Du får lige et par klip fra en anden tråd der kører!!!!
Hvordan holder man ubudne katte ude af haven?
Selv katteelskere kan få nok af de små »hømhømmer«, der ligger rundt om i haven. Nabokatte har også invaderet terrassen og urtehaven. Det så vi helst blev begrænset lidt.
Hvordan afholder vi katte fra at bruge vores have som toilet eller ligefrem at slå sig ned her? Hvad med nedgravede mølkugler, virker de monstro?
Jeg har på nettet læst om rådet med naftalin og svovlpulver. Det er jo stygt og langtfra anvendeligt. Findes der ikke andre midler?
Med venlig hilsen Jan Holm
Svar:
Det er et udbredt problem at katte render ind og besørger i naboens have uden at være inviteret. Ud over en række ucharmerende og ulovlige metoder med kemikalier og kraftige afskrækningsmidler, der ikke er værd at følge, anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man på udsatte steder dækker bedene med flis eller stauder idet kattene bedst kan lide løs og blød jord uden vegetation. Der kan udlægges hønsenet umiddelbart efter såning, der så fjernes når planterne er større. Samtidig bør katteejeren indrette et lille sted med løs jord i sin egen have, som katten kan bruge som toilet. Sandkasser kan overdækkes med net eller brædder. Ældre haveråd går på at tilplante rundt om haven med stikkende og tornede buske, som kattene skulle rive sig på når de løber ind i haven. Især stikkelsbær, brombær kristorn og japansk kvæde angives som egnede. Det mest effektive er dog enten at få opsat et kattesikkert hegn eller sørge for at katteejeren tager ansvar for sin kat og forebygger at den løber frit omkring. Sidstnævnte kræver dels at man kender ejeren og dels at vedkommende ønsker at hjælpe.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler at man skræmmer ubudne katte bort med vandpistol, hvilket dog ikke forhindrer dem i at gå ind i haven, når man ikke er hjemme.
Ifølge loven har ejeren pligt til at holde katten på sit egen grund. Man har som nabo ret til at indfange katte og indlevere den til politiet, såfremt man inden for et år har givet ejeren en advarsel og samtidig orienteret politiet herom. På den måde undgår man erstatningspligt, hvis katten kommer til skade under indfangningen, der selvfølgelig skal ske på en dyreværnsmæssig forsvarlig facon. Flere har dog oplevet at politiet har andre ting at tage sig til, hvorfor en underretning bør ske skriftligt.
Kender man ikke ejeren kan man henvende sig på kommunens tekniske forvaltning og undersøge om der findes en katteordning i kommunen. Er katten øremærket og tillidsfuld kan man prøve at kontakte Dansk Katteregister på 44 85 35 55 eller Det Danske Katteregister på 38 88 04 47 og se om ejeren er til at finde. En anden måde at nå en ukendt ejer på, er at sætte en bukseelastik om halsen på den tillidsfulde kat med en seddel, hvor der står hvem man er og hvad problemet er.
At plante haven til med planter, der er giftige for katte løser ikke problemet. Katte kan ikke skelne mellem en længere række ugiftige og giftige planter, hvilket har givet en række tilfælde af forgiftninger efter at indekatte har spist af uegnede potteplanter. Dog bør katteurt (Nepeta) og baldrian undgås, da de kan tiltrække katte. Et sted angives løvstikke at skræmme katte væk, om det er sandt ved jeg ikke.
Det kan være en god idé at kontakte Dyrenes Beskyttelse og få et par brochurer eller adresser på lokale kredsformænd, så dialogen med katteejeren bliver så konstruktiv og sober som muligt, samtidig med at du skaffer vejledning. Vrede og aggression løser næppe konflikten og som alle postbude ved, kan visse mennesker være ret så sårbare overfor kritik af både deres børn og kæledyr.
