/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
DF's 'sociale' ansigt
Fra : PeterTheisen
Vist : 576 gange
20 point
Dato : 17-04-09 08:33

Her en række forslag til folketingsbeslutning, der viser, at DF ikke er den jævne mands vogter.


L 33: Forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Deltagerbetaling, lokalråd m.v.).
DF gik ind for øget brugerbetaling for VUC-kursister.

L 43: Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Boligydelse til uddannelsessøgende i kollegier og ungdomsboliger).
DF gik imod boligstøtte til unge, der bor på kollegier og i ungdomsbolig.

L 51: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse. (Styrkelse af kommunernes incitamenter til udgiftsbegrænsning).
DF gik ind for nedskæringer på byfornyelsen.

L 60: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser. (Nyberegning for dimittender m.fl., forenkling af dagpenge- og aktivperiode, rådighedsregler m.v.).
DF gik ind for forringelse af understøttelsen til forskellige grupper af arbejdsløse.

L 61: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. (Individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.).
DF gik ind for at forringe de arbejdsløses uddannelsesmuligheder og for lavere udbetaling til visse grupper aktiverede arbejdsløse.

L 62: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.).
DF gik ind for forringelse af kontanthjælpen for visse grupper.

L 82: Forslag til lov om en satsreguleringsprocent.
Efter i årevis at have hævdet, at de var imod satspuljeordningen, stemte DF for, at arbejdsløse, syge og andre på overførselsindkomster skal stige mindre i indtægter end alle andre.

L 148: Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. (Undervisning i udlandet).
DF gik ind for brugerbetaling i gymnasierne.

L 191 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven. (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.).
DF gik ind for en nedskæringer på ydelserne til kontanthjælpsmodtagere.

L 193: Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
DF gik ind for at fjerne begrænsningerne i, hvilke typer arbejde som arbejdsløse kan tvinges ud i uden tillæg og uden overenskomstrettigheder.

B 15: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af frihed for kommunerne til at give supplerende tandplejetilbud.
DF gik imod bedre tilbud om tandpleje

B 21: Forslag til folketingsbeslutning om, at nuværende førtidspensionister skal have ret til at vælge de nye ydelsesniveauer i den kommende førtidspensionsordning.
DF gik imod forbedring for en gruppe førtidspensionister.

B 37: Forslag til folketingsbeslutning om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til overenskomstmæssig løn under aktivering.
DF gik imod, at arbejdsløse får overenskomstmæssig løn, når de er i aktivering.

B 38: Forslag til folketingsbeslutning om kontanthjælpsmodtageres ret til ferie m.v.
DF gik imod, at kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie.

B40: Forslag til folketingsbeslutning om ret til lønindkomst uden fradrag i ægtefælles kontanthjælp.
DF gik imod en forbedring for visse grupper kontanthjælpsmodtagere.

B 152: Forslag til folketingsbeslutning om gældsrådgivning for private.
DF gik imod rådgivning til personer, der er kommet i økonomisk uføre og har fået gæld.

FL-ændringsforslag: Beboerrådgivning, boligsociale aktiviteter, byudvikling og byøkologi. Forslag om 100 millioner kroner fra Enhedslisten. SD stillede forslag om, at der blev afsat 40 millioner kroner ekstra til dette område.
DF gik imod bevilling til boligsocialt arbejde og beboerrådgivning.

FL-ændringsforslag: Forsøg med bundfradrag for el- og vandafgifter.
DF gik imod forslag om, at personer med normalt eller under-normalt el- og vandforbrug slipper for grønne afgifter.

FL-ændringsforslag: Reelt serviceløft for ældre gennem sikring af praktisk personlig bistand og garanti for hjælp til basale funktioner. Forslag fra Enhedslisten.
Forslaget indgår i DF’s Arbejdsprogram.
DF gik imod flere penge til personlig bistand til ældre.

FL-ændringsforslag: Frit valg for nuværende førtidspensionister vedrørende ydelsesniveau. Forslag fra Enhedslisten, som ville koste 20 millioner kroner.
DF gik imod forbedring for en gruppe førtidspensionister (identisk med B21)

FL-ændringsforslag: Takstnedsættelser i den kollektive trafik. Enhedslisten foreslog, at der blev afsat 600 millioner kroner til dette formål.
DF gik imod takstnedsættelser i den kollektive trafik, som vil komme de 46% af landets husstande, som ikke har bil, og som ofte er lavindkomsthusstande, til gavn.

FL-ændringsforslag: Forhøjelse af folkepensionen. Genopretning af tab som følge af satspuljen. 2.660 kroner for en enlig pensionist.
En stigning i folkepensionen indgår i DF’s Arbejdssprogram.
DF gik imod, at folkepensionen blev hævet med det beløb, pensionisterne har mistet pga. satspuljeordningen.

FL-ændringsforslag: Ældrecheck også til førtidspensionister på almindelig førtidspension. SF forslag til 25 millioner kroner.
DF gik imod, at også førtidspensionister fik ældrecheck.

