/ Forside/ Teknologi / Administrative / MS-Office / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS-Office
#NavnPoint
sion 18709
refi 14474
Klaudi 9389
Rosco40 5695
berpox 5456
dk 5398
webnoob 4919
Benjamin... 4870
o.v.n. 4637
10  EXTERMINA.. 4373
Excel - sum.hvis med flere kriterier
Fra : kepe2000
Vist : 5094 gange
100 point
Dato : 03-02-10 12:16

Hej!

Jeg har problemer med at få løst en måske ellers enkel opgave i excel.

Hvis jeg har nogle data fx.

Type   Værdi   Dato
1000   100   01-01-2012
1000   200   02-01-2012
2000   300   31-12-2012
2000   400   02-01-2012
2000 100 31-12-2012
3000   500   31-12-2012

Hvordan får jeg lavet en funtion, som viser mig summen af værdi-kolonnen, hvor Type = 2000 og dato = 31-12-2012.

I dette eksempel er der 2 der passer til kriterierne og resultatet i cellen skulle derfor give 400 (nemlig 300+100).

Har forsøgt med sum.hvis-funktion osv., men kan ikke få alle kriterierne med i min beregning.

Er der mon nogen, der kan hjælpe mig med dette problem?

På forhånd tak :)

/Kenneth

 
 
Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 03-02-10 12:28

Kan du ikke bare benytte Pivottabel?

Hvor du vælger kolonnerne Type og dato og så sætter Værdikolonnen til Sum. Så får du simpelthen en matrix hvor alle kombinationer af Type/dato viser de respektive sum værdier.

Pivottabel er en virkelig god funktion, som ikke bruges nok.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 03-02-10 12:50

Fejlen kan være ve din type=2000.

Hvis type er en beregnet værdi og den er erklæret som real, vil den jo kun være med en vis nøjagtighed og ikke eksakt 2000, selv om den bliver vist sådan.

Du skal enten sikre dig den som integer eller som kriterie bruge ABS(type-2000) <1

Accepteret svar
Fra : sion

Modtaget 110 point
Dato : 03-02-10 12:55

I Excel 2007 er der en ny funktion, der på engelsk hedder =SUMIFS() - læg mærke til flertals-S'et. Her kan du definere flere kriterier til forskel fra =SUMIF(), hvor der kun kan være ét kriterium. Hvad funktionen hedder på dansk, ved jeg ikke lige...

Alternativt kan du lave en ekstra kolonne, som tjekker om en given række opfylder dine kriterier. Hvis dine tre kolonner er A, B og C, så kan den nye være kolonne D, mens du skriver dine kriterier i E2 (Type) og F2 (Dato). Tjek-formlen i D2, som trækkes nedad, er så:

=HVIS(OG(A2=E2;C2=F2);SAND;FALSK)

Og din sum er så:

=SUM.HVIS(D2:D100;SAND;B2:B100)

Ellers er pivottabeller en rigtig god idé, som IBM760 skriver. Og de virker både i Excel 2004 og 2007.

Simon

Kommentar
Fra : m_johansson


Dato : 03-02-10 13:10

Hvis du bruger det som opslagsværk så kan du bruge en nøgle i en skjult kollonne

F.eks.

A   B   C    D    E    F G
Type   Værdi   Dato    Nøgle Type    Dato    Værdi
2000   300   31-12-2012 A2&C2    2000   31-12-2012 sum.hvis(D:D;E2&F2;B:B)
2000   100   31-12-2012 A3&C3         
1000   100   01-01-2012 A4&C4         

ABC er de kollonner du har allerede
D er en kollone som du kopiere hele vejen ned og så skjuler
EF er der du skriver de forskellige valgmuligheder som skal summeret
G får du værdien.

Kommentar
Fra : m_johansson


Dato : 03-02-10 13:12

Har så lige fundet ud af, at det ikke er til at lave kollonner på denne hjemmeside. Håber du kan forstå hvad jeg mente

Kommentar
Fra : kepe2000


Dato : 03-02-10 15:57

Tak til jer alle, som har brugt tid på at hjælpe mig.

Jeg havde håbet, at der fandtes en løsning, hvor jeg slap for at lave 'mellemregninger' i extrakolonner. Jeg importerer nemlig nye data hver dag, hvorfra jeg skal hente værdier, så jeg havde håbet på en lettere løsning med blot een samlet funktion.

Jeg bruger desværre stadig Excel 2003, så funktionen sum.hviser (eller SUMIFS() ) kan jeg ikke bruge.

Jeg har valgt Simon's svar som det, jeg tildeler point, men jeg takker også mange gange til jer andre for jeres gode fif, som jeg helt sikkert får brug for andre gange.

Og tak til alle for jeres hurtige svar. Det er virkelig en stor hjælp.

Hilsen
Kenneth


Godkendelse af svar
Fra : kepe2000


Dato : 03-02-10 15:58

Tak for svaret Simon.

Hilsen
Kenneth

Kommentar
Fra : IBM760


Dato : 03-02-10 16:09

kepe2000 - hvorfor bruger du ikke pivottal - den findes både i Excel 2000, 2003 og 2007.
Den er nem og hurtig at benytte!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste