|
| Hvad skal vi gøre?? Fra : camho | Vist : 1191 gange 300 point Dato : 09-04-09 12:52 |
|
Sagen er om hunden skal aflives eller ej?
Hundens liv:
Vi fik ham, da han var et ½ år. En rigtig under-hund. Labrador, meget usikker/angst og dermed alene-hjemmeproblemer.
Der har været adfærdspsykolog på ham og vi har kæmpet og kæmpet. Alm. lydighedstræning, jagttræning, aktivitetsøvelser og lange gå/løbeture. Han går stadig til jagttræning.
Han er blevet bidt 2 gange. 1 gang som 1½ årig og anden som 2 årig, siden da farer han lige i hovedet på hunde, han ikke kender. Han bider ikke. Men det giver en kæde-reaktion på de andre hunde, som er kedelig (svarer igen eller bliver bange). Det er ikke iorden at have en hund, som reagerer sådan. Nu tør vi kun have ham i snor, så han ikke møder andre hunde han ikke kender i forvejen. Vi har nu kæmpet en kamp i 2 år for at ændre det. Det er blevet lidt væsentligt bedre, men vi kan ikke stole på ham. De hunde han nu kender, farer han ikke i hovedet på. Han er tydeligvis meget usikker!
Samtidig har han problemer med stofskiftet. Får pt 3 piller om dagen, skal sættes op med alderen.
Han har kroniske skader i det ene øre efter utallige ørebetændelser. Det betyder at han ca 2 gange om året stadig får ørebetændelse og det gør ondt på ham.
Han fik en skade som 10 mdr gammel i ledbåndet på højre bagben, som nu er brudt op igen. Så nu er det korte ture i kort snor.
Han er kastereret som 2½ årig, og kan ikke klare flere operationer psykisk.
Hjemme er han er meget rolig og kærlig hund (mange vil kalde ham sløv). vi er to voksne og 2 børn (10 og 6 år) og vi holder meget af hunden.
Overvejelserne omkring aflivning har luret længe. Har hunden det godt? Hvad betyder det langsigtet med stofskiftet og hvad bivirkninger har medicinen? Hans dårlige ben. Adfærdsproblemerne skyldes det i bund og grund alt det andet han fejler og bliver det værre.
På den anden side virker det meget forkert at aflive en hund, som ikke er livstruende syg.
Er der nogen, der har erfaringer, som vi kan bruge.
| |
| Kommentar Fra : knh15 |
Dato : 09-04-09 13:01 |
|
Trist skæbne for jer og jeres hund.
Jeg tror allerede i har taget en beslutning, ved og fremhæve hans skavanker og kun et kort indlæg om ham som en dejlig hund.
I skal gøre hvad der falder jer bedst, i er de nærmeste til og vurderer ham helt korrekt. Det du måske søger igennem dit indlæg er at andre accepterer din beslutning......... en undskyldning for hvad du nok har at gøre.
Jeg håber virklig at den bedste løsning vil hjælpe jer..... begge to.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-04-09 13:11 |
|
Hm.......
Altså langtidsvirkningerne ved stofskiftemedicinen er det jo svært at sige noget om, når du ikke skriver, hvad medicinen hedder? "Stofskifte" er et ret vidt begreb, så der kan være mange forskellige former for medicinering.
I har fået ham kastreret, -sandsynligvis på grund af problemerne med andre hunde. Og det har ikke hjulpet ham.
Nu er han nok omkring de 4-5 år? Og I spekulerer om han overhovedet har et liv, der er værd at leve? Også på grund af de smerter, han har fra ørerne.
---Og bagbenet.
En voksen hund vil ikke nødvendigvis kunne finde nye "legekammerater" og masser af hanhunde kan ikke omgås andre hanhunde. Hvordan har han det med tæverne?
---Han SKAL ikke nødvendigvis kunne lære nye hunde at kende. Og han SKAL ikke nødvendigvis kunne lære at "hilse" på dem. Men I kan måske lære ham at ignorere dem.
Det gør I ved at hver gang der dukker en hund op, som han ikke kender/kan lide, så afleder I ham ved at lave nogle lydighedsøvelser og roser ham en masse. --Med min egen Silke bruger jeg tit en bold, som hun får at bære på, når vi ser hunde, som hun ikke bryder sig om.
Men "labrador-natur" er han som skabt til at bære ting for jer.
