/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Ændring af tronfølgeloven?
Fra : hhfghfghfh
Vist : 728 gange
35 point
Dato : 04-01-09 16:08

Hvordan forholder du dig til den planlagte ændring af tronfølgeloven?

1) Det skal være som nu, hvor sønner er først i tronfølgen.

2) Der skal være ligestilling mellem drenge og piger.

Jeg holder på 2).


 
 
Kommentar
Fra : Ga-Jol


Dato : 04-01-09 16:10

Som du : No 2

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 04-01-09 16:23

Afskaf Kongehuset.

Accepteret svar
Fra : vagnr

Modtaget 45 point
Dato : 04-01-09 16:24

Sjovt nok sad jeg forleden aften og skrev mine tanker om det ned, der for dem der ikke gider læse hele smøren går ud på, at der overhovedet ikke er nogen grund til at stemme om det nu, bliver tidligst aktuelt om 50 år eller deromrking, OG det svækker vores mulighed for nogensinde at få en tidssvarende grundlov:
"Hver gang en politiker bliver spurgt, om hvad han eller hun vil gøre, hvis en eller anden situation opstår, lyder svaret, det tager jeg stilling til, hvis det måtte blive aktuelt. Det er et meget fornuftigt synspunkt.

Ikke desto mindre har de samme politikere nu besluttet, at vælgerne skal stemme om et forslag om at ændre tronfølgen, så sønner og døtre bliver ligestillet i tronfølgen.

Det er vel en selvfølge for langt de fleste, mig inklusive, at der skal være ligestilling også i kongehuset. Alligevel vil jeg stemme nej, og opfordre andre til at gøre det samme.

Først og fremmest fordi vores grundlov på afgørende punkter er forældet, og slet ikke repræsenterer det Danmark, vi har i dag. Læser man grundlovens § 12, ”Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.”, får man det indtryk, at kongen bestemmer næsten alt i landet.

Så det mindste man kunne forvente, når vi nu alle kaldes til stemmeurnerne, var, at grundloven blev revideret så Danmark ikke lyder som et enevældigt kongedømme, ”regeringsformen er indskrænket-monarkisk”, men som et demokratisk og moderne land. Herudover ville ligestillingen i kongehuset være en kærkommen anledning til at få revideret grundloven, så den fx også forholder sig til det internationale og militære samarbejde, vi er en del af. Færøernes og Grønlands forhold, kirkens forfatning, som man nu i 160 år har skullet ordne ved lov[check], er andre eksempler, men en grundlovskommission vil givetvis pege på meget andet.

Kravene til at ændre grundloven er meget strenge, således faldt en grundlovsændring i 1938, ikke fordi befolkningen var imod, men fordi der ikke var nok der deltog i afstemningen. Først i 1953, da spørgsmålet om prins Knud eller prinsesse Margrethe skulle være tronfølger var ved at blive aktuelt, satte man igen grundloven til folkeafstemning, og siden er intet sket. Ved at sætte tronfølgen til folkeaftemning uden at ændre i selve grundloven går vi glip af chancen for, for første gang i over 50 år med en rivende udvikling i landet og i verden omkring os, at modernisere vores grundlov.

Som jeg indledte med, det er meget fornuftigt ikke at forholde sig til spørgsmål, der ligger langt ude i fremtiden. I en situation, hvor begge prinser har sørget for, at den førstfødte er en søn, går der sikkert 25-30 år før de bliver bedsteforældre. Derefter går der formentlig mange år, før et af børnebørnene skal arve tronen, og det vil give rigelig tid til den grundlovsændring, der måtte være aktuel til den tid."




Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 04-01-09 16:40

Citat
Der skal være ligestilling mellem drenge og piger.

HELT KLART
Det hedder sig der er det alle andre steder så hvorfor ikke

Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 04-01-09 16:42

Ja tak til ligestilling.
Ja tak til Kongehus som Danmarks overhoved og representant.


Hvis vi havde president, kunne vi risikere at det blev en fra middelalderfolket en dag.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 04-01-09 16:59

Jeg går naturligvis ind for fuld ligestilling, men kongehuset bør afskaffes og er sandsynligvis blevet det længe inden loven bliver aktuel.

Jeg stemmer sandsynligvis blank.

Godkendelse af svar
Fra : hhfghfghfh


Dato : 04-01-09 17:01

Tak for svaret vagnr. Det var en god besvarelse.

Kommentar
Fra : jqb


Dato : 04-01-09 17:13

Helt enig med vagnr. Jeg stemmer også nej.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 04-01-09 17:21

Det er fint du har reflekteret over det Vagnr, men jeg kan slet ikke acceptere at udkommet af din anbefaling bliver et land der stemmer imod at alle kvinder skulle have lige rettigheder. Den må du simpelthen længere ud på landet med...
Hvis anbefalingen er at man skal vente med at forholde sig til noget før det bliver aktuelt, så kan vi lige så godt lukke og slukke landet mentalt og ideologisk. Jeg mener at symbolværdi og at have fælles mål er ikke så lidt meget vigtigere end finanskrise og politikeres mundhuggeri, når vi taler politik...
Men klart - grundloven bør opdateres!

Kommentar
Fra : Luke2000


Dato : 04-01-09 17:27

Afskaf Kongehuset.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 04-01-09 17:51

Tak for det hh&en masse mere

>Jomfruane

Du sætter fingeren lige på det ømme punkt, men hvorfor finder Fjogh på at køre afstemning om tronfølgeloven for sig?

Det kan jeg kun gætte på, men syntes ikke vi kan være vores nuværende grundlov bekendt, den rene middelalder, og så må jeg (og forhåbentlig mange andre, stemme imod eller blankt. For chancen for at få samlet nok til en grundlovsændring ligger, medmindre der sker et eller andet vildt dramatisk, i kongehuset

I vores grundlovs 89 paragraffer står kongen 45 gange, altså hveranden §. Man får ikke engang ryddet op og kalder det regenten, så det i det mindste er kønsneutralt, som andre stillingsbetegnelser, lærer, sygeplejerske mv. Det er nu det mindste af det!

Og hvorfor ikke vente, hvad hvis kronprinsens første barnebarn er snotdum og grim, mens den anden er køn og begavet. Skal vi (jer? jeg er forlængst død inden) så ud og stemme igen. Når Knud ikke blev konge var det jo fordi han blev opfattet sådan lidt sær, mens Margrethe var en sød 13-årig pige.

Som flere andre i debatten her er jeg i princippet modstander af kongehuset, men det er bestemt ikke afgørende for min holdning til arvefølgen, for vi bevarer givetvis kongehuset medmindre der kommer en kæmpeskandale eller lign., eller indtil slægten uddør (det er kun dem der nedstammer fra Chr X, der er berettiget til tronen).

Læs selv grundloven her og se hvor forældet den er, biblen er dog løbende blevet moderniseret, så fadervor nu starter "Vor fader"!

http://www.grundloven.dk/



Kommentar
Fra : jqb


Dato : 04-01-09 17:58

jomfruane

Jeg kan ikke se at en ændring af tronfølgeloven kan gøre hverken fra elle til i forhold til ligestillingen i landet. I det hele taget rimer ligestilling slet ikke på kongehus.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 04-01-09 18:01

Kongehus rimer på histore og at samle sig som land omkring den.
Kongehuset er netop et symbol og det er symbolværdien der er ualmindelig vigtig.

Kommentar
Fra : jqb


Dato : 04-01-09 18:06

jomfruane

Jeg kunne ikke være mere uenig. Monarkiet er et symbol på alt det demokratiet er imod - en del af historien der skal gøres endeligt op med.

Kommentar
Fra : bruuno117


Dato : 04-01-09 20:27

Jeg har det nu fint med nummer 1, lad nu os mænd have noget i fred for hulen!!!

Kommentar
Fra : PeterTheisen


Dato : 30-01-09 21:18

Jeg er modstander af kongehuset, fordi de har privilegier, de ikke har gjort sig fortjent til. De er bare født ind på det "rigtige sted".

Derfor vil det umiddelbart bedste bud være at vælge sofaen.

Men når det ikke kan blive anderledes, og kongehuset ikke afskaffes, bare fordi jeg undlader at stemme, så synes jeg ligeså godt, jeg kan bidrage til at indføre bare lidt lighed for loven, hvilket sker ved at stemme ja til, at også en kvinde, hvis hun er den førstefødte, bliver regent.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste