---

Fra Avisen.dk i dag hvoraf det fremgår, at 56 % af "Erhvervseliten" mener, at vi alle er lige godt stillede, og at 25 % af "Almindelige danskere" må gå med skyklapper .



Mvh Chris

---

Fik lige skimmet artiklen.

Alle er lige. Men som Kammerat Napoleon sagde: Nogle er mere lige end andre. Ønsketænkning. Manipulation. At man så godt kan være lige så tilfreds med sit liv som kassedame på Nørrebro som en direktør i Gentofte er en anden sag, men alle er da ikke lige. Det har de aldrig været, og det bliver de aldrig. I Danmark er der måske ikke så himmelråbende stor forskel på fattig og rig, som i så mange andre lande, men - Lige? - Nej! - Lyder jo godt, hvis det ellers var sandt. Hvem tror på sådan noget vås?

Jørn

---

Cathcart eller Sir Chris
når du nu starter en sådan debat, vil det være en god ide at indsætte en reference til artiklen:
http://avisen.dk/vi-er-alle-lige-mener-de-rige_122015.aspx
Så er der større chance for, at der er nogen der gider at deltage.

Men du lærer det nok

---

Lidt firkantet sagt, fra min side, lige i alle livets forhold bliver mennesker aldrig.

Men, der er betydelige og unødvendige uligheder i Dk, selv om vi, ikke mindst gennem den økonomiske omfordeling skatter og udbetalinger fra de offentlige kasser skaber, er et af verdens mest lige samfund.

Det, jeg syntes, vi skulle stræbe efter, var et samfund der gav lige muligheder for ALLE til at kunne realisere deres potentiale/ønsker.

I dag er billedet stadig (og er det mit indtryk, endda i stigende grad) det, at akademikernes børn har langt større muligheder for at få en højere uddannelse end den faglærte arbejders børn, der igen har større muligheder end den ufaglærtes børn, der igen har større muligheder end dem på bistandshjælp/førtidspensions børn, uanset om børnene er lige begavede.

Dk bliver overhalet af flere og flere lande på uddannelse, som jeg ikke er i tvivl om er afgørende for hvordan vi klarer os fremover, 20% af en ungdomsårgang får INGEN uddannelse efter endt skolegang, og der skæres på de højere uddannelser

Vores skolesystem taber drengene, som nu bliver dårligere uddannet end pigerne.

Så for mig handler lighed ikke kun om økonomi (selv om det selvfølgelig er vigtigt at alle kan være med) men nok så meget om uddannelse, arbejde mv., der er afgørende for folks rolle og deltagelse i samfundet, og, ikke helt uvæsentligt, for hvor stor en samfundskage der er at deles om.

---

Der er vi ikke enige Vagnr... alle har mulighed for læse videre, hvis evnerne er der, mon ikke det nærmere er arv og miljø, der spiller ind??

---

Hej IBM760

Det har du ret i, men da jeg abonnerer på den avis, ville mit navn komme med i linket

Mvh Chris

---

Det er vel også det, som Vagn mener her, hvis der læses mellem linierne:


Chris

---

Jamen så er vi jo netop enige, Nordsted1, arv og miljø! Hvis vi altså opfatter det på samme måde?

Jeg har fx for 14 dage siden gennemgået min yngste søns speciale, alstå hans afsluttende opgave på universitetet med ham, og haft en god del rettelser, det kan vi jo kalde miljø. Den "gevinst" har han og hans bror haft fra de var små, vi kunne altid hjælpe med lektierne, de oplevede begge to at de helt konkret kunne trække på noget vi havde snakket om hjemme over middagsbordet til studentereksamen.

Hvis de skulle komme i økonomiske problemer har vi også mulighed for at hjælpe dem, så der er nogle fordele ved at have valgt sine forældre med omhu.

Udskillelsen starter længe før, andelen af unge der fortsætter i gymnasiet efter 10 klasse er langt højere blandt de velbjærgede/højt uddannedes børn, og, selv om jeg tror intelligens i et eller andet omfang er arvelig, er jeg overbevist om at miljøet spiller en meget stor rolle i hvad man bruger sine evner til.

Men jeg vil understrege, det er ikke fordi jeg mener alle skal være akademikere, jeg mener bare at alle skal have lige gode muligheder for at nå deres mål, have lov til at stå på tæer noget af tiden undervejs, det magter vi ikke for langt de fleste børn/unge.

---

En fin artikel, som ikke blev uddybet på samme forklarende og gode måde som vagnr gjorde, men mere bombastisk i generelle vendinger med ordet "vås" at vi, ifølge "de rige" skulle være lige stillede alle mennesker i Danmark, for det er vel ønsketænkning. Eller som Helge Kjærulff-Schmidt sang "Vi er alle i samme båd", og hvor man kunne spørge: Ja, men hvem er der der ror? "Klassekampen er død" - Ja, det vil man gerne have, men der er jo immer væk forskel på folks muligheder - enten fordi evnerne er anderledes eller den økonomiske baggrund er anderledes. Det er vel indlysende?

---

Jeg er nok ved at være søvning... men når jeg nævner arv og miljø, så mener jeg også at alle trods alt har muligheden til at fortsætte med en videre uddannelse hvis evnerne er til stede, det er ikke kun en mulighed for de rige

Su'en bliver endda lidt forhøjet hvis forældrene ikke tjener så meget (indtil det 20 år mener jeg det er)

---

Som Nordsted1 skriver, så er det naturligvis ikke kun "de rige" som kan komme på gymnasiet, universitetet o.s.v. Heldigvis er dette ændret i forhold til for meget længe siden. Muligheden er der.
Man behøver ikke være ud af en akademiker familie for selv at blive akademiker -
hvis det er det man ønsker.

Hvis jeg må være lidt personlig?

Min Farfar var ufaglært arbejdsmand. Min Far var faglært arbejder. Jeg fik som den 1. i familien en 9. klasse uddannelse. Mine børn blev studenter.

Men der er stadigvæk forskel på mulighederne på grund af traditioner/miljø påvirkning i dagens Danmark.
Selv om det, heldigvis er blevet mere udjævnet.

---

Åh!

Der skulle stå 9. klasse skolegang -

I modsætning til 7. klasse, som var almindeligt i familien.

Undskyld jeg vrøvler og skriver for meget (som sædvanligt)

---

Det har du helt ret i Nordsted1, jeg syntes SU er en fantastisk mulighed for de unge.

Men vejen til uddannelse er mere stenet for de unge, der ikke har den kulturelle mv. ballast, der passer ind i skole/uddannelsesmiljøet, og ofte sikkert ikke den samme tilskyndelse (lyder pænt, ik'?) som dem fra hjem med bogreol og klaver.

De fleste af os der sidder med en højere uddannelse er selv, eller efterkommere af det der kaldes mønsterbrydere, min viv og jeg betegner os som 2. generationsopkomlinge.

Som man kan se her, http://ditjob.dk/mit_fremtidige_job/fakta/socialarv.aspx

er sandsynligheden for at et barn får en længerevarende uddannelse ca 12!! gange højere for et barn af en med højere uddannelse i forhold til et barn af en ufaglært.

Opgørelsen stammer fra det der hed Socialforskningsinstituttet, blev lavet i 2000, men der er ikke noget der tyder på væsentlige forbedringer de sidste 10 år, og SFI har ikke "prioriteret" at lave en ny undersøgelse.

Så endnu en gang, det vigtigste valg man træffer, skal man træffe ca 9 måneder FØR man bliver født

---

Kommer lige hjem fra en tur i Frederiksberg have - Ved den halv-høje bakke.
Havde det ene barnebarn foran på kælken.
Ved siden af sad en direktør, fortalte han, - også med sit barnebarn.

Det er jo et klart bevis på at vi alle har helt lige muligheder i Danmark.

Ingen forskel på "høj" og "lav".

Ja ham direktøren var lidt mindre end mig i højden - men havde jo helt klart en højere rangplacering, rent socialt.

Zorto

---

Tak for svaret vagnr. Og god søndag .

Mvh Chris

---

Selv tak, Cathcart

Du se nu altid ud som om du mangler et par kopper kaffe, men det går vel over i morgen

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.