/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Er rygeforbud rimeligt.
Fra : Krummen
Vist : 1304 gange
100 point
Dato : 21-12-09 14:35

http://www.kandu.dk/tip20529.aspx

Denne skvaddermikkel med det sigende nick "Kastop" vil have forbudt rygning på små værtshuse. Hvad sker der i hovedet på den slags som ønsker dette. Det er ondskabsfuldt og overformynderisk at gennemtvinge det forslag, og vil foruden tabet af et lille fristed for de sidste rygere samtidig betyde døden for disse små "væresteder".

Lad dog for helvede de som ønsker at ryge og få sig en kold pilsner passe sig selv. Kan man ikke li' / tåle røgen, kan man edderbroderemig holde snotten væk. Der er steder nok, hvor der ikke må ryges

Disse sidste rygere er en uddøende race, som repræsenterer en kultur som skal dø en naturlig død, så jeg ser ingen grund til at tage deres lille glæde fra dem. Og ved den søde grød, så generer de ikke nogen med deres røg på et småværtshus på 40 m²

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-12-09 14:54

Det er så ikke noget "Kastop" kommer til at bestemme i denne "omgang"

Citat
Rygeloven skulle have været taget op til revision i første halvår af 2010. Men den revision er nu udskudt, så loven, der blandt andet tillader rygning på små værtshuse på under 40 kvadratmeter, tidligst bliver revideret i efteråret 2011.


http://www.tv2fyn.dk/article/215355:Rygeforbud-for-smaa-vaertshuse-udskydes



Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 14:59

Nej det regnede jeg heller ikke med, men det er meget sigende at have den holdning han giver udtryk for

Kommentar
Fra : Luke2000


Dato : 21-12-09 15:11

Det er Meget rimeligt. Alle steder hvor folk skal arbejde skal der være 100% rygefrit.

Kommentar
Fra : ppk


Dato : 21-12-09 15:12

Giver Krummen fuldstændig ret !

Hvis man IKKE kan lide røgen i "bageriet" kan man jo vælge at holde sig væk !!!!!!

Det er jo et såkaldt frit land vi lever i



PPK

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 15:18

Citat
Alle steder hvor folk skal arbejde skal der være 100% rygefrit

Luffe for hulan...Folk kan sgu da lade være at søge job de få steder hvor der ryges

Kommentar
Fra : jtj45


Dato : 21-12-09 15:20

hmmm nu er jeg selv ryger, og har det fint med det,,,meen hvis alt rygning og evt. køb af smøger blev forbudt,,så kommer de da squ til og mangle mange mange penge i statskassen, hvor skal de så komme fra...

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-12-09 15:22

Typisk dansk sløset lovgivning, de skulle have skåret igennem med 0-tolerance som de fornuftige regeringer i udlandet.

Jeg ryger selv og står indefor at det udmærket kan lade sig gøre at få en skid på og vente et par timer med at få den skide smøg, det har jeg prøvet masser af gange på mine udlandsrejser.

På den anden side gider jeg slet ikke høre på den type fanatiker der skrev "tippet".

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 15:26

de værtshuse hvor der må ryges, kan dreje nøglen om, hvis det bliver forbudt, og så kan "kastop" jo alligevel ikke komme der.

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 15:28

jtj45
Nu kender jeg ikke den præcise balance, men du skal jo samtidig trække de udgifter fra, som opstår i forbindelse med rygning

Kommentar
Fra : jtj45


Dato : 21-12-09 15:36

Krummen...det ka du så have ret i...men synes efterhånden vi er et jaget folkefærd, og det bliver jo bevist gang på gang på gang.......at de fleste mennesker hygger sig gevaltigt i rygers selvskab..

F.eks hospitalerne,, som jeg desværre kommer en del på, der møder man altså næsten ingen indlagte på gangene mere, det var nu hyggeligere før i tiden.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-12-09 15:44

I Irland hvor jeg også rejste til i år kan man ikke se cigaretter i butikkerne eller tankstationer, de er der, men inde i skabe uden mærker m.m.
Ved køb af 20 stk xx letter ekspedienten/kassedamen på et....også diskret..... låg og trykker på det ønskede, pakken kommer, ud af et hul, og koster 8,50 €, man hoster sgu når man hører den pris
One-time lighters købes også via automaten.

