I PHP (og andre server side scripting sprog) kan du overføre data mellem sider på flere måder.
De to mest anvendte til forms er GET og POST (til andre formål benyttes f. eks. SESSION & COOKIE, men nok om det).
GET variabler bliver sendt gennem URL'en, hvor POST skal sendes gennem en form.
Elsempel på GET:
http://www.dinside.dk/ditdokument.php?variabel1=vaerdi1&variabel2=vaerdi2
Afhængigt af hvad du laver kan det ene være bedre end det andet, men brugen af begge metoder på en gang er ikke noget jeg vil foreslå og det er også sjældent nødvendigt. I METHOD i FORM-taget bestemmer du hvilken metode der skal bruges når data skal sendes videre. Du har valgt at bruge POST, men prøver at sende GET-data sammen med. Udover det så regner jeg med at T1 og T2 ikke i forvejen har værdier...?
Din linie:
echo "<form method=POST action=nyside.php?test1=$T1&test2=$T2>";
prøver at få værdierne af to variabler "T1" og "T2", men disse værdier er først tilgængelige efter at brugeren har klikket på Send-knappen.
Da al den her snak måske ikke hjælper dig så meget vil jeg bare give dig et eksempel du kan bruge med det samme:
[side1.php]
<html>
<body>
<form method=POST action=side2.php>
<p><input type=text name=T1 size=20></p>
<p><input type=text name=T2 size=20></p>
<p><input type=submit value=Send></p>
</form>
</body>
</html>
[/side1.php]
[side2.php]
<?php
echo "Værdien af variablen T1 er: ".$_POST["T1"];
echo "<br>";
echo "Værdien af variablen T2 er: ".$_POST["T2"];
?>
[/side2.php]
Skriv endelig hvis du har nogen spørgsmål eller hvis det er mig der har misforstået alt det her...