|
| Slankemad skal være nem!!!! Fra : ingelein | Vist : 1620 gange 100 point Dato : 28-10-09 19:40 |
|
Min overskrift burde hedde:
Slankemad skal være lige til at få fat i.
Hej
Vi har diskuteret slankemad i forbindelse med et tip, som var her i Kandu forleden: Det lød ganske simpelt: SPIS NORMALT.
Og som nogle ganske rigtigt har kommenteret, så er normalt jo ikke lige normalt for alle. Sådan i det daglige kunne det nok være bedre med SDH = SPIS DET HALVE for alle dem, som gerne vil af med huldet.
Det irriterer mig at se opskrifter på slankemad, som det tager lang tid at tilberede. Det ville jeg aldrig have lyst til at tilberede og det er der sikkert heller ikke mange andre der har tid eller lyst til.
Hvem kommer med de ganske hurtige bud på, hvad man kan spise, når man er sulten, uden at man skal holde kokkepige, altså for at få tilberedt maden.
Jeg har det bedst, når jeg undgår alle de tomme kalorier, som stammer fra hvidt sukker, hvidt mel, chokolade og et par enkelte andre ting. Med det i tankerne, burde jeg ikke spise franskbrød, kage, pasta, ris osv. Læg mærke til at jeg skriver "burde", og derfor altid slås med 5 kg for meget.
Gulerødder er lidt trælse i længden. Æbler har for meget sukker - , mandler og nødder er godt, men har for meget fedt.
Hvad er Jeres bud på sunde mellemmåltider?
Mange hilsner
Ingelein
| |
| Accepteret svar Fra : steffen15 | Modtaget 110 point Dato : 28-10-09 19:45 |
|
mig og min kæreste har tabt os ca 20 kilo på denne side http://www.madlog.dk/
det er mega billig og nemt kræver bare en køkken vægt..
vi haar provet så mange kure men denne side er den eneste som virker på langt sigt,,,
vi kender rigtig mange som bruger denne side efter de har set den har hjulpet os.
håber i kan bruge den
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 28-10-09 20:52 |
|
Hej ingelein.
Vi har herhjemme nu altid stående på bordet et fad med alle mulige frugter.
Det være sig bananer , pærer , æbler . kiwi og vindruer.
Det bliver der spist rigtigt meget af for øjeblikket.
Leif og jeg har tabt sig en del på den konto.
Siden sommerferien har jeg smidt 6 kg. og vægten fortsætter nedad.
Det der også er væsentligt er at spise morgenmad...hvad vi ellers kun har gjort i vores ferier.
Det er vi begyndt på nu...det var sq svært i starten når man ikke er sulten om morgenen men nu kan vi ikke undvære det.
Derudover kigger jeg på fedtindholdet i de varer vi andler ind og det overstiger IKKE 15%.
Formiddag og eftermiddag spiser jeg gerne et stykke knækbrød med mager ost eller bare noget frugt.
Til frokost er der hver dag en skål råkost...hvad vi heller ikke før har spist.
Jeg syntes altså ikke det er et stort arbejdeog der går spot i at finde på madretter.
Held og lykke med det.
V.H. Pia
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 28-10-09 21:11 |
|
Hej Pia
Tak for rådet. Det er jo ikke sådan at jeg ikke kikker på hvad vi spiser, og da gemalen er meget hooked på sund mad - og ellers holder den slanke linje - vejer det samme som da han var 20 = 87 kg til 184 højde, synes jeg at det er snyd, at jeg skal passe på.
Jeg kunne slet ikke undvære min morgenmad, som består af havregrød + 1 æble eller æblemos. Det er der ikke så meget at sige om, det er nok mere at jeg glemmer at spise noget mellem måltiderne. Som du nævner, er knækbrød eller frugt da en god ide. Jeg glemmer det bare, fordi jeg har travlt med så meget andet. Så jeg vil nok holde på at jeg skal huske at spise fornuftige ting 6 gange om dagen i stedet for 3. Vi spiser også frugt om aftenen og mange grøntsager. Det ville være nemt og sige at man tager på med alderen, men det er jo ikke nødvendigt.
Det er mere de der gourmet- slankeretter jeg vrænger næsen ad, måske bare fordi jeg ikke gider bruge 1½ time på at fabrikere noget, som er pist væk på et kvarter.
Men i det hele taget tror jeg at motivationen for at tabe sig skal være tilstede.
Mange hilsner og tak
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 28-10-09 22:42 |
|
Citat Det er mere de der gourmet- slankeretter jeg vrænger næsen ad, måske bare fordi jeg ikke gider bruge 1½ time på at fabrikere noget, som er pist væk på et kvarter. |
Liiige nøjagtigt ingelein....det gider vi heller ikke.
Men hvis du er hjemme til hverdag så sæt frugt rundt omkring i huset så du IKKE overser det.
Og gør det til en vane at "smøre" et stykke knækbrød til kaffen.
Det er "altså" kun en vane du skal ind i. Og husk at drikke meget vand.
Tag gerne et glas inden i skal spise ...det hjælper også.
V.H. Pia
| |
| Kommentar Fra : Gopinath |
Dato : 29-10-09 00:16 |
|
Det var mit tip.
Jeg må lige forsvare det lidt:
Det jeg prøvede at udtrykke meget kort er, at alle andre løsninger end at spise normalt, er midlertidige løsninger og ikke holdbare i længden.
Hvorfor har folk der skal slanke sig altid travlt med at komme af med det overskydende fedt? De har jo rendt rundt og har været overvægtige i mange år, så hvorfor skal det hele væk på 1 måned lige pludseligt?
At det skal gå hurtigt, er et tegn på at man ikke er klar til at slanke sig. Den eneste måde at slanke sig permanent på er ved at spise normalt.
Ja, normalt er så meget sagt, men alle ved jo godt hvad man skal og ikke skal spise og hvad man skal gøre for at leve sundt osv. Alle debatter og diskutioner om hvad man skal spise for at tabe sig, er kun for at købe sig fri for ansvaret for at leve et normalt liv, hvor man er i kontakt med sine følelser.
For det er netop følelser at overspisning handler om.
Så det gælder om at finde årsagen til at man overspiser. Ligesom med hovedpine, så er det bedre at fjerne hovedpinen, end at tage en giftig pille og nøjes med at fjerne smerten.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 29-10-09 02:02 |
|
Hmm, det breder sig sgu mere og mere at madlavning der tager over en halv time undgås, har folk virkelig så pissetravlt i dag at noget så vigtigt som mad nedprioriteres ??
| |
| Kommentar Fra : malmin |
Dato : 29-10-09 02:13 |
|
Jeg har været inde på det link som steffen15 skrev om www.madlog.dk. Jeg købte et abonnement for en uge(det er billigere end et ugeblad) og jeg synes der er MANGE spændende og lette opskrifter at gå til. Der er en del som jeg vil have printet ud.
Tak for oplysnngen steffen15
Hilsen malmin
| |
|
Prøv med proteinpulver blended med skummetmælk som "mellemmåltid" - Det ligger en god bund, og indeholder ikke mange kulhydrater (men smager ikke specielt godt!) - brugte det meget dengang jeg trænede seriøst.
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 29-10-09 10:59 |
|
Hej
Tak for alle gode råd.
Nu er det ikke fordi jeg er smælderfed, har bare e der irriterende 5 kg for meget på sidebenene og dem vil jeg af med. Dels fordi det er sundere, og dels fordi de 5 kg ikke pludselig skal blive til 6-7-8-9 kilo. Derfor synes jeg det er bedre at stoppe i tide.
Det er altså en generel kostomlægning jeg skal tænke på - og andre mad vaner Jeg har kigget på www.madlog.dk, og kan se, at de er inde på det rigtige. Blot synes jeg at man selv skal kunne beregne sit kalorieforbrug (hvad jeg heller ikke gider), men at jeg rent umiddelbart vælger dels de forkerte madvarer fra og vælger lidt anderledes end jeg gør i dag.
Både min gemal og jeg har normalt kolesteroltal, så i grunden spiser vi allerede sundt. Spørgsmålet er så måske mere portionernes størrelse og fordeling over dagen. Det siges at man kan tabe sig blot ved at fordele måltiderne over 6 i stedet for 3.
Når jeg vil hanke op i det nu, er det fordi havesæsonen med masser af motion er slut, med heraf følgende mere tid til at sidde bagen bred .
Måske kunne jeg bare nøjes med mere daglig motion i vinterhalvåret og flere mindre daglige måltider.
Jeg har virkelig ondt af dem, som har langt flere kilo at slås med end mine sølle 5. Der skal virkelig motivation til.
Mange hilsner
Ingelein.
| |
| Kommentar Fra : ElseR |
Dato : 29-10-09 18:47 |
|
Hej
Du har fuldstændig ret i at det gælder om ændre spisevaner, så der ikke kommer for mange kalorier ind, så de 5 kg ikke pluselig bliver til 20 - det gjorde de for mig. Heldigvis er jeg kommet af med dem - det tog knapt et år, og det er ved at ændre spisevaner.
Det jeg tror der gav det største udslag, var at jeg lærte at jeg bare lige skulle være mæt til aften - ikke stopmæt, dvs. jeg skar ned på portionsstørrelserne - både til frokost og aften. De blev nok halveret. Derimod spiser jeg et godt morgenmåltid - grove havregryn med skummetmælk og banan eller anden frugt. Så spiser jeg også mellemmåltider. Formiddag - eftermiddag og aften - og måske lidt indimellem. Mellemmåltiderne kan være frugt, grovknækbrød, rugbrød eller grovbolle med ost eller kødpålæg, lidt mandler og nødder eller hvad der lige er af sunde ting. Selvom der der er sukker i frugt er der en masse gode vitaminer og fibre, som gør at man ikke skal droppe dem. Min yndlingsfrugt er nok banan, da den mætter godt, er let at have med og spise, og meget bedre end et stykke chokolade eller et stykke lyst brød når man vil tabe sig. Mandler og nødder indeholder godt nok fedt, men af den sunde slagt, så det skal ikke være så mange. Mellemmåltiderne gør at jeg ikke bliver sulten, for hvis jeg gør det kommer jeg let til at spise for meget og usund.
Og så selvfølgelig motion! Jeg begyndte (som tusindvis andre) at løbe. I starten var det vist mest gang - men jeg løber hver anden dag og efterhånden kom formen, så nu efter 1 1/2 år elsker jeg at løbe.
Husk også, at du kommer aldrig til at kunne spise samme mængder som din mand - medmindre du er højere og gerne vil veje mere end han gør. En på 87 kg har brug for flere kalorier end den der vejer 65 kg bare for at holde gang i krop og kredsløb, og vedkommende bruger flere kalorier hver gang han/hun bevæger sig, simplethen fordi det kræver mere energi at flytte 87 kg end 65 kg. Det er også derfor et varigt vægttab kun kan nåes ved en ændring af spisevaner.
Jeg har aldrig sagt at der er noget jeg ikke må spise. Men der er noget jeg ikke spiser så meget af eller ret tit. Medens mit vægttab stod på, nok mere end nu. F.eks. spiser jeg sjædent smør på brødet, men når jeg gør det nyder jeg der. Jeg spiser heller ikke så ofte kage, men igen - når jeg endelig gør det, så nyder jeg det. Når jeg er til fest, spiser jeg det der bliver serveret, men jeg springer som regel anden omgang over og passer på ikke at spise for meget. Jeg har lært at nyde maden mere, og følelsen af at være mæt, uden at være stopmæt. Til f.eks. julefrokoster vælger jeg omhyggelig hvad jeg har lyst til at spise, og spiser mindre af det. En kvart rugbrød med sild og karrysalat, smager lige så godt som en hel, og jeg har endnu ikke oplevet den julefrokost hvor jeg gik sulten fra bordet, selvom jeg ikke spiser samme mængder som før. Jeg har det bare bedre nu! Meget af det er simpelthen små vaner der skal ændres.
Håber du kan bruge lidt af mine råd.
Else
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 29-10-09 19:06 |
|
Hej Else
Det er præcist som du skriver - jeg ved det jo godt! For mit vedkommende skal jeg også have lært at det er ok at levne, men det er livslang lærdom og vane at man ikke må levne. Det er jo ofte sådan at man faktisk er mæt, men alligevel spiser op.
Det lyder grimt, men jeg siger så til mig selv: Du er jo ingen skraldespand! Så jeg skal lære at tage mindre portioner. Med hensyn til hvidt brød og kager har jeg en indbygget bremse: for meget mavesyre, som jeg efter indtagelse af nævnte ting virkelig mærker noget til!
Det samme gælder havregrøden om morgenen + et helt æble og et krus varm mælk eller kaffe med mælk. Jeg kunne godt nøjes med en ½ portion af det samme. Måske kræver det så netop et mellemmåltid, som jeg ved at jeg ville have det meget bedre med.
Men: Som jeg tidligere skrev, så spiser vi allerede ret sundt: havregrød, frugt, rugbrød uden smør altid grøntsager til kød (måske for meget kød?), ofte fisk, bruger sødetabletter (det kunne jeg måske også vænne mig af med). Så jeg tror at det vil være effektivt for mig med SDH= Spis det halve. Måske skulle jeg i en periode gå over til at bruge mindre tallerkener ?
Mange tak
og venlige hilsner
Ingelein
| |
| Godkendelse af svar Fra : ingelein |
Dato : 30-10-09 18:32 |
|
Tak for svaret steffen15.
Jeg kendte ikke den side, men kan se at det ser tilforladeligt ud.
Mange hilsner
Ingelein
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|