Med venlig hilsen Henrik Ahlmann
fra:
http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/dyr_i_haven/1143.html
Naboens kat må aflives
Af Tom Nervil (sakset fra Politiken)
Katten er populær, når bare den ikke kommer på afveje. Gemmer den sig i naboens legehus, kan den forårsage allergi hos hans børn. Lader den poterne danse på bilens køler, kan den efterlade ridser. Har man advaret kattens ejer, har man faktisk ret til at få aflivet terroristen.
Der er lunt i barnevognen under den lille barnedyne. Babyen sover trygt - en dyb, rolig søvn, da naboens store kattekilling lydløst springer op og lægger sig hen over hans ansigt. Den lille spjætter og udstøder et af sine velkendte vræl. Men vrælet drukner i kattens bløde pels. Som nybagt far er Peter Madsen på vagt. Hurtigt er han henne ved barnevognen. Katten ser op. For sent. Peter Madsen har fat i nakken på den. I affekt vrider han til med begge hænder, og kattens nakkehvirvler drejes fra hinanden. Katten er død. Også babyen ligger helt stille. Længe. Så snapper han efter vejret og sætter endelig i et livsbekræftende vræl.
Ifølge Kattens Værn, som er en privat uafhængig dyreværnsforening, er der ca. 700.000 ejerkatte her i landet. Kattens popularitet overgår alle andre kæledyrs, men katten er et meget selvstændigt væsen og kan ikke opdrages som en hund. Den kan faktisk ikke lære at holde sig inde i katteejerens have. Det er imod kattens natur hævder katteejere. Men mange danskere føler sig i større eller mindre grad generet af andre menneskers katte. Det kan være ærgrelse over lugten af kattetis, ridser i billakken fra kattens kløer eller over, at kattene tager småfuglene i haven. Der er irritation over kattelopper, indvoldsorm og kattelort i sandkasserne. Til generne hører også de sygdomme, der overføres fra katten. Det drejer sig f.eks. om bakterieinfektioner eller allergi.
Hold katten inde
Peter Madsen, der er husejer og nybagt far, har ikke noget imod katte som sådan. De lægger sig jo ikke over barnet i barnevognen af ond vilje. "Det er min nabo, som har 14 omstrejfende katte, der er den uforsvarlige part. Det er i orden med mig, at folk har kat, det er folks egen sag. Men hvis de vil holde katte, så må de hold dem inde hos sig selv", siger han. Hundeejere kan få afklaret deres forpligtelser ved at læse Lov om Hunde. Sådan forholder det sig ikke for katteejere, for der eksisterer ikke nogen egentlig kattelov.
Den eneste danske lov, der nævner noget om rettigheder og pligter i forbindelse med ejerkatte er loven om mark- og vejfred fra 1953. Den lov blev oprindelig skrevet med henblik på kreaturer og andre husdyr, men omfatter også katte. Ifølge loven om mark- og vejfred kan ejeren af katten straffes med bøde, hvis katten færdes på fremmed grund. Hvis grundejeren først har advaret naboen om, at han ikke vil have katten på sin grund, har han desuden ret til at få katten aflivet.
Brug vandpistol
"Ja, mark- og vejfredsloven gælder også for katte", siger Helene Kemp fra Dyrenes Beskyttelse. "Grundejeren har ret til at få katten aflivet, men vi er ikke så meget for, at det kommer ud. For vi synes jo, det bør ske på en anden måde". I pjecen "Tilløber-katte" giver Dyrenes Beskyttelse tips til at holde katten væk fra sin grund. De går i korthed ud på at gøre haven utiltrækkende for katten, og hvis det ikke hjælper, så skræmme den væk med en kraftig vandpistol. Hvis grundejeren føler sig meget generet af kattene og mener, at aflivning er den eneste udvej, er der følgende råd: Find ud af om det er herreløse eller ejerkatte. Er det herreløse katte skal man have kommunens tilladelse til at indfange og aflive kattene. Ring til kommunens tekniske forvaltning og undersøg, om de har en katteordning. Er det ejerkatte, skal du kontakte ejerne og bede dem holde kattene væk fra din grund.