Jeg havde købt en stang hjemme og taget med på ferie, men der blev for lidt i sidste ende, så jeg måtte hoste op til de dyre

Kommentar
Fra : Jø-rn


Dato : 21-12-09 16:07

Jeg er ikke selv ryger, og har kæmpet en indædt kamp - før i tiden - på arbejdspladser, for at få rygerne til at tage lidt mere hensyn til ikke rygerne.

Kunne dog godt tåle lidt røg. Også i overført betydning.

Men nu syntes jeg, ærlig talt, at det er gået i den modsatte grøft.

Lad dog små værtshuse/rygestuer være i fred!

(Og lad være med at gå derind, hvis I har så meget imod røg!)

Og til Krummen:

Hvorfor er du så kujon-agtig, at du nævner kastop og håner vedkommende, når du har blacklistet profilen, ser jeg.

****************************
26        Kastop     22-11-2009
****************************

Så han/hun ikke kan svare dig igen.

Syntes du ikke det er sølle?


rn

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 21-12-09 16:14

Jeg synes det er for dårligt med den hetz som rygerne er udsat for. Der er så mange frelste ikke rygere (nok rygere der er holdt op) der råber op om forbud. Lad rygerne være, de ryger jo kun i det fri eller i eget hjem. Og lag de små værtshuse være forbeholdt rygerne. Dem der ikke ryger kan gå på alle de andre steder hvor rygerne ikke kommer, fordi de ikke må ryge.

Så hold op med at køre den hetz på rygerne, de ved godt selv at det er usundt.

Men hvad sker der når der ikke er flere rygere i Danmark? Statskassen mangler penge og skal spare, det vil derfor blive forbudt at behandle livsstilssygdomme så som fedme.

For hvem skal det nu gå ud over når der ingen rygere er mere?

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 21-12-09 16:19

nu er det altså meget få rygere der genem tiderne har taget hensyn til ikkerygere. de har altid påberåbt sig retten til at bestemme selv om de vil ryge eller ej.
der er sjældent nogle rygere der har givet ikkerygeren en chance for, at bestemme selv, om de vil have røg eller ej.
så ja, det er yderst rimeligt med et forbud.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-12-09 16:28

Citat
For hvem skal det nu gå ud over når der ingen rygere er mere?


Så skal det vel også forbydes at bruge parfume og billig barbersprit, der er mange der har allergi og den dunst den går lige i lungerne og det har de allergiramte ikke godt af.

Så det næste må vel være et parfume/barberspritfrit område



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-12-09 16:30

De kan faktisk se effekten på sygehusene allerede nu at det har været umoderne at ryge de sidste 10 år.
Manglende indtægter kontra rygerelaterede sygdomme vil så nok gå lige op, men der vil være en overgangsperiode hvor nogle af vi "ældre" ryger stadig bliver indlagt og måske dør af skidtet.
For ikke at glemme at folk der aldrig har røget og (næsten) undgået passiv rygning stadig kan få lungekræft eller KOL, jeg kender en der har fået sidstnævnte, men hans lunger er i forvejen svækket af astma.

Desuden er der en unge der stadig starter, selv en ung pige som jeg kender der i sommer blev udlært som farmaceut, hun af alle burde vide.......
Om så de unge dropper det igen grundet fornuft eller at prisen er steget til en hund om 10 år er et spørgsmål.

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 16:44

trimare46
Sikke en gang ævl

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 17:14

sidst i 90´erne, undersøgte jeg hvor meget af cigaretprisen der røg i statskassen og hvor meget ekstra en ryger koster sundhedsvæsenet i hele deres liv. Da havde jeg røget i godt 30 år, og fandt ud af, at jeg via skatterne på cigaretter, allerede havde betalt for mig selv og to andre.