Hans selvtillid vil også kunne opbygges, hvis I trænede seriøst med ham. Enten decideret lydighed med henblik på at gå til prøver. Eller noget med at træne spor, som han helt sikkert vil elske. Alt, hvad der kan få ham til at gøre noget for jer, er med til at gøre JER stolte af HAM. Det mærker han, og det giver ham selvtillid.
Det er så vigtigt at være GOD til noget. Det gælder både hunde og mennesker.
Ørerne skal du snakke med dyrlægen om. Der må være noget, I selv kan gøre for at undgå de irriterende infektioner.
Hvordan og hvor tit renser I ører på ham?
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-04-09 13:13 |
|
Nå, jeg ser lige, at han allerede GÅR til træning..........
Surt... så er DET ikke en mulighed...
Medmindre... Hvordan er han, når han er med på jagt? Har han også problemer dér?
Og indebærer jagttræning at han svømmer, som ikke er godt for ørerne?
| |
|
Jeg er ked af at sige det, men du bliver nødt til at få aflivet denne hund.
Hvad nu hvis den bider et barn?
Der er så mange gode hunde til, så vælg en af dem selv om det er en hård beslutning.
Og når du køber hund vælg den der først kommer hen til dig...
Du burde have en aflægger af min Debbie, den er venner med alle, selv de største hunde på vejen.
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 13:14 |
|
Hej Knh15
Tja måske er det accepten af en svær beslutning.
Omvendt så er jeg virkelig i tvivl...jeg kan jo også bare tage hunden i snor og lade ham mødes med de hunde han kender (og gå en stor buen udenom de andre)og ellers fortsætte som hidtil!!!! Jeg er allerede dybt ulykkelig ved tanken om, at han ikke skulle være her mere. Men er jeg ulykkelig for min eller hundens skyld??
Føler mig totalt ubeslutsom og radikal!!!!
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 13:37 |
|
Til Birgitta. Tak for dit svar omkring, at hunden ikke nødvenligvis skal have flere venner. Men i den "romantiske" verden er alle hunde gode venner; og det ved jeg jo godt ikke er virkeligheden. Det ses jo i ny og næ til jagttræning, hvor vores hund aldrig er med i slåskampene.
Han får 300mg eltroxin om dagen. Grunden til at han stadig får øreproblemer er at han har fået kroniske skader i øregangen efter alle de ørebetænelser han har haft. Han går hos en specialist på området og han siger at vi nok aldrig kommer det helt til livs.
Han svømmer om sommeren til jagt og vi tørrer omhyggeligt ører bagefter. Omvendt er svømning en god motion og aktivering for ham, som er vigtigt for hans manglende selværd.
Jeg tænker at jeg skal gøre en indsats med at gøre ham ligeglad med andre "nye" hunde.
Til svendgiversen. Der er intet med mennesker. han elsker børn og han er ikke i tvivl om, at han i vores verden er nederst i rang. Han er blandt mennesker ekstremt rolig, så mange forældre her i området har brugt ham til at vænne deres børn til hunde, hvis de er bange for dem.
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 09-04-09 13:46 |
|
Det er rigtigt grimt, men en situation, som vi, der haft mange hunde igennem tiderne, nikker genkendende til.
Man bør nok prøve på at sætte sig ud over sin egen egoisme og vurdere om der er livskvalitet tilbage for hunden.
Hvis ja, så må hunden behandles i overensstemmelse med de skavanker, han nu engang har.
Hvis nej, så er der kun den "tunge" gang, og det er lige traumatisk - hver gang.
Jeg kan kun rose jer for den tålmodighed. I har udvist med jeres nuværende hund.
I har formentligt lært, at man skal være endog meget omhyggelig, når man vælger hund.
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 13:57 |
|
tak tak tak for er jeg glad for alle jeres løbende input. Min mand og jeg sidder netop og diskuterer sideløbende med at jeres kommentarer kommer ind.
Hvis det kan lykkes os, at gøre hunden ligeglad med andre hunde, så løser det en del af det ,der gør at han adfærdsmæssigt ikke har det godt.
Omvendt giver hans helbredsmæssige problemer han nedsatlivskvalitet og bliver det værre med årene? og vil det ændre han adfærd?
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 09-04-09 14:10 |
|
Citat Hvis det kan lykkes os, at gøre hunden ligeglad med andre hunde |
Det bliver han - forhåbentlig - aldrig helt.
I den hundeklub, hvor jeg er medlem, lader vi de hundeførere med vanskelige hunde går tæt rundt imellem hinanden - lang tid. Hundeførerene må ikke skælde ud - ikke rykke i linen. De skal blot trække hunden med rundt og aflede dens opmærksomhed med godbidder og kontakttale, når den bliver alt for interesseret i de andre. Efter et stykke tid finder hunden ud af, hvad det drejer sig om og koncentrerer sig om hundeføreren.
Det virker virkeligt godt med en masse TÅLMODIGHED.
Ved møde med andre hunde under luftningen SKAL du undgå kontakt evt. ved at gå den anden vej eller over på den modsatte side af vejen.
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 14:19 |
|
det med at gå tæt rundt i ring med andre hunde, det kan han rigtig godt. Det træner vi hver gang til jagt-træning. Måske er han god der, fordi han kende de hunde....men så må det for fanden da også kunne lykkes i "privaten"
Jeg tror vi ender på at forsøge at gøre ham ligeglad, ikke møde nye hunde, indtil det er indlysende at hans helbred tager beslutningen/sætter begrænsningerne.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 09-04-09 14:46 |
|
Okay... Så blev jeg vist lidt klogere...
Jeg går ud fra, at fyren lider af Hypothyroidisme, som er en nedsat produktion af skjoldbruskkirtlens hormon.
Kuren er at give ham det hormon, som han ikke kan danne nok af selv.
Medicinen er der ingen problemer med. Han får bare noget, som han burde have lavet selv. Masser af mennesker får samme type medicin, -ja, min gamle mor fik den type medicin i de sidste 10-15 år af hendes liv. Hun blev 90.
Men det er nødvendig med kontroller ved hjælp af blodprøver for at sikre, at han får den mængde hormon, som er den rigtige for lige netop HAM.
For hvis han får for lidt, så kan han blive trist, få nedsat immunforsvar osv.. Sikkert ting, som han har haft problemer med inden I fandt ud af, hvad han fejlede, måske den oprindelige årsag til hans øreproblemer.. --Og får han for meget, så er der andre symptomer, som det ikke lyder som om han har problemer med pt..
Der er masser af sider på Nettet om sygdommen, som åbenbart er et reelt problem indenfor visse racer. På denneher side er der en række links. Jeg har ikke læst dem allesammen endnu..
http://www.basenji.dk/stofskiftedefekt.htm
-Måske kan fyren få det bedre ved en regulering af hans medicin..
--Jeg synes, at den dosis, du nævner -300mg (MILLIgram?)- lyder meget høj?
Hvis der er tale om MIKRO-gram, så er dosis måske for lav..
Basenjierne får 0,4 mg pr. 10 kg hund, og din hund vejer nok max 40 kilo, -altså skulle dosis måske ligge på 1,6 mg.. Det svarer vist til 1600 mikrogram..
Om han skal leve eller ej, det er meget afhængig af hvilke ressourcer I har som familie. Han er IKKE tjent med, at I som familie er voldsomt præget af hans mange problemer. Men hvis I har råd og I ser det som en udfordring for jer allesammen at have et bedst muligt liv sammen så længe det kan lade sig gøre, så skal I nok forsøge flere muligheder, før I vælger at sige farvel til ham. Andre dyrlæger kan have andre meninger. Og der kan også være noget at vinde ved alternative behandlinger..
---men som sagt, han er ikke tjent med, at I går og er bekymrede for ham og har det dårligt over ham.
Så hellere lade ham få fred, og begynd forfra med en ny lille hvalp som børnene også kan have stor glæde af. Hvalpe er jo elskelige fra første gang man ser dem.
Det er ikke sådan, at EN ting er det rigtige at gøre. Det er nogle valg I har..
| |
|
Citat Samtidig har han problemer med stofskiftet. Får pt 3 piller om dagen, skal sættes op med alderen. |
Ang langtidsvirkning af denne medicin er det ikke noget stort problem, så længe den bliver reguleret rigtig (ud fra en T4 prøve).
Jeg vil tro at dens indaktivitet og stofskifte problem er kommet i forbindelse med at han er blevet kastereret. Det er de andre ting I skal tage jeres beslutning ud fra.
