/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Hvad er max vægt på krogen??
Fra : Stenstrup
Vist : 4981 gange
50 point
Dato : 19-10-08 21:45

Hej. Nogen der kan svare mig på hvor man kan finde ud af hvad de forskellige bilmærker må have på krogen? Og evt hvor meget man kan få vejet bilen op hvis det er??

Ja vi påtænker at købe campingvogn så det kunne jo være praktisk at vide uden at skulle nærlæse samtlige registreringsafgifter på diverse biler.

I den forbindelse har jeg kigget efter Opel Vectra, Mitsubishi Galant og Zitroen Xantia.
Men kan ikke finde ud af hvad disse må køre med?

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-10-08 21:58

Hovedreglen er, at der skal påhængs/trailerkørekort til, såfremt påhænget har en totalvægt der er 50 kilo større end bilens egenvægt.

Dine øvrige spørgsmål om hvor emget bilerne kan vejes op, er det kun importørerne af de respektive fabrikater der 100 % sikkert kan svare på, for det er så forskelligt, for det der ofte begrænser hvad bilen kan godkendes til at trække, det er begrænsninger fastsat af fabrikken af det eksakte bilmærke.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-10-08 22:02

Citat
Kan jeg få hævet min bils største påhængsvognvægt?
Hvis du vil have forøget den største påhængsvægt, som bilen har lov at køre med, skal du henvende dig til forhandleren eller importøren af bilen. Han kan oplyse, om bilen kan godkendes med større vægt, idet det er bilfabrikanten (og ikke myndighederne), der bestemmer den tungeste påhængskøretøj, som en given bil kan køre med.


For at bilen kan blive godkendt med forhøjet påhængsvægt, skal bilen synes, og du skal medbringe dokumentation i form af en af følgende ting:

erklæring fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant,

teknisk information fra fabrikanten af det trækkende køretøj eller fra dennes repræsentant,

fabrikationsplade på køretøjet, hvoraf teknisk tilladt vogntogsvægt fremgår, eller

instruktionsbog.


Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 19-10-08 22:07



Ved lige at udfylde nogle felter i dette link, kan du få svar på det med vægten

http://www.towcar.eu/dk/


Det er en rigtig god ide at købe campingvognen nu, og hvis i så falder for en 2008 model, nu hvor 2009 er kommet på markedet, kan i gøre en rigtig god handel, nogle giver et fortelt gratis med i købet.

PS. en forhandler i Hedehusene, er lige krakket, og der er mange penge at spare, hvis i køber i ren handel hos ham

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-10-08 22:09

Hov, jeg glemte linket til citatet

http://www.trm.dk/sw23181.asp

Kommentar
Fra : HUGO-BØRGE


Dato : 20-10-08 06:17

det kan man ikke umiddelbart svare på.
Du skal have fat i forhandleren og høre dem af.
Som en en tommelfingerregel ved normale biler kan du regne med at de må trække det samme som bileb vejer.
dette er meget groft, da nogle må trække mindre end de vejer og mange lidt mere, men som udgangspunkt, er det godt nok.

Som dova skeiver kan der måske blive tale om et BE kørekort, men det kender du sikkert, siden du ikke skriver noget om det.



Med venlig hilsen
HUGO-BØRGE

Kommentar
Fra : dova


Dato : 20-10-08 09:09

Citat
Som en en tommelfingerregel ved normale biler kan du regne med at de må trække det samme som bileb vejer


Ja og det kan man så ikke engang regne med.....jeg sidder tilfældigvis lige nu og kigger på reg. attester fra to ældre Mercedes, begge diesel.....den ene har en egenvægt på 1390 kg, den må trække 1300 kilo på krogen, den andens egenvægt er 1450 kg og den må trække 1900 kilo på krogen.....

Kommentar
Fra : mikkelbach


Dato : 20-10-08 14:04

På dette link til FDM kan du sikker få svar på dit spørgsmål http://www.fdm.dk/public/ferie/camping/trailer/

Kommentar
Fra : Stenstrup


Dato : 20-10-08 20:42

Det er ikke det med kørekortet jeg er interesseret i. Det regner jeg med at skulle tage inden jeg skal køre med Campingvogn.

Det er kun den maximale vægt på krogen jeg synes er interessesant, da det jo er rimeligt afgørende for om jeg overhovedet kan læsse noget ind i campingvogen, eller konen er nødt til at køre en anden bil ved siden af til baggagen......
Men der er altså kun den tunge vej og høre forhandlerne???

Jeg har prøvet at være på http://www.towcar.eu/dk/ og indtaste forskellige bilmærke. Meget god side synes jeg. Dog undre det mig en del ved netop Vectra. Der får en 2,0 16v (1995-2000) røde stjerner, derimod får en 18 16v (1995-2000) orange stjerner. Det forstår jeg ikke rigtig??

Jeg er blevet meget lun på Bürstner (500tk) fra 2008. Den har lige det vi skal bruge....

Kommentar
Fra : Stenstrup


Dato : 20-10-08 20:45

Kom lige i tanke om et nyt spørgsmål?

Måske der fandtes et sted man kunne indtaste campingvogn modellen og så få vist de mulige biler der kan køre med den??

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 50 point
Dato : 20-10-08 22:21



Stenstrup, jeg syntes du skulle spørge på www.dcu.dk oppe i toppe - mellem campister - tryk der og så opret spørgsmålet der, eller brug først søgefeltet ude til venstre, det er et spørgsmål det meget ofte er oppe og vende på den side - netop for campister -

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 20-10-08 22:21



Glemte lige at skrive, at du ikke behøver være medlem af dansk camping union for at bruge siden

Kommentar
Fra : mikkelbach


Dato : 21-10-08 08:10

Regler for kørsel med trailer
Hvor meget vægt må du køre med ifølge registrerings-attesten og kørekortet? Læs her om regler og brug udregningsmodellen, og se om du holder dig inden for reglerne.

Et enkelt regelsæt, der opererer med de samme begreber både med hensyn til, hvad bilen må trække, og hvad kørekortet giver lov til, eksisterer desværre ikke, hvilket gør det vanskeligt at finde ud af, hvor meget man egentlig må køre med.

Overholder du loven?
Med denne udregningsmodel kan du se, om du overskrider grænserne i forhold til kørekortet:

Din bils egenvægt:
Indtast vægt i kg + 50 kg:

Ifølge registreringsattesten
Det fremgår af bilens registreringsattest, hvor meget den må trække (under punktet: "største tilladte totalvægt m/bremser” eller ”største tilladte totalvægt u/bremser”. Rent fysisk må man ikke læsse mere i traileren eller campingvognen, end op til den totalvægt den er godkendt til.

Hvis du fx låner en campingvogn eller trailer, der på papiret har en totalvægt over den vægt din bil må trække, kan du alligevel godt bruge den. Det kræver blot, at du kun fylder traileren eller campingvognen op til størst tilladte totalvægt, der fremgår af bilens registreringsattest.

Eksempel: Du låner en trailer med en egenvægt (det vil sige trailer uden læs) på 800 kg og en tilladt totalvægt ifølge papirerne (fuldt lastet) på 1100 kg. Ifølge din bils registreringsattest, må din bil kun trække 1000 kg. Du må derfor kun fylde traileren op til 1000 kg, selv om traileren er beregnet til 1100 kg. Det er nemlig bilens formåen, der er afgørende og ikke trailerens. Samme princip gælder for alle påhængskøretøjer: Campingvogn, trailere, teltvogne mv.

For terrængående biler, der kan køre med firehjulstræk, er der dog en særregel om, at påhængsvognens totalvægt må være op til halvanden gang bilens tilladte totalvægt, dog maksimalt 3.500 kg.

Ifølge kørekortet
De fleste danske bilister har et kørekort til kategori B, hvilket giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Du må gerne køre med en påhængsvogn på op til 750 kg totalvægt - også selv om vogntoget dermed kommer til at overstige 3.500 kg. Men er påhængsvognens totalvægt over 750 kg, skal begge følgende krav være opfyldt for at køre på kategori B:

1) Påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt +50 kg.

Her må du have fat i både bilens og påhængsvognens registreringsattest, for her kan du faktisk selv vælge, hvilket tal der skal bruges: Af bilens attest fremgår det fx, at bilens egenvægt er 1.025 kg, og at den pågældende bil må køre med en påhængsvogn med