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 17:29

Okay, men lidt tal og anden dokumentation ville være på sin plads. Måske du har ret, men det kan alle jo sige, når der ikke dokumenteres.

Kommentar
Fra : jangchr


Dato : 21-12-09 18:08

Citat
Det er Meget rimeligt. Alle steder hvor folk skal arbejde skal der være 100% rygefrit.


Hvad med os, der er smed/svejser, skal vi også nægte at arbejde hvis der er den mindste røg??????

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 18:10

de helt nøjagtige tal kan jeg ikke huske efter 11-13 år, men dengang var det ca. 48.000 kr en ryger liv belastede sundhedsvæsenet med. Jeg regnede ud, at jeg ca havde betalt ca 150.000 kr i skat(direkte skat og moms) af prisen på de cigaretter jeg havde røget. selvfølgelig er prisen på behandling steget gennem årene, men det er cigaretprisen og dermed skatterne også.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-12-09 18:11

Hmm, der er vist noget om at prisen på en 20 stks er 4-6 kr uden moms og afgift.

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 18:16

ja - skat og moms udgør vistnok omkring 89 %

Kommentar
Fra : jlbendtsen


Dato : 21-12-09 19:39

Hvad med at dele op i rygere og ikke rygere så man kan se hvem der er hvem, således at rygere står bagest i køen på sygehusene (selvom det måske drejer sig om en brækket arm) de har jo alligevel ikke så længe tilbage at leve i, så hvorfor spilde resourser ,man kunne fx. påbyde rygere at de skulle gå med et eller andet på tøjet som fx en stjerne.... Nå nej det dur nok ikke....(Ja jeg ved godt det var en grov udmelding at komme med og ønsker ikke at støde nogen men ,see the point)
Synes der er ved at være lidt for meget hetz mod et folkefærd som er smuttet i fælden, måske som unge for at "passe ind" ,og måske virkeligt har prøvet at stoppe. Man ser ikke så meget hetz mod stofmisbrugere , alkoholikere eller ludomaner for den sags skyld... Der blir dælme reklameret op og ned på diverse Tv kanaler med pokersider hvor folk måske smider penge og mister alt incl familie.
Det ramte også min tidligere arbejdsplads med rygeforbud indendørs, idet man var nødt til at gå udenfor at ryge og man har jo 5 min personlig tid pr time såeh...Lav selv regnestykket...Når så medarbejderen havde røget færdig kunne han/hun gå ind igen til dårlig udsugning, maskin støj osv.
Som svejseren skriver om de skal holde op med at svejse pga røg????

Sikke en smørre, nu vil jeg dælme ned og have mig en smøg, vi ryger kun i bryggerset for at skåne vores gæster så nogle rygere tænker også på andre så lad dog nogle få lov til at nyde en bajer og en smøg på det lille lokale værtshus. Så må dem der er for fine gå over på værtshuset længere nede i byen.


Kommentar
Fra : buch78


Dato : 21-12-09 19:39

skytten 49.

det er ikke nok at du har betalt for dig selv og 2 andre...
hvis du har belastet mange andre med røgen..
Rygerne er blevet et jagtet folk... og de er selv skyld i det..
ikke mindst på grund at deres vane med at smider deres skoder overalt..

Kommentar
Fra : jlbendtsen


Dato : 21-12-09 19:43

Buch78

Enig i at mennesker er nogle svin med skodder..Jeg slukker min cigaret og kommer skoddet i lommen til jeg kommer hjem..
Men prøv at kigge i vejkanter rundt omkring..Dåser flasker madpapir og kunne fortsætte Svineri er vi alle mestre i!!!!!!!!!!!!!!