Hans usikkerhed skyldes at han har været overfaldet od at I har taget hans hanhunde præg fra ham.
Jeg mener godt at I kan få en god familie hund hvis I ikke presser ham til at være sammen med fremmede hunde hvor I ikke kan beskytte han så han er sikker på at han ikke bliver angrebet. For det bedste forsvar er et angreb.
Har hunden smerter og problemer med øre / ben skal beslutningen komme ham tilgode da en aflivning gør ikke ondt på ham kun på jer, men så kan I trøste jer med at I har gjort det beste for ham.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 09-04-09 17:19 |
|
Har du overvejet muligheden, at hundens adfærdsproblemer også kan skyldes de fysiske skavanker.
Min mening er, ud fra det du beskriver om hundens helbred og hvad I allerede har gjort for ham, at den eneste acceptable løsning er at få ham aflivet.
Citat På den anden side virker det meget forkert at aflive en hund, som ikke er livstruende syg |
Det er ikke det der alene bør være det afgørende.
Og m.h.t. hunden, så mærker den altså ikke mere hvis den bliver aflivet.
Tværtimod kan den blive sparet for meget hvis dens livskvalitet ikke er optimal, hvilket jeg synes det lyder som om den ikke er.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 09-04-09 17:23 |
|
Hov, ser først nu:
Citat Men er jeg ulykkelig for min eller hundens skyld?? |
Du er ulykkelig for din egen skyld, fordi du ikke så gerne vil af med hunden.
| |
| Kommentar Fra : kryds |
Dato : 09-04-09 19:54 |
|
Hej - har sidder og læst alle indlæg. Har selv en "lab retriever" og kender flere som også har. I under een procent af tilfælde, hvor der er noget galt med kemien, da er det ikke hundens skyld, men kan ledes tilbage til dens mennesker. Jeg har efterhånden set alt for mange tilfælde, hvor mennesker har totalt misforstået opgaven med at holde hund, og det er mange gange endt med en uberettiget aflivning af hunden. Har altid sagt, at det med at anskaffe sig en hund sådan uden videre burde forbydes vad lov - det kræver mindst lege så meget at "føre hund" som det gør at føre et motorkøretøj af en hvilken som helst art, eller våben for den sags skyld. Med det sidste tænker jeg på at gå på jagt. (Jeg kan af indlægene se, at han også bruges dertil).
Principielt er jeg stor modstander af aflivning af hunde i deres bedste alder, og især hvis/når der er tale om en fejlinvistering som jeg tror er tilfældet i denne situation!
Er I blevet trætte af hunden, så prøv at finde et egnet hjem til den inden turen går til dyrlægen...!
VH. kryds
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 21:09 |
|
Hej Kryds.
Jeg er helt enig med dig, at det kræver noget at have hund, både viden og tid.
Som sagt fik vi hunden, da den var 6 mdr. Jeg har på fornemmelsen, at vi ikke har fået sandhed omkring hans fortid. Problemerne med total underhund, der var bange for meget var der jo med det samme. Vi ville ikke aflevere ham tilbage - hvilket liv ville han så få. Så vi har kæmpet for at "banke" selvtillid i ham. Det har trævet meget tid og penge, men det har vi gerne ville ofre da han er en dejlig kærlig huns, når han er hjemme. Han går ikke på jagt, men kun til træning, da det er godt for ham dels at møde de andre hunde, men også træningen/aktiveringen.
Spørgsmålet her har gået på om det er synd for hunden - alt sygdom og adfærd taget i betragtning....vi skal såment nok klare det.
Til alle.
I dagens løb har vi diskuteret frem og tilbage. Hunden har grundet sit dårlige ledbånd i benet, kun måtte gå korte ture i snor og ikke lege med andre "kendte" hunde gennem de sidste 14 dage. Det er ikke noget hunde-liv. Han trives simpelhen ikke, selvom vi har forsøgt at lave andre "tænke-lege" med ham, men det er ikke nok.
Derfor kommer han nu igang med sit gamle "aktive"liv også må vi håbe hans ledbånd er kommet sig. Hvis ikke benet kan klare at komme igang igen, må vi gå den "tunge gang" til dyrlægen. Vi har kæmpet for at han skal få et godt hundeliv siden vi fik ham og det skal vi huske på!!!
Dog laver vi den ændring, at han ikke skal mødes/hilse på fremmed hunde. Han skal lære at være ligeglad! En stor opgave, men jeg tror det kan lykkes, da han jo sagtens kan være ligeglad, når jeg løber 5 km med ham 2 gange om ugen. Der trækker han mig en stor bue uden om andre hunde!
God påske til alle.
tak for alle fine indlæg det har været godt input for os.
| |
| Kommentar Fra : knh15 |
Dato : 09-04-09 21:20 |
|
Jeg syntes det er synd for en aktiv hund at den måske altid skal holdes i snor... hvad sker der så når han mister gnisten, når han ikke får krudtet af på sin egen naturlige måde... hvordan vil det udvikle ham socialt og i samvær med andre, både mennesker og hunde.
ÅÅÅÅÅÅÅÅ hvor jeg dog føler med jer og jeres dilemma, men jeg tror personligt at vejen til dyrlægen ville være bedst.....
Jeg tænker på... hvordan er det for både jer og hunden og stå og se på at kammeraterne tumler rundt, både for jer og for hunden.
Nej jeg kan ikke overskue dette, men prøver bare og nedskrive mine tanker hvis det var mig der stod med det dilemma. Hvis jeg havde overskud ville jeg vælge den tunge vej for min elskede Sigurd.
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 09-04-09 21:29 |
|
til knh15
tak for tankerne.
Beslutningen er taget. Han skal leve et normalt hundeliv med de hunde, han kender, gå lange ture og komme med ud og løbe, gå til hundetræning ect. Hvis benet ikke kan holde til det, skal han ikke opereres, men aflives!
Vi må krydse fingre.....
| |
|
kryds din bemærkning Citat Er I blevet trætte af hunden, så prøv at finde et egnet hjem til den inden turen går til dyrlægen...! |
syntes jeg er meget malplaceret her, da det er nogen der holder af deres hund og vil den det beste, der er ingen steder hvor det indikere at de er trætte af deres hund, de har som brokke44 skriver en flot indstilling. Er du klar over at hvis du behandler din hund på samme måde som dine meget syge medmennesker risikere du at få en sag på halsen.
| |
| Kommentar Fra : bublebee |
Dato : 10-04-09 09:17 |
|
Jeg ville nok vælge det bedste for hunden - hvilket jeg tror er aflivning. Det er ikke et værdigt liv for ham
Og tror mest du er ulykkelig for dig selv, men det er jo kun en normal reaktion. men det er synd for ham at blive ved......
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 10-04-09 10:54 |
|
Citat I under een procent af tilfælde, hvor der er noget galt med kemien, da er det ikke hundens skyld, men kan ledes tilbage til dens mennesker. |
Jeg er alvorligt bange for, at det er betydeligt mere end 1 %.
Som skrevet rigtigt mange gange på disse sider, er mange mennesker ikke særligt bevidste om, hvad det kræver at anskaffe sig en hund (og andre "kæledyr"). Så ser vi dem i hundeklubberne, når hunden er kommet i første lømmelalder, og de ikke kan styre den.
Ejerne bliver ofte forskrækkede over, hvor megen tid det kræver at "rette op" på en hund med indgroede uvaner og så kommer problemet med aflivning af sunde dyr - og det gør mig vred.
Så stort JA til indførelse af hundekørekort og til kennelers forpligtelse til at rådgive hundekøbere.
Med hensyn til Labrador, som har været/er en "modehund". Den står på de fleste hjemmesider angivet som en stille, rolig familiehund, og det er i mange tilfælde rigtigt. Men hidsig avl/indavl har altså gjort, at der findes mange hyperaktive "monstre" af racen derude. For en førstegangs hundeejer en ofte uoverkommelig opgave.
Dette var "off-topic" - undskyld, men kunne ikke lade være.
| |
| Kommentar Fra : brokke44 |
Dato : 10-04-09 11:01 |
| | |
| Accepteret svar Fra : Birgitta | Modtaget 300 point Dato : 10-04-09 12:30 |
|
Det lyder som en fornuftig beslutning I har taget. Og måske får han mange gode år med jer. En lille smule helbredsproblemer synes jeg ikke er grund til aflivning, men man skal jo heller ikke byde sin hund hvad som helst.
Jeg plejer at sige, at man skal se sin hund i øjnene og aflæse, hvad hunden helst vil. Nogle hunde tolererer mange og store smerter og synes alligevel, at livet er herligt. Andre, især ældre hunde, når på et tidspunkt dertil hvor de er trætte og nærmest beder om lov til at sove ind.
Kun den, der kender hunden, kan se, om han stadig har glæde ved livet.
kryds´s bemærkning om at skaffe hunden et nyt hjem fordi I nok er trætte af ham kan også jeg kun ryste på hovedet af.
I lyder som den helt rigtige familie for lige netop JERES heldige hund.
---Forresten, tænk lige på, at hundesvømning er også god motion for et skadet ledbånd. Hunden får trænet muskler helt uden at belaste led og knogler.
Bare 5-10 minutters svømning daglig styrker alle muskler på en god måde. Hvis han alligevel bader i diverse søer, så kan han jo lige så godt få noget effektivt motion ud af badningen.
| |
| Godkendelse af svar Fra : camho |
Dato : 10-04-09 13:06 |
|
Tak for svaret Birgitta.
Vi gik en lang tur igår. Idag tog jeg løbetøjet på. Hunden var lykkelig. Løbeturen var nok lidt mere skånsom end normalt, men det gik godt. Det bekræfter mig i, at vi har taget den rigtige beslutning. Vi har ikke en hund, der kan nøjes med korte ture! Nu håber jeg benet holder så længe som muligt! Men han bliver meget medtaget/ynkelig, når det gør ondt, så det skal han ikke have!
Med hensyn til fremmed hunde, så går vi udenom. Han kan muntre sig med dem, ham kender.
Tak for støtte og opbakning. og rigtig god påske.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 10-04-09 13:39 |
|
Tak for accepten af mit svar. Og rigtig god påske til jer også. Det er jo det ideelle løbevejr lige nu, hvis man ikke skal knokle helt vildt af sted.
Så har du også mulighed for at nå at høre, hvor fuglene larmer lige nu.
Nyd solen og livet og jeres dejlige hund.
Det kan være, med lidt forsigtighed, at han overrasker alle og får et langt liv.
| |
| Kommentar Fra : camho |
Dato : 01-05-09 23:49 |
|
19 dage gik der......den hårdest beslutning i hele mit liv.
Min elskede hund blev aflivet i tirsdags.....jeg har grædt lige siden (selvom det er egoistisk), men jeg savner ham så meget. Han fik det skidt og jeg var nødt til at tage beslutningen. Når man er lab på 4 år, skal man løbe rundt og være glad. Det har en hund krav på - et rigtig hundeliv, og det kunne han ikke få!
"Omverdenen" og dyrlægen har rost mig for min beslutning!!!! Det var det bedste for hunden. Men ikke det bedste for mig og familien!
| |
|
Både jeg og din hund vil give din dyrlæge ret. I kommer over det og jeres har ikke mærket det, nu har han det heller ikke dårligt mere. Bare man havde samme mulighed for mennesker.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 02-05-09 16:20 |
|
Han fik 19 gode dage...... I stedet for at få en længere periode med frustrationer. ---Jeg er sikker på, at han er jer taknemmelig for de dage.
Nu er beslutningen endelig taget og kan ikke ændres. Du må tænke på de ting, han er blevet sparet for. Og på de gode tider, der har været.
I har også 2 børn. Og I savner jeres dejlige hund allesammen. Jeg synes, at I hurtigst muligt skal kikke jer om efter en lille glad og rask afløser...
Det er den helt rigtige årstid for anskaffelse af en lille livsbekræftende hundehvalp. Renlighed er meget nemmere at lære, når det er sommer og vejret er godt. Og I er selv meget mere herre over, hvordan jeres hund skal udvikle sig, hvis I finder en på 8 uger, der kommer lige fra sin opdrætter.
Selv har jeg aldrig kunnet komme over min sorg uden at lede efter en ny hund, når jeg har måttet sige farvel til min gamle.. Jeg har prøvet det nogle gange efterhånden, så jeg ved at det virker for mig.
---Det hjælper mig også at tro på, at der ikke er tale om et "farvel" men om et "på gensyn".
6 hunde venter nu på mig ved "Regnbuebroen"..
http://www.petloss.com/rbdanish.htm
---Et smukt lille eventyr? Ja måske.. Vi bestemmer selv hver især, om vi vil tro på det. Jeg vil!
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|