Den, der vil aflive et dyr, skal ifølge dyreværnsloven sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivningen skal foretages af en person, der er uddannet til det. Med andre ord af en dyrlæge. "Vi beder ikke om nogen forklaring, hvis folk kommer med en kat og beder om at få den aflivet", oplyser dyrlæge Anne Sørensen fra Fasanvejens Dyreklinik på Frederiksberg. Det koster ca. 400 kr. at få aflivet en kat og så 100 kr. ekstra for ligbrænding.
Kattegener
10-årige Gustav Gede har et andet problem. Han er allergiker. "Det er ikke fordi, jeg synes, at naboens kat skal slås ihjel", siger Gustav, "men når vinduet står åbent, så hopper den ind på mit værelse, og så slår jeg ud." Ligesom 150.000 andre danskere er Gustav Gede allergisk over for dyrehår og kan ikke tåle de allergistoffer, der afsondres fra katte.
Katten har meget stærke allergistoffer i skæl, spyt og talgkirtler og er det dyr, de fleste udvikler allergi overfor, skriver Astma-Allergi Forbundet i sin pjece om allergi over for dyr. Selv meget små mængder kan give allergiske reaktioner. Allergikeren behøver ikke engang at være til stede i rummet sammen med katten. Allergistofferne er i møbler og tæpper mange år efter at en kat har været der. "Jeg har set hvordan børnenes øjne hæver og bliver røde og klør, hvordan tårerne løber, næsen rinder, og de får åndenød", fortæller Torkil Kjær, der er administrerende direktør for Astma-Allergi Forbundet. "Det er forfærdelig - og det skal man se, for ellers er man tilbøjelig til at tage kattens parti."
Ikke en sag for politiet
"Vi vil jo gerne beholde det gode forhold til naboen", fortæller Pia Nielsen, der er mor til Gustav Gede. "Men Gustav bliver slemt påvirket af kattene. De lægger sig i hans legehus og skider i sandkassen, når vi ikke er hjemme. Så får Gustav allergiske udbrud, hvis han leger der". Familien har nu lagt presenning på sandkassen og sat net for vinduet, fordi naboen ikke vil erkende, at det er et problem.
Når en katteejer nægter at tage problemet alvorligt, forsøger nogle mennesker at ringe til politiet for at få ordensmagten til at tage affære. Som regel forgæves. "Det har politiet ikke ressourcer til", siger politiassistent Danny Christensen fra Station 3 hos Københavns Politi. "Katte og marsvin er ikke sager for politiet." Et brev fra politiet, hvor der står, at katteejere har pligt til at holde katten på deres egen grund, og at naboen har ret til at fange katten og få den aflivet, kunne måske få katteejerne til at tage deres ansvar alvorligt, mener Pia Nielsen. "Jeg kan ikke forstå, at politiet ikke bare har et standardbrev, som de sender til kattens ejer, når der bliver klaget", siger hun.
Én med skovlen
Efter den ubehagelige oplevelse med katten i barnevognen, bad Peter Madsen naboen om at holde kattene væk fra hans have. Det ændrede ingenting. Så ringede han for at melde naboen til politiet. "Hvad vil du have, vi skal gøre ved det?" spurgte den vagthavende. "Katte render jo bare rundt. Prøv at tale med Kattens Værn." Kattens Værn rådede Peter Madsen til at indrette sin have anderledes, så den ikke var så tillokkende for kattene. Men Peter Madsen vil ikke bekoste kattehegn, låg til sandkassen, net for vinduerne og presenning til bilen samt udgifter til dyrlægen for aflivning af de næste 13 katte. Så nogen tid efter da endnu en kat var på vej op i barnevognen, var Peter Madsen igen hurtig i vendingen. Denne gang fik katten én med skovlen.
fra:
http://www.russianblue.dk/russerbladet/praktiske_artikler/naboens_kat_afli ves01.html