/ Forside/ Karriere / Penge / Investering / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Hvord. handl. aktier på net?
Fra : cristian2
Vist : 862 gange
100 point
Dato : 29-10-08 22:37

Jeg skal for første gang prøve at handle aktier på nettet og har et par praktiske spørgsmål som jeg hellere vil stille i dette forum end til en bankmand med andre interesser end mine:

1. Hvis man vil købe en aktie, hvor meget "under" prisen lægger man så typisk sit bud ud, så man er nogenlunde sikker på at kunne købe. Og samme spørgsmål gælder ved salg - hvor meget "over" prisen lægger man sit salgsbud på?

2. Hvor mange procent skal man tjene på et aktiekøb så det går lige op med omkostningerne ved købet?

3. Kan man sælge per telefon hvis det hele viser sig at gå i kuk for en første gang?

4. Er det korrekt at det er bedre at købe gennem Danske Bank, da de står for 1/3 af alle handler i Danmark, hvorfor man skulle være mere sikker på at kunne sælge end på fx Nordnet?

5. Kan man trækker pengene direkte fra ens konto i Danske Bank over på fx Nordnet, eller skal man oprette en konto hos Nordnet først hvorfra man derefter overfører pengene?

Tak for hjælpen!!!




 
 
Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 29-10-08 22:52

Jeg skal tisse!

Kommentar
Fra : pk2dk99


Dato : 30-10-08 06:06

du må ikke køb aktier i øjeblik det er min forslag

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 30-10-08 06:25

Jeg tror jeg skal starte med at anbefale et medlemsskab af dansk aktionærforeningen shareholders.dk og et begynderkursus i aktier, inden Claus gør det

Men et forsøg fra mig, der -vist ligesom langt de fleste andre, der har aktier- har tabt 30-40% det sidste års tid, så det kan være du skal gøre det stik modsatte af det jeg siger.

1 kan man (jeg) ikke give et meningsfyldt svar på, hvis aktierne generelt stiger og du vil have en bestemt aktie nytter det jo ikke noget at lægge et lavere købstilbud ud, så du ikke får den. Ofte svinger kurserne meget de første time efter børsen åbner, så man kan være heldig, men som sagt, det kommer an på om markedet stiger eller falder, og det ved man jo ike med sikkerhed, ellers var man meget rig.

2 Ved købet betaler du handelsomkostninger, det gør du igen ved salg. Omkostningerne er afhængige af hvilken bank du bruger. Læg de to beløb sammen, lad os sige 0,1% for køb og det samme for salg, så har du jo tjent hvis aktien er steget mere end 0,2%. Der er også noget der hedder skat, som du betaler hvis det er frie midler, eller noget der hedder 15% skat på kursstigninger og udbytter (PAL-skat), hvis det er pensionsmidler.

3. Det kan man som regel, men det koster så mere i omkostninger end at handle selv, check det med din bank.

4 Nej, handlerne sker på børsen,det er helt ligegyldigt hvilken bank du bruger. Det du måske tænker på er, at køber du aktier i meget små selskaber, der sjældent handles, kan de være svære at sælge til en fornuftig kurs, fordi der ikke daglig fastsættes en kurs når aktien ikke handles.

5 Kender ikke lige Nordnet, check selv med dem, men det jeg kender til er at man har en konto i samme bank beløbet trækkes på. Du kan selvfølgelig overføre penge fra en anden bank, men der går jo en dag inden de er inde på kontoen i fx Nordnet, og så kan du jo være gået glip af århundredets handel i mellemtiden


Men læs i det mindste de gyldne aktieråd på aktinærforeningens hjemmeside før du kaster dig ud i det. Nyere forskning har vist, at smerten ved at atbe penge opleves i hjernen ligesom fysisk smerte, og det er der mange der kan tale med om for tiden, hvor der ikke så meget tales om hvordan friværdien er steget, som hvordan pensionsformuen og aktierne er faldet.

God fornøjelse og ikke mindst, held og lykke med projektet!

Kommentar
Fra : DAF_direktoer


Dato : 30-10-08 09:30

Her er et par supplerende kommentarer:

1. du skal som hovedregel vælge at købe/sælge på "sidst handlet kurs", som typisk ligger mellem den aktuelle købs- og salgspris på markedet.

2. omkostningerne ved at handle værdipapirer består i "kurtage" + "kursspænd" - dvs. du køber til en lidt højere pris end du samtidigt kan sælge til - i mange tilfælde er kursspænds-omkostningen større end kurtage-omkostningen. Regn med 0,5-2% afhængig af kursspændets størrelse.

3. + 4. er vist besvaret fuldt ud.

5. Nej, du skal oprette en konto hos den børsmægler, hvor du handler og sætte penge ind på kontoen, inden du kan handle.

Mvh

Claus W. Silfverberg
Forh. DAF-direktør
nu www.prisas.dk




Kommentar
Fra : cristian2


Dato : 30-10-08 11:56

Tak for de meget præcise og grundige svar!

Nu har jeg imidlertid talt med min egen bank i mellemtiden. De råder mig til at foretage "Strakshandel" til en kurtage til 0,15 %. De siger at strakshandel har samme omkostninger og risiko som hvis jeg selv ordnede handlerne inde på Børsen (hvilket hos dem hedder "Reguleret markedsordre"). Men jeg har hørt om flere som alligevel selv vælger at lægge deres ordrer ind, og det må der jo være en grund til. Jeg synes ikke jeg får uvildig klar besked fra min bank desangående.

Er der derfor nogle af jer som kan klargøre hvad fordelen / ulemperne er for de forskellige måder at lægge sin handel ind på?

Fortsat mange tak for hjælpen!

Kommentar
Fra : transor


Dato : 30-10-08 12:08

Ved strakhandel ved du helt præcis at handelen er hjemme og til hvilken pris.

Ved at sætte et fastpristilbud, ved du ikke om nogen accepterer , så der bliver en handel.

Til "bedst muligt" gennem en bank bliver det ofte dårligst muligt for dig og bedst for banken.

Husk det gode gamle meget vigtige råd. Køb kun aktier for penge du i givet fald kan undvære, og sådan at du sover lige godt om natten selv om du måske taber dem alle.
KØB ALDRIG AKTIER FOR LÅNTE PENGE.

Kommentar
Fra : cristian2


Dato : 30-10-08 12:20

Tak for svaret, Transor.

Men hvad er fordel og ulempen ved Strakshandel kontra selv at lægge ordren ind? Hvorfor vælger mange selv at gøre det, hvis Strakshandel både er meget lettere og sikrere?

Accepteret svar
Fra : DAF_direktoer

Modtaget 50 point
Dato : 30-10-08 12:22

Strakshandelskurser er de dårligst mulige kurser - du køber til den højeste pris og sælger til den laveste. Banken kalder dem de bedste kurser.
I alle likvide aktier kan du handle på en bedre kurs end strakskursen.

Mvh

Claus


Godkendelse af svar
Fra : cristian2


Dato : 11-11-08 16:29

Tak for svaret DAF_direktoer.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste