drømme 21-01-09 15:36 : MuGG3K 21-01-09 16:14 : stilkene 21-01-09 16:28 : piaskov 21-01-09 19:36 : the_fox 21-01-09 19:37 : the_fox

drømme Fra : the_fox Vist : 701 gange 100 point Dato : 21-01-09 15:28

øhh ved ikk helt kategori til dette spørgsmål jeg har tit tænkt på hvorfor vi drømmer og hvor de komme fra kunne godt tænke mig at vide det så vis i ved det eller ved et sted på nettet man kan læse om om det ville det hjælpe mig meget har selv søgt lidt på nettet man kan ikk helt finde noget om det

Accepteret svar Fra : MuGG3K Modtaget 110 point Dato : 21-01-09 15:36

http://www.onlygirlz.dk/drommer.html MVH MUGG3K :D

Kommentar Fra : stilkene Dato : 21-01-09 16:14

Der er vist ingen der kan sige, hvorfor vi drømmer. Personligt tror jeg, at det er vores tankevirksomhed der virker hele tiden, om dagen tænker vi også, men det er nogle helt andre ting, da de bliver afbrudt og forstyrret hele tiden. Om natten er der ikke så meget der forstyrrer, og så har man bedre tid til bearbejde de inderste tanker.

Kommentar Fra : piaskov Dato : 21-01-09 16:28

Læs det her. Citat Nyere søvnforskning har påvist, at der i løbet af en søvnperiode indtræffer perioder med særligt livlige øjenbevægelser. Disse øjenbevægelser er sammenfaldende med de perioder under søvn, hvor hyppigheden i hjernens elektriske udladninger ligger tæt op ad de, man finder i vågen tilstand. Samtidig er det særligt vanskeligt at vække en person i disse faser. Bl.a. af den grund er søvnfasen blevet kaldt for paradoksal (selvmodsigende) søvn, og forskerne kalder de sammenfaldende øjenbevægelser for «Rapid Eye Movements» (hurtige øjenbevægelser), eller forkortet REM. Nu er det blevet almindeligt at kalde denne fase for REM-søvn. Forskerne fandt, at hvis ældre børn og voksne blev vækket under REM-søvn, fortalte flertallet (ca. 75 %) at de drømte. Mens langt færre (ca. 7 %) kunne fortælle, at de drømte, når de blev vækket i andre faser af søvnen. Disse resultater er senere overvejende blevet bekræftet af andre forskere. Man har fundet, at mange mænd får rejsning af penis under REM-søvn, og både kvinder og mænd udviser en særegen og højnet kropslig aktivitet under REM fasen. Disse faser optræder ret regelmæssigt under normal søvn med ca. 90 minutters mellemrum. Dvs. at vi normalt drømmer fra 3 til 6 gange i løbet af en 7-8 timers nat. REM faserne varer i ca. 20 minutter. De sidste noget længere end de første i løbet af natten. Almindeligvis drømmer vi ialt ca. 1½ time hver nat. REM undersøgelser bekræfter Freuds syn på drømme som en nødvendig sikkerhedsventil for uforløste driftsspændinger - særligt de seksuelle der kan få en ønskeopfyldning i drømme. Det viser sig bl.a., at mennesker der flere nætter på rad vækkes under hver REM fase - som derved afbrydes (kaldet REM-deprivation) - kan udvikle delvist alvorlige nervøse forstyrrelser. Dette sker almindeligvis ikke, hvis de vækkes lige så mange gange udenfor REM faserne. Personer der fratages REM-søvn, reagerer med kraftigere REM faser, når de igen får lov til at sove uforstyrret. Nyere drømmeforskning har desuden bekræftet, at der eksisterer en sammenhæng mellem form og indhold i drømme og bestemte kropslige plager, der også har en psykologisk baggrund (psykosomatiske lidelser). Søvn- og REM-forskningen i laboratorierne har imidlertid ikke bidraget med noget væsentligt nyt angående tydningen af selve drømmeindholdet. Hvordan man vælger at tyde drømme, er fortsat mere et spørgsmål om hvilket grundsyn på menneskets psykologi man tilegner sig og føler sig hjemme i. Når det drejer sig om psykoanalytisk drømmelære, kan man slå fast, at den indgår som et væsentligt led i det fortsatte arbejde med at videreudvikle og uddybe Freuds grundlæggende opdagelser, og den omfattende teoribygning han udarbejdede på grundlag af sine erfaringer som behandler og medmenneske. Samtidig finder vi en tankevækkende sammenhæng mellem psykoanalytisk drømmelære, de senere årtiers REM-forskning og tidligere slægtleds tro og viden om vore drømme. Ikke mindst har ældre tiders og vore dages forsøg på at forstå vort drømmeliv vist, at vi må leve og indrette os udfra, at mennesket både er et fornuftigt og ufornuftigt samt et moralsk og amoralsk væsen. Men studiet af drøm har også åbnet for øget viden om menneskelige ressourcer for opbyggende og skabende virksomhed, som når de får ordentlige vækstvilkår og anvendt med omtanke, kan gøre livet rigere og give det en dybere mening. K. v. K. Redaktioner med ansvar for dette opslag: Psykologi Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82) Litteratur: E. H. Erikson: The Dream Specimen of Psychoanalysis, Journal of the American Psychoanalytic Association, Vol. 2, 1954. S. Freud: Drømmetydning, 2 bd., Oslo 1969. E. Fromm: The Forgotten Language, New York, 1957. E. Kringlen: Sigmund Freud og den moderne drømmeforskning, Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift, Bind XXII, Hæfte 4, 1968. H. K. Schjelderup: Eksperimenter med Tiden og Fantasien, i A. Ås (red.): Forskerferd i Sinnets Dybder, Oslo 1965.

Kommentar Fra : the_fox Dato : 21-01-09 19:36

ja det hjælper mig da lidt men tror heller ikk man kan svare 100% på det det er jo underligt man "laver" noget uden at vide hvorfor vis man kan sige det på den måde man vil meget gerne have flere svare og de svar jeg har fået er rigtigt god og har hjulpet mig lidt på vej mange tak til jer alle

Godkendelse af svar Fra : the_fox Dato : 21-01-09 19:37

Tak for svaret MuGG3K.

Du har følgende muligheder

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål. Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.