Kommentar
Fra : buch78


Dato : 21-12-09 19:56

Helt rigtig.. De fleste af svinene smider disse ting hvor de ikke bliver opdaget..
men ikke rygerne. de gør det fuld offentligt..
og man tillader det desvære..
jeg kunne godt tænke mig at man virkelig gav bøder til alle dem som smider noget. hvor det ikke burde ligge

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 20:06

jeg belaster ikke nogen med min røg - og jeg smider ikke skodder. det er svineri at smide skodder, ligesom det er at smide alt andet affald

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 20:11

Nu er snakken vist på vej væk fra det oprindelige, som var det rimelige / urimelige i at forbyde rygning på småværtshuse under 40 m²

Nu snakkes der overvægt, tobaksrelaterede sygehusomkostninger, tobaksskat, aflivning, bagerst i køen, ludomaner, alkoholikere narkomaner mv.....Så..... tilbage på sporet, please!

Kommentar
Fra : jlbendtsen


Dato : 21-12-09 20:14

Ja rigtigt.. Et sidespor...Men nu er netop rygning et ømtåleligt emne at bringe op (Især her )..
Jo jeg synes at de små værtshuse skal bevare retten.Vi skal alle være her.

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 20:43

Jeg forstår ikke problematikken vedr. de små værtshuse. Værten har selv valgt, personalet har selv valgt og kunderne vælger selv til eller fra. Hvorfor er det så afgørende for bevægelsen imod rygning, at disse små oaser for rygere bliver lukket. Jeg kalder det intrigant, utidig og overformynderisk indblandig, som kun kan have et formål...bevidst at genere en lille gruppe af rygere.

Så knyt sylten, klap hesten og hold snotten væk. Rygerne på småværtshusene passer sig selv og de frelste ikke rygere, som vil reformere andres liv passer bare deres eget. Så enkelt er det....men det er måske for enkelt

Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 21-12-09 21:28

Citat
Giver Krummen fuldstændig ret !

Hvis man IKKE kan lide røgen i "bageriet" kan man jo vælge at holde sig væk !!!!!!

Det er jo et såkaldt frit land vi lever i



PPK

Ja, man kunne jo håbe at det var et frit land man levede i, men det er det jo netop ikke, når alt skal styres af forbud og regler. Hvis rygerne holder sig for sig selv, og kun ryger hvor der er ligesindede (små værtshuse), hvem fanden kan det så genere andre end ikkerygere der mener at deres hysteriske og overformynderriske meninger overlapper alt, og at de derfor kan bestemme alt.
Dog, pas på alle i hellige, for en dag kommer der noget andet der er i fokus ,såsom overvægt, sportsskader m.m., og hvis vi ikke passer på, rammes vi alle til sidst af diverse forbud. Selv ser jeg gerne hvidløgsgnaskere spærret inde indtil de er afvænnet med deres modbydlige last der generer en masse ordentlige mennesker, folk med dårlig ånde bør tvangsindlægges, og alle skulle have kontrolleret hver uge, at deres tæer er renvaskede - og hvis ikke, hvad så med en gang pisk som i Arabien.


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 21-12-09 21:44

Krummen
Jeg er enig i dit sidste indlæg. Jeg er selv stoppet med at ryge og jeg vil ikke gå ind på et værtshus hvor der ryges, men der er da andre værtshuse for mig.

Jeg tror problematikken måske er en anden. Da det her med rygeforbud startede så var der rygerum. Og i de rygerum kom der rygere og en masse ikke rygere. Og hvis man spurgte dem hvorfor så var svaret: rygerne har det sjovere sammen.

Så når ikke rygerne vil forbyder røg på de små værtshuse så skyldes det måske misundelse. De vil vide hvad der foregår. For når så mange trofaste kunder kommer igen og igen, så må der være hyggeligt og sjovt.

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 21:50

jeg er parfumeallergiker. jeg må ikke ryge når hjemmehjælpen er her, og det er også i orden, men nogle hjemmehjælpere lugter som om de har taget bad i parfume og bliver fornærmede når jeg beder dem spare på parfumen når de kommer hos mig, da det giver mig åndenød

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 21-12-09 21:56

Citat
Så når ikke rygerne vil forbyder røg


Der skulle stå: Så når rygerne vil forbyde røg

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 22:02

ja ok skytte. Jeg kan se dit problem, men du skal nok ikke regne med at der politisk gribes ind over for dit problem. Der må osse være nedre grænser for, hvad man skal lovgive sig ud eller ind af. Den må du klare med hjemmehjælpen eller og kommunen.

granner...kloge kone hi hi
Tror sgu du har ret. Der er masser af værtshuse, hvor der er rygeforbud, så hvorfor er det så magtpåliggende for ikke rygere at invadere et rygerværtshus og samtidig advokere for at det bliver gjort røgfrit. De kan da for øvrigt være græsk katolske over for, om personalet står i røg og damp. De kan jo finde sig et andet job, hvis de ikke kan tåle røgen.

Det er hysteri og provokation...ikke en dyt andet

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 21-12-09 22:04

Citat
Der skulle stå: Så når rygerne vil forbyde røg
Ahhhh er det ikke noget vrøvl. Der er sgu da ingen RYGERE, som er ved deres fulde fem, som ønsker rygeforbud på et miniværtshus. Så skal vedkommende da søge hjælp

Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 21-12-09 23:20

krummen - jeg mener ikke der skal lovgives om parfume - men jeg mener, at det ikke kun er rygerne der skal tage hensyn. Der er andre ting der generer lige så meget som røg

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 21-12-09 23:29

desværre får jeg ikke læst indlæggene ordentligt lige nu, men kan alligevel ikke dy mig for at svare.
for ca. 12 år siden holdt jeg op med at ryge. var oppe på 5-7 stk. cigaretter om dagen og var omgivet af mange rygere.
pga. voldsomme vejrtrækningsproblemer måtte jeg for et par dage siden en tur te æ dowtor. (flere)
meldingen var såmænd: rygerlunger.
det er så slemt, at blot tre trappetrin næsten koster en besvimelse.

rygerlunger måtte da mindst skyldes 40 grønne cecil daglig. det var, hvad jeg troede.

tro nu ikke, at jeg jagter rygerne. når jeg ser dem stå uden for deres arbejdsplads med deres smøger, kommer jeg til at tænke på gamle dages gabestokke. det er sgu da barsk.
krumme 22.02 fordi det er sjovere at være sammen med rygere, f.eks på busrejser, hvor de fleste står og hænger i den bageste del af bussen.
og nu sagde hun gonat


Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 22-12-09 00:41

Skytten
Ja, men det er ikke "statsautoriserede" gener.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 22-12-09 04:22

ja, set i dagens klare lys - øhrmm, det er ganske vist mørkt endnu - er mit indlæg ramt lidt ved siden af.
og at rygere har det sjovere sammen, skyldes måske bare fællesskabet/det sociale aspekt...
så nu gik jeg i stå. det var måske godt det samme.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 22-12-09 05:01

Ser man på det sociale aspekt er det jo hyggeligt og særdelses afstressende at samles med et par gode cigarer, eller at udvælge en pibe, stoppe den på den rigtige måde med en god tobak og tænde den med tændstik (lighter er forbudt til piber), supplerer man så med en cognac eller whiskey er den hjemme.

En cigaret futter jo bare af.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-12-09 05:20

Hvis man ikke kan tåle eller frygter, at blive syg af bilernes udstødningsgas og giftige micropartikler?

Tjaeh... så må man flytte langt ud på landet.

Hvis man ikke kan tåle eller frygter, at blive syg af rygernes røg og giftige micropartikler?

Tjaeh... så må man flytte langt ud på landet.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 22-12-09 05:27

Luffe.....nu ikke så følelsesladet. Det er skøjtende ligemeget om vi taler om pibe, cigar, cerut eller cigaret samt kaffe og kanonjak. Det handler om utidig og hysterisk nidkær indblanding i en lille gruppes lyst til at ryge på små værtshuse, og nada andet

Kommentar
Fra : DecemberRæv


Dato : 22-12-09 06:32

Jeg giver Krummen helt ret i dette specielle spørgsmål.

Lad dog de få steder, som er tilbage for rygerne være i fred.

Man behøver jo ikke opsøge disse steder.

Og Danmark er snart så restriktivt og intolerant i forvejen, så det er en gru.



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 22-12-09 09:02

Citat
Luffe.....nu ikke så følelsesladet


Det er jeg, spørger ville ind på "hyggerygning", og det kom jeg så ind på.

Nåh ja, så lad dog en lille snask beholde deres rygere, men der skal så skiltes med at det ER godkendt til rygning, de såkaldt frelste skal så bare holde kaje.

Og sjovt nok kommer der nu og da en debat om hvorvidt hash skal være tilladt, det er der mange der går ind for, de samme, nogle af dem ikke rygere, GLEMMER at det brune stads skal ryges..........hold da kæft hvor er dobbeltmoral skønt.

Og til alle de frelste, glem nu ikke at trække vejrer rigtigt dybt for at få røg når julelysene eller anden begynder at branke lidt, samt når stjernekasterne tændes, det er den eneste fornøjelse I får for lukkede døre

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 22-12-09 09:02

Jeg kan huske for 10 år siden, hvor vi grinede af Sverige fordi de havde så mange love og regler der begrænsede folk. Og se på os nu.

Det værste eksempel på hetz mod rygere er da, at nogle beboere i opgange er lagt for had fordi de er rygere og andre beboere i opgangen ikke er. Så mener ikke rygerne at det er på sin plads at rygerne flytter, for de kan lugte at de ryger.

Accepteret svar
Fra : No1Here

Modtaget 100 point
Dato : 22-12-09 10:17

Citat
Typisk dansk sløset lovgivning, de skulle have skåret igennem med 0-tolerance som de fornuftige regeringer i udlandet.


Irland som var det første europæiske land der indførte rygeforbud, har virkelig ikke noget at prale af. Tværtimod er 0-tolerance fænomenet blevet en en kæmpe fiasko, så lad være med at tro, at Big Mother-politikken virker, for det gør den ikke.

Irland er blevet en antirygefiasko
"Fem år med rygeforbud og høje afgifter i anti-tobakspolitikkens mønsterland har givet bagslag: Cigaret-smuglende terrorister, et stort hul i statskassen og en eksplosion i antallet af nye, unge rygere".

En ny storryger-generation er skabt
"Dette er sket efter den seneste afgiftsstigning på cigaretterne, som nu koster 60 kr pr. pakke i Irland. Og som en ekstra torn i øjet på politikerne: En ny undersøgelse fra sommeren 2009 viser, at antallet af rygere i Irland er eksploderet. Antallet af rygere ligger nu 22% højere, end da den irske rygelov blev indført i 2004".

"Selv om alle irske arbejdspladser, pubber og restauranter i dag er røgfrie, er det nu 33% af befokningen, der er faste rygere - det er den højeste andel i 11 år. Rygeforbuddet har fået mange irere til at blive hjemme fra pubben og pulse videre i sofaen. Og nu tordner en ny storryger-generation frem i Irland: Næsten halvdelen - 45% - af de 16-30-årige irere er nu rygere, viser undersøgelsen, som har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på de irske tobaksbekæmpere"

http://gammel.180grader.dk/nyheder/Irland_er_blevet_en_antirygefiasko.php

Link til undersøgelsen fra sommeren 2009: http://www.independent.ie/national-news/smoking-rate-soars-up-to-one-third-despite-ban-1923543.html



Kommentar
Fra : skytten49


Dato : 22-12-09 11:54

ja - når noget bliver forbudt. bliver det spændende at skaffe det. fx USA i 30´erne med spiritusforbudet der avlede en masse kriminalitet. hvis cigaretter bliver forbudt, giver handelen med dem lige så meget kriminalitet som hash og narkohandel. Min mor der var ung under krigen fortalte, at hun og mange andre unge begyndte at ryge, fordi det var svært og spændende at skaffe cigatter der solgtes sortbørs.

Godkendelse af svar
Fra : Krummen


Dato : 01-01-10 21:37

Tak for svaret No1Here.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste