|
| Skoda fabia 1,4-varmemåler Fra : warrior | Vist : 5547 gange 100 point Dato : 16-01-09 18:02 |
|
Hej
Bil fra 2001 68 hk, 113ooo km.
Tempmåler står på nul, varmemængden til kabinen synes jeg er temmelig nedsat i forhold til før. Motorsymbolet i displayet lyser konstant.
Er det bare termostaten der skal skiftes?
Vil reparationen være så dyr i Danmark, at det kan betale sig at få det lavet i Flensburg? Jeg bor i Vejle.
På forhånd tak
| |
| Kommentar Fra : warrior |
Dato : 16-01-09 18:35 |
|
Eller det er måske nærmere varmeføleren der skal skiftes?
| |
| Kommentar Fra : Beestone |
Dato : 16-01-09 19:57 |
|
Du har vel forhåbentligt tjekket at der er kølevand nok på ?
Det er MEGET vigtigt !
En lille utæthed kan dræne temmelig meget kølervæske over tid, så det behøver ikke lige at dryppe.
Jeg kan bestemt ikke lide, at motorsymbolet lyser i displayet.
Det tyder på en lidt mere alvorlig fejl end bare termostaten.
Sådan en Skoda Fabia er absolut ikke mere avanceret, end at du stille og roligt kan køre til enhver U-afhængig mekaniker og få det ordnet.
Det kan nok ikke betale sig at ofre benzin på en tur sydpå, i al fald ikke før du får at vide hvad problemet er og kan tage stilling til det.
| |
| Kommentar Fra : warrior |
Dato : 16-01-09 21:56 |
|
Der er absolut nok af vand. Havde det været problemet ville nålen i måleren vel også have været i top i stedet for. Men jeg har engang haft motorsymbolet til at lyse, hvor det var en lambdasonde der var defekt. Måske påvirkes den også her af, at noget elektrisk svigter, f.eks føleren.
| |
| Kommentar Fra : iOliver2 |
Dato : 16-01-09 22:27 |
|
Warrior .
En lambdasonde sender signal til styrboksen, og regulerer blandingsforholdet med benzin ca. 3 gange i sekundet, den regulerer KUN og ikke andet. Den har ikke noget med varme at gøre.
Hvis motorlampen har lyst, - eller lyser er der en fejl lagret i datalageret.
Jeg er selv fra Vejle, og har en bosch tester til rådighed.
| |
| Kommentar Fra : Beestone |
Dato : 17-01-09 10:47 |
|
Lambda sonden har ikke en pind at gøre med motor temperaturen, uanset den virker eller ej.
Der må da være andre symptomer end bare en kold motor ?
F.eks. forringet trækkraft og forhøjet benzin forbrug ?
Det kunne være svigtende tænding, som giver for høje værdier af uforbrændt benzin, og dermed melder lambda sonden tilbage om en fejl på motoren, hvorefetr computeren sætter fejl symbolet.
Den svigtende tænding passer også med mindre effekt og dermed mindre varme afsat i motoren.
Kom nu ud af busken og beskriv lidt mere præcist hvordan din Skoda opfører sig.
Det er jo helt umuligt hen over internettet at pille i din motor og finde den præcise fejl.
Giv os de bedste betingelser at skyde ind på dit problem, ellers rammer vi aldrig ...
| |
| Kommentar Fra : warrior |
Dato : 17-01-09 12:03 |
|
Jeg har nok udtrykt mig forkert med hensyn til lambdasonden. Jeg mente, at engang den var defekt, fik det motorsymbolet til at lyse. Ved godt det ikke har noget med varmen at gøre.
På nuværende problem var det så, at jeg foreslog, at motorsymbolet her måske lyste fordi der kunne være en elektrisk defekt i forbindelse med at temp.måleren står på nul.Symbolet er vel en indikator på at noget er galt et sted.
Jeg prøver at forklare igen:
For to dage siden kører jeg en kort tur på 10 km og konstaterer at nålen i temperaturmåleren vedvarende står på nul.
Næste morgen hvor jeg har kørt ca. 12 km. lyser motorsymbolet pludselig vedvarende.
Jeg starter igen senere på dagen, hvor bilen hugger nogen gange ved accelerationen. Kører ca. 600 m., holder stille og kører igen, men her er der intet huggeri. Under kørslen prøver jeg at regulere på varmen, og konstaterer at den ikke er så høj som den plejer. Mest tydeligt at konstatere er det, når den højre varmeregulator står i positionen til hurtig opvarmning af kabinen. Normalt bliver varmen i denne position ret kraftig, men er det langtfra nu.
Øget benzinforbrug har jeg ikke lige bemærket, da jeg kun har kørt 58 km siden fejlen opstod.
Kan det være skadeligt for noget fortsat at køre, indtil jeg kan få det lavet?
Mvh. Warrior
| |
| Accepteret svar Fra : Beestone | Modtaget 100 point Dato : 17-01-09 15:22 |
|
Du har 3 uafhængige indikationer :
1) utilstrækkelig varme fra klima anlæg
2) temp måler der står på nul
3) motor fejl symbol.
Du skal have undersøgt termostaten.
Hvis den står konstant åben, så vil motoren være en evighed om at varme op, evt. vil den aldrig nå sin normale driftstemperatur på denne kølige årstid.
PS : termostaten skal være helt lukket, når den pilles ud, den må først begynde at åbne når kølevandet nærmer sig ca. 87grdr.
De 2 andre indikationer kan være følgefejl, men jeg er ikke sikker.
Du har muligvis yderligere en defekt kølevands sensor på motoren.
Den kunne meget sandsynligt være årsag til både en død temp måler og den tændte motorfejl indikator.
Termostaten koster 199 hos TH. Pas på, der kan være flere varianter, der er listet 7 forskellige typer til en Fabia 1,4, afhængig af motorkoden.
Der er en meget generel tips til montering af termostat hér :
http://media.thg.dk/dat/garagen/vejledninger/38.pdf
Under alle omstændigheder en simpel og billig operation på nærmeste mekaniker værksted.
Sensoren er en anelse (og kun en anelse) mere kompliceret at udskifte, da man skal vide hvor den sidder, og hvordan den måles ud.
Sensoren er i princippet en termistor, altså en temperatur afhængig modstand, som man kan måle ohm på. De har en Uvane med at afbryde på alle de bilmodeller jeg kender til. Men det kan lige så godt være stik eller kabel som er irret, evt. knækket.
Sensoren koster ca. 500,-.
| |
| Godkendelse af svar Fra : warrior |
Dato : 17-01-09 20:03 |
|
Tak for svaret Beestone.
Det lyder fyldestgørende med dit svar Beestone. Det er nok bedst kun at køre minimalt i den til det bliver lavet, da den jo ikke når normal motortemperatur.
Vil prøve at fixe det med termostaten selv.
Tusind tak for alle svarene.
Mvh., Warrior
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|