FL-ændringsforslag: Udvidelse af helbredstillægget. Forslag fra Enhedslisten. Omkostninger 100 millioner kroner.
DF gik imod, at pensionister også får tilskud til tandproteser, fodpleje, briller og diætkost.

FL-ændringsforslag: Personlige tillæg udvides til også at omfatte diætkost. Forslag fra Socialdemokratiet på 25 millioner kroner.
DF gik imod, at pensionister kan modtage personlig tillæg til diætkost.

FL-ændringsforslag: Pulje til målrettet forbedring af svage ældres vilkår. Socialdemokratisk forslag om, at der afsættes 260 millioner kroner.
DF gik imod en bevilling til forbedring af svage ældres vilkår.

FL-ændringsforslag: Samværstid – styrkelse af hjemmehjælpen. Socialdemokratisk forslag til 50 millioner kroner.
DF gik imod en forbedring af hjemmehjælpen.

FL-ændringsforslag: Ledsageordning for borgere, som først får brug for denne efter, at de er blevet pensionister. Forslag fra Enhedslisten til 20 millioner kroner.
DF gik imod ledsageordning til pensionister.

FL-ændringsforslag: Sygehusmedicin i indtil en måned efter udskrivning. Forslag fra Socialdemokratiet.
DF gik imod gratis medicin i en måned efter udskrivning fra hospital.

FL-ændringsforslag: Bedre muligheder for ældretandpleje. Forslag fra Socialdemokratet til 22 millioner kr.
DF gik imod øget bevilling til ældretandpleje.

FL-ændringsforslag: Oprettelse af 10.000 servicejob for ældre arbejdsløse. Forslag fra Enhedslisten, som i kraft af sparede dagpenge og udgifter til aktivering ville give overskud.
DF stemte imod servicejob til ældre arbejdsløse.

FL-ændringsforslag: Velfærdsløft i amter og kommuner. Forslag fra SF om 1.000 millioner kroner til dette formål. Pengene fordeles med 500 millioner kroner til amterne og 500 millioner kroner til kommunerne. Pengene fordeles efter indbyggertal.
DF gik imod flere penge til velfærd i kommunerne.

FL-ændringsforslag: Det sikres at pensioner, dagpenge og kontanthjælp følger lønudviklingen og at der kompenseres for de sidste 10 års efterslæb som følge af satsreguleringen. Forhøjelse af dagpengesatsen for arbejdsløse med 4.098 kroner, af sygedagpengene med 4.566 kroner, førtidspensionen med 4.481 kroner og 2.660 kroner mere til den enlige folkepensionist. Forslag fra Enhedslisten
DF gik imod, at pensioner, dagpenge og kontanthjælp stiger lige så meget som lønudviklingen.

FL-ændringsforslag: Kontanthjælpsmodtagere kan beholde indtægter op til 2000 kr. om måneden kan beholdes uden modregning. Forslag fra Enhedslisten.
DF gik imod at lade kontanthjælpsmodtagere beholde de penge, de selv tjener – op til 2.000 kr. om måneden.

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 17-04-09 08:36

Tak

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 17-04-09 08:38

Hvem f.. gider læse den smøre.


Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 17-04-09 08:46

Ja de er vel nok sociale !



Kommentar
Fra : Son-ny


Dato : 17-04-09 08:49

Skal du genere DF ...
(Det fantastiske parti)

Hvad f... er meningen ? !



Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 30 point
Dato : 17-04-09 08:50

Tak, en fin dokumentation, men ikke en overraskelse, hvis man følger lidt med i politik.

Men det er knageme dygtigt at DF i så mange år, overfor så mange vælgere, sikkert ikke kun den syvendel der rent faktisk stemmer på DF, kan give indtrykket af at DF er "den lille mands" parti, der værner om dyr, børn, gamle og svage (bare de ikke er etnere, selvfølgelig).

DF får maksimal effekt af at springe op som en løve med store overskrifter, og falde ned som lam næsten uden pressedækning




Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 17-04-09 09:21

Citat
DF får maksimal effekt af at springe op som en løve med store overskrifter, og falde ned som lam næsten uden pressedækning


Ja, ligesom alle de andre (uden undtagelser) i Cirkus Christiansborg

Godkendelse af svar
Fra : PeterTheisen


Dato : 17-04-09 09:30

Tak for svaret vagnr.

Kommentar
Fra : JørnRudolph


Dato : 17-04-09 09:46

vagnr vinder som sædvanligt ...



Han har jo også nogle gode meninger !


Kommentar
Fra : Palmen


Dato : 17-04-09 10:46

Jeg er ikke DF'ere men det er også et fakta at de har gjort meget for "den jævne dansker" i mange andre forbindelser - det være sig skattereformen f.eks.som det seneste eksempel.

Derfor er verden mere sort hvis end det man giver den ud for at være her. Ellers skulle alle de forslag som DF har stemt for eller stillet og som har hjulpet den "jævne dansker" også have været nævnt.........

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste