/ Forside/ Interesser / Videnskab / Fysik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fysik
#NavnPoint
pbp_et 5378
svendgive.. 2190
transor 1763
berpox 1458
rubion 1050
3773 930
sipelip 890
vagnr 815
SimonGjer 695
10  CLAN 630
varmeskjold til grill ..?? hvordan?
Fra : noisy_cricket
Vist : 1200 gange
60 point
Dato : 27-04-03 17:34

Jeg skal fremstille et slags skjold til en kuglegrill der forhindrer børn mm. i at brænde sig hvis man kommer for tæt på den..

Kan man bruge en kappe af jern/stål til at at trække over grillen?
kan man evt isolere den med andre materialer?


hvilke materialer vil være egnede.?

det skal være sådan at skjoldet gerne må blive varmt, men må ikke give forbrændinger ved kort kontakt..

er der evt. forslag til hvordan man kunne udforme et sådant skjold?

NB:det skal brges til langtidsstegning i grill, så det skal kunne tåle langvarig varmepåvirkning!!

 
 
Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-04-03 19:10

En brændeovn af convektor-typen har en kappe af jern udenpå som tildels beskytter mod små fingre. Der er luft i mellem jernpladen og selve ovnen, på nogle centimeter.
Bare en oplysning - ikke en løsning.
Emesen.

Kommentar
Fra : noisy_cricket


Dato : 27-04-03 19:24

tak...

hvor varm bliver denne plade?
bliver der blæst luft imellem pladen og ovnen eller er det bare passiv luft der ligger derinde?


Kommentar
Fra : emesen


Dato : 27-04-03 19:32

I brændeovnens kappe cirkulerer luften selv. Det er selve idéen i konvektorovnen, og det er også derfor at "skjoldet" ikke bliver så varmt, fordi luften transporterer varmen væk, så den ikke når "skjoldet". Jeg har ikke sådan en, og ved ikke hvor varm den bliver.
Emesen.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-04-03 21:12

Pænt varm, men ikke nok til at brænde sig..jo, hvis man holder hånden på den længe, men udemærket til børnefingre hvis du forstår!
KOPI fra nedenstående link:
Konvektion
Sammen med andre støberier, som fremstiller ovne, udviklede Morsø i sin tid konvektionsprincippet til kakkelovne for at give en bedre fordeling af den varme luft i rummet.
Konvektionsovne giver en jævn og behagelig varme, også i tilstødende rum.
Konvektionsovne har en ekstra sideplade uden på selve brændkammeret, hvorved der dannes et mellemrum / en kanal. Ved konvektionsvarme overføres varmen fra forbrændningen til luften i disse kanaler. Den varme luft stiger til vejrs, og der suges kold luft ind ved gulvet. På denne måde vil der opstå en hurtig luftcirkulation i rummet.
På grund af den relativt lave overfladetemperatur på siderne og bag ovnen er ovnen mere børnesikker. Samtidig er møbleringsafstanden kortere end ved en strålevarmeovn.
De fleste Morsø-ovnserier kan leveres med konvektionsprincip.
http://www.morsoe.nu/goderaad.html

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 27-04-03 21:23

KOPI fra nedenstående link.

Småbørn brænder sig på havegrillen
Hvert år brænder cirka 45 småbørn på under fem år sig så alvorligt på en grill, at de må køres på skadestuen. De 0 til 4-årige står for langt over en tredjedel af brandsårsulykkerne med grill, oplyser Forbrugerstyrelsen.
Når grillen kommer frem, er småbørnene særligt udsatte, viser tal fra EHLASS ulykkesregistrering, som Forbrugerstyrelsen har bearbejdet. Statistikken baserer sig på optællinger fra fem skadestuer i Danmark i perioden 1992-1996.

Børneulykker med grill er ofte værre, end de ulykker, voksne rammes af. En 3-årig stak hånden ned i grillkullene, andre brændte mave, skuldre eller ryg, da de løb ind i den brandvarme grill. Desuden er mange børn på 0 og 1 år kommet galt af sted ved at lægge hænder eller fingre direkte på grillen eller tage om grillstarteren.

- Det må konstateres, at der stadig er mange små børn, der brænder sig, på trods af, at alle ved, at små børn skal holdes væk fra grillen. Det eneste, der kan hjælpe på det, er ekstra opmærksomhed fra de voksne, når der grilles, understreger fuldmægtig Klaus Henningsen fra Forbrugerstyrelsens produktsikkerhedskontor. Da små børn har mindre lemmer end voksne, er det en større del af kroppen, der forbrændes, når de rører ved en varm grill.

Ulykkerne er flest på de varme somre, hvor grillen luftes mest. I gennemsnit forbrændes 65 voksne og unge over 14 år på en sommer. Der er flest ulykker blandt de 20 til 45-årige, og to tredjedele af alle forbrændingerne rammer mænd eller drenge.


© Forbrugerstyrelsen - Amagerfælledvej 56 - 2300 København S - Tlf. 32 66 90
http://www.fs.dk/presse/p980608.htm

Jeg tror ikke, du kan lave et sådant varmeskjold..der bliver simpelthen for varmt inde i kuglegrillen. Du må nok bide i det sure æble og sørge for, at ungerne ikke leger omkring grillen og i øvrigt er under opsyn, så længe den er tændt og varm...
Christina

Accepteret svar
Fra : tdj

Modtaget 60 point
Dato : 03-05-03 23:02

Få dog styr på de unger (ja, undskyld, det er ikke for at være grov)

Børn har ikke noget at gøre i nærheden af ild. Jeg er gammel brandmand, og den måde vi lærte at omgås ild var bitter erfaring. Vi lærte, trods alt, ikke at frygte ild, men RESPEKTERE ild. Børn bør intoduceres til ild i etaper, de forstår ikke dets farer ved blot at se en ulykke i fjernsynet. Ild skal erfares. Det er den eneste måde, virkeligt at forstå dets destruktive kraft. Det lyder som om du har børn under 5 år. Hvis det er tilfældet, så hold dem væk fra ilden (problem solved, og JA, det er faktisk UHYGGELIGT nemt, at holde sine børn væk fra ild i hjemmet). Er de over 5 år, så lav dog snobrød med dem, så finder de hurtigt ud af HVOR varmt ild er (jævnfør udtalelsen om bitter erfaring). Held og lykke.


Godkendelse af svar
Fra : noisy_cricket


Dato : 05-05-03 19:33

Tak for svaret tdj.
         
det var er projekt i skolen, og jeg ville bare høre hvad andres mening var.... men du har nogle gode ideer til alternativerne... tak for dem...               

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 05-05-03 19:47



Kommentar
Fra : tdj


Dato : 06-05-03 00:39

Du er velkommen.
Glad for at jeg kunne hjælpe.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408927
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste