/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ulovlig installation
Fra : Torben76
Vist : 2010 gange
500 point
Dato : 18-04-09 10:05

Vi købte i 2007 en ejerlejlighed. Desværre har det vist sig, at der er et ulovligt installeret toiletafløb.
Afløbet er ført til en faldstamme, som via en kloakledning ender i en regnvandsbrønd ude i baggården, hvilket er ulovligt.

Toilettet blev installeret i 2005 af de daværende ejere i forbindelse med bygning af helt nyt badeværelse. De har henvist mig til vvs-firmaet, som installerede toilettet. Men vvs-firmaet gik konkurs i 2008. Ejeren påstår i øvrigt, at han blot har fulgt arkitekttegningen af badeværelset, og at ansvaret for installationen derfor er arkitektens. Arkitekttegningen viser imidlertid blot placeringen af toilettet. Det er ikke angivet, hvilken faldstamme/kloakledning afløbet skal føres til. Arkitekten fastholder derfor, at det er vvs-firmaets ansvar at sikre, at installationen foretages korrekt.

Eftersom vvs-firmaet er konkurs, går jeg ud fra, at vi ikke kan rejse sag mod det. Spørgsmålet er derfor: Har vi nogen mulighed for at rejse sag mod de daværende ejere eller arkitekten?

Vi har fået et tilbud fra et vvs-firma på 33.000 kr. inkl. moms for at bringe afløbet i lovlig stand. Vi må selvfølgelig overveje, om udgiften ved at rejse en sag - og chancen for at vinde den - står i et fornuftigt forhold til dette beløb.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 18-04-09 10:27



Det må være den tidligere ejer som står for opførelsen af afløbet der hæfter.

Et eks. vores nabo's hus revner, den tidligere ejer har ikke bygget huset, men stod som ejer da det blev bygget... han skulle have hæftet iflg. en advokat, desværre døde han inden huset revnede

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 18-04-09 10:31

Den tidligere ejer hæfter for sådanne ulovlige ting.
Man bruger mig bekendt ikke tilstanbdsrapport ved ejerlejligheder m.m..


hawaii7

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 18-04-09 10:38

Torben76


min erfaring og viden om dette indikere helt klart at det er den tidligere ejer du skal gå efter, da det er en direkte ulovlig installation. Prøv at kontakte teknisk forvaltning's afløbskontor, de kan eventuelt hjælpe dig, er det en autoriseret installatør der har udført arbejdet er det hans lovpligtige forsikring der skal dække dette, uanset om firmaet ar gået på røven (undskyld gået konkurs)

per

Kommentar
Fra : Højris


Dato : 18-04-09 11:32

Hej !
Regn vand plejer da at blive ført ned uden på huset, er der da to faldstammer.?
Hvordan opdagede i at den var ført til den forkerte faldstamme.?
Under og overbo kan da tænkes at have lidt den samme fejl.
Blot nysgerig
Højris

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 18-04-09 17:15

Har du en ejerskifte-forsikring (gælder 10 år og koster ca 8000kr.) som er købt ved ejerskiftet
Dækker den og forsikringsselskabet skal nok få deres penge hjem.
Det er den tidligere ejer der hæfter for "skjulte fejl". Få en samtale med dit forsikringsselskab det kan være at din indboforsikring dækker evt. sagsanlæg.
MV2

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 18-04-09 21:49

Det må være den Aut. kloakmestere/VVSer som har ansvaret i denne sag, men når han er konkurs er det nok lidt svære, men man hæfter jo for fejl på kloakmester arbejde i 20 år! så mener der står en bankgaranti til den slags.. Men kontakt dit forsikringsselvskab/advokat og få råd af dem som ved hvordan juraen er...

Men 33.000,- for at ændre det lyder godt nok af meget... Hvad omfatter det tilbud?

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 19-04-09 09:02

Højris:

Det er kun os der har problemet. Det er en stuelejlighed med egen kælder. Faldstammen står i vores kælderrum og tog oprindelig kun afløbene fra vores og naboens køkkenvaske. Toiletterne i de andre lejligheder i opgangen ligger i den anden ende af lejlighederne, hvor der er en toiletfaldstamme. Vores gæstetoilet er også ført til toiletfaldstammen.

Vi opdagede det ved, at toilettet på badeværelset ikke ville skylle ordentligt ud. Vi fik et vvs-firma til at kigge på det, og de opdagede, at afløbet endte ude i regnvandsbrønden.

Torben

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 19-04-09 09:12

Ekspress105:

Der er ikke nogen toiletfaldstamme i nærheden - den står i den anden ende af lejligheden. Vi bor i en stuelejlighed med egen kælder, og den famøse faldstamme står i vores kælderrum. Det har vist sig, at der går en kloakledning under vores kælder, som kan bruges. Så planen er at grave ned til den og koble afløbet på der. Tilbuddet er inkl. gravearbejdet og retablering af kældergulvet.

Jeg har kun indhentet ét tilbud. Jeg har ikke forstand på den slags, så jeg kan ikke vurdere, om det er for dyrt. Men et evt. alternativt vvs-firma vil jo først skulle ud at kigge på forholdene og så bruge tid på at regne på det, så jeg gætter på, at det også vil komme deropad.

Torben

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 19-04-09 21:47

Hmm Det lyder stadigt dyrt...

Men hvor langt skal de i gulvet? Hvad er gulvet lavet af? Rå beton? Klinker? eller?

Hvad er der der hvor regnvandsbrønden står? Hvis det er så dyrt at lave inde i huset kunne man jo vælge at grave op uden for og sætte en ny brønd og koble spildevandet uden om, HVIS ikke der er separeret! Men du bør under ALLE omstændigheder rådføre dig med din advokat om det øknomiske spørgsmål, da jeg stadig vil påstå at ham der har lavet skal hæfte(boet eller bankgarantien for kloakmester autosationen(Ja staves ikke sådan )

Men flere priser vil også være godt, gerne fra en kloakmester da vvs'er (al respekt ) sommetider har nogle "sjove" løsninger, især i jord....

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 20-04-09 15:33

Ekspress105

Jeg har spurgt vvs-firmaet (som også er et kloakfirma) om muligheden for at ændre brønden ude i gården. De fortalte at det ville blive dyrere eller at det slet ikke kan lade sig gøre (jeg kan ikke lige huske hvilket).

Der er flisegulv i kælderen. Jeg ved ikke hvad der er nedenunder, men jeg gætter på beton.

Efter at have læst diverse svar her sætter jeg helt sikkert en advokat på sagen.

Torben

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 20-04-09 19:34

Hmm....

Citat
Jeg har spurgt vvs-firmaet (som også er et kloakfirma) om muligheden for at ændre brønden ude i gården. De fortalte at det ville blive dyrere eller at det slet ikke kan lade sig gøre (jeg kan ikke lige huske hvilket).


Så skal det være fordi der er separeret... For man kan nu grave en hel del for de penge... Hvis ikke dette er deres begrundelse har jeg tvivl ved deres motiver....

Fliser som du har flere af eller som ka fåes? Hvor langt skal det rør gå i gulvet for at ramme den rigtige ledning?

Godt du kontakter en advokat

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 21-04-09 08:58

Ekspress105

Jeg ved ikke, hvor dybt ledningen ligger. Vvs-firmaet har i tilbuddet taget forbehold hvis den
ligger dybere end max 50 cm under betongulv.

Jeg har endnu ikke undersøgt, om jeg kan få flere fliser magen til. Men det er ikke så afgørende for os.

Jeg må lige prøve at finde vvs-firmaets forklaring vedr. brønden.

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 21-04-09 12:12

Dybden er næppe mere en 50cm.. Men det er hvor langt der skal hugges op? er det 1 meter eller 15 meter?

Er fliserne ikke med i tilbudet fra VVS?? Hvis ikke de er med så lyder det endnu dyrere...

Ja den kunne jeg godt tænke mig at høre....

Har nemlig stor erfaring med den slags arbejde...



Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 21-04-09 13:38

Vvs-firmaets forklaring vedr. brønden lød:
"Da den pågældende brønd i gården tjener som afvanding fra overfladevand/regnvand, kan denne således ikke fjernes eller ændres.
Dette vil tillige give lugtgener og give direkte adgang for rotter.
Der er krav om at brønde som tilføres regnvand skal have en udskiller som kan fjerne urenheder inden de kommer i kloakken.
Derved kan brønden ikke ændres."

Jeg ved ikke, hvor langt der skal hugges op. Jeg tror ikke, det er mere end 1-2 meter. Der er ret langt fra afløbet til kloakledningen, men jeg forestiller mig, at afløbet det meste af vejen kan føres over gulvet. Men jeg ved ikke helt, hvad vvs-firmaet har tænkt sig.

Nej, nye fliser og lægning af dem er ikke inkluderet i tilbuddet.


Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 21-04-09 15:03

Rettelse:

Faktisk ser det ud til at kloakledningen ligger næsten lodret under afløbet. Jeg har lige kigget på tegningerne igen, og ledningen løber anderledes end jeg huskede det. Så jeg tror, det højst kan være et par meter der skal hugges op.

Er du i vvs-branchen, eller har du erfaring som privatperson?

Kommentar
Fra : Ekspress105


Dato : 21-04-09 20:45

Citat
Vvs-firmaets forklaring vedr. brønden lød:
"Da den pågældende brønd i gården tjener som afvanding fra overfladevand/regnvand, kan denne således ikke fjernes eller ændres.
Dette vil tillige give lugtgener og give direkte adgang for rotter.
Der er krav om at brønde som tilføres regnvand skal have en udskiller som kan fjerne urenheder inden de kommer i kloakken.
Derved kan brønden ikke ændres."


Sludder Med mindre at den faldstamme som dit wc er koblet er regnvand fra taget? Min formodning er at dette ikke er tilfældet men en faldstamme som tidligere kun har taget "gråt vand(ingen papir og brune klumper)" Og disse var ofte ført til en brød så denne fungerede som fedtopsamling, lovligt en gang men ikke mere... HVIS min formodning er korrekt, så skal der "bare" en ny brønd til regnvandet og faldstammen kobles sammen med røret på DEN ANDEN SIDE af brønden....

ER tagvandet på faldstammen så har de ret i at det ikke må kobles UDEN OM brønden....

Men er deres plan ikke, som jeg forstår det at "bare" koble hele faldstammen på den ledning i gulvet??

Og hvis de vil ha over 30K for at føre er rør et par meter i gulvet, så vil jeg til at lave mere kloakarbejde igen da...

Har været i entreprenørbranchen ca 10 år og de sidste 5 ved et firma som var taksator/reperartør for de 3 største forsikringsselvskaber med flere Så det er ikke varm luft... Men selvfølgeligt ka der jo være forhold som fordyre det som jeg ikke ved, men som du udlægger det lyder det som MAAAAAAAAAAAANGE penge for det....

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 21-04-09 21:36

nu er det jo ikke alle firmaer indenfor byggesektoren, det er gået op for at tiderne har ændret sig, der er masser af ledige firmaer og meget lidt arbejde. = normale takster igen.

per

Kommentar
Fra : Torben76


Dato : 23-04-09 09:04

Ekspress105

Du har ret, "min" faldstamme tager ikke regnvand. Til gengæld ser det ud til, at løsningen med en ny brønd vil kræve mere gravearbejde end omlægningen inde i kælderen.

Har du et bud på, hvad omlægningen i kælderen burde koste for et par meters ophugning inkl. retablering af betongulv men ekskl. fliser? Bare et hurtigt skud fra hoften - og forudsat der ikke er nogen fordyrende forhold?

Vvs-firmaets tilbud lyder på 25.000 kr. i arbejdsløn + 8.000 kr. i materialer, begge beløb inkl. moms.

Accepteret svar
Fra : Ekspress105

Modtaget 500 point
Dato : 23-04-09 12:24

Hurtigt skud ca 5-8000 inkl. materialer plus moms.... Hvis det er som jeg forstår det... så ka det næppe tage 2 mand mere end en halv dag...

Hvis du vil ka du tage nogle billeder af forholdene og sende så ka jeg ret hurtigt se hvad jeg ville vudere det til...

Godkendelse af svar
Fra : Torben76


Dato : 12-07-09 10:19

Tusind tak for hjælpen til Ekspress105. Det lykkedes mig ganske rigtigt at få et langt billigere tilbud fra et andet kloakfirma, som nu har ordnet afløbet.

Også tak til alle andre, som har svaret.

Mvh. Torben

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste