/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Afstemninger om EU
Fra : PeterTheisen
Vist : 442 gange
20 point
Dato : 07-05-09 16:46

Er der én, der er i stand til at modargumentere følgende holdninger, der handler om, hvorfor vi skal have folkeafstemninger om kommende EU-traktater?

1. Danmark har en god demokratisk tradition for, at nye EU-traktater kommer til folkeafstemning.

2. Flertallet af nutidens love i Danmark – vi jo alle skal følge - udspringer fra Bruxelles. Derfor bør vi alle spørges, når den fremtidige grundtraktat for EU skal vedtages.

3. Efter det franske og hollandske nej til EU-forfatningen i 2005 blev den danske folkeafstemning aflyst. I en såkaldt tænkepause skulle der være tid til demokrati og dialog med befolkningerne. Nu er tænkepausen slut. Og nu forsøger politikerne at koble borgerne fra. Det er udemokratisk ud over alle grænser.

4. Det grundlæggende indhold fra EU-forfatningen går igen i den nye traktat. Derfor bør regeringen fastholdes på den lovede folkeafstemning fra 2005.

5. Den nye traktat får stor betydning for os både som befolkning og som land. For eksempel flyttes over 60 nye politikområder til flertalsafgørelser, så Danmark kan få påtvunget endnu flere love imod vores vilje. Vi får ikke længere en fast kommissær i Kommissionen. Og vores udenrigspolitik bindes i endnu højere grad til en kommende fælles EU-udenrigsminister.

6. Der er tale om en betydelig politisk suverænitetsafgivelse, også selv om regeringens jurister kan nå frem til en anden konklusion. Vi er parat til en grundlovssag, men uanset en eventuel fremtidig dom vil det være i strid med ånden i Grundloven og en krænkelse af folkestyret, hvis ikke vi får en folkeafstemning.

7. Med en ny EU-traktat får folket en række pligter og rettigheder, som binder den enkelte i ubestemt tid. Det er derfor naturligt, at befolkningen får lov til at tage stilling.

8. Europæisk samarbejde kan ikke bygges, uden at befolkningerne er med. At bygge en ramme om et samarbejde uden at have befolkningerne med vil være til skade for Europa.

9. Folketinget kan ikke tage beslutningen for os. Når Folketinget vælges, er EU-spørgsmål sjældent det afgørende for vælgerne.

10. Det vil blive meget svært eller nærmest umuligt at ændre indholdet i en ny EU-traktat. En ny EU-traktat vil begrænse Folketings muligheder i fremtiden (med mindre Danmark meldes ud af EU). En sådan begrænsning af Folketingets magt bør Folketinget ikke selv tage stilling til. Det er et spørgsmål for folket.

 
 
Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 07-05-09 17:04

En grundlovsafstemning bør derfor komme først.



Accepteret svar
Fra : jqb

Modtaget 30 point
Dato : 07-05-09 17:18

Folkeafstemninger om traktater er med til at fratage politikerne deres ansvar. Vi vælger et folketing der repræsenterer os, og de står derefter til ansvar over for vælgerne.

Ingen står derimod til ansvar for folkeafstemninger. Det er blandt andet derfor vi ikke har folkeafstemninger om hvad som helst.

At vi har en "tradition" for folkeafstemninger om EU-spørgsmål, skyldes kun at det var den eneste måde Schlüter-regeringen i 1986 kunne få vedtaget den europæiske fællesakt (EF-pakken), idet regeringen havde et flertal imod sig.

Det ville være langt at foretrække at EU-spørgsmål var på dagsordenen i valgkampe og indgik i den samlede vurdering af partierne.

Man kan i øvrigt tilføje at det er et problem at ét land kan spænde ben for en demokratisk proces der finder sted over hele Europa; hvis man endelig skulle argumentere for folkeafstemninger, skulle det hellere dreje sig om at befolkningen kunne være med til at fastsætte et mandat for regeringen inden forhandlingerne i EU.

Godkendelse af svar
Fra : PeterTheisen


Dato : 07-05-09 17:19

Tak for svaret jqb.

Kommentar
Fra : kastanie


Dato : 07-05-09 17:22

Hurtig lukning af et spændende spørgsmål ...

Kommentar
Fra : fun2


Dato : 07-05-09 17:49

Hvis vi vil være med i klubben (EU) må vi følge klubbens regler og udvikling, ellers må vi melde os ud.

Nye traktater skal ikke til folkeafstemning, med mindre der skal laves om i grundloven. Hvis det er tilfældet, skal der være en folkeafstemning med to muligheder, udmeldelse af EU eller grundlovsændring.

Man kan ikke have en fornuftigt samarbejde mellem 25 lande, hvis alle 25 lande vil samarbejde på hver deres måde. Enten er man med, eller så er man ikke med. Derfor skal de danske forbehold også væk snarest, ellers må vi melde os ud.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste