

jeg skal lige til fysioen, og arbejde, men jeg svarer dig i eftermiddag, jeg tror du har fat i noget.

mvh
Per

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 11-03-10 18:39

Hej igen DOVA

Da jeg hentede den i Vejle tabte den en del vand vi påfyldte 8 gange mellem vejle og Nykøbing Sjælland 500 meter før vi var hjemme sprang der er kølerslange så jeg måtte trække den resten af vejen, derfor har jeg udskiftet vandpumpen samt køleren (5,600 for køleren det er da tyveri) og udskiftet thermostaten for eb sikkerheds skyld, når jeg tager dækslet af køleren og atarter motoren pumper der vand ud, og nej jeg kunne ikke finde den omtalte ventil, det er en model Y 60 2,8 TD har jeg nu fået at vide fra Nissan, her for lidt siden monterede jeg en 3/4 slange på tilgangen til varmeapparatet og når jeg åbnede for varme løb vandet uhindret igennem radiatoren i varmeapparatet, fyldte vand i slangerne og monterede men lige lidt hjalp det, jeg har en mistanke om at der er tryk på både til og afgangsslangen, der er ikke antydning af vand i olien!!

mvh
per

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 11-03-10 20:45

Citat
når jeg tager dækslet af køleren og atarter motoren pumper der vand ud
Det tyder kraftigt på kompresion i kølevandet... Så start med at tryk prøve køleanlæget...

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 400 point
Dato : 11-03-10 23:00

Citat
500 meter før vi var hjemme sprang der er kølerslange


når jeg tager dækslet af køleren og starter motoren pumper der vand ud,



Det fortæller det hele....du kan desværre godt rykke toppen af den og hvis du er heldig er det kun toppakningen, ellers er det topstykket der er revnet..

Der behøver ikke være vand i olien for det..

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 12-03-10 19:28

jeg har idag fået et tilbud fra Nissan i Holbæk for udskiftning af toppakning 8.000.- eksl moms hvilket jeg finder rimeligt hvad siger i, kan det fås billigere ?? med garanti. og i givet fald hvor.

mvh
Per

Godkendelse af svar
Fra : bibsamie


Dato : 13-03-10 05:42

Tak for svaret dova.

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 19-03-10 07:31

den samlede repartion hos Nissan i Holbæk beløb sig så til 19.600.- toppen var også revnet, det var jo mere end jeg gav for vognen ( satans )

mvh
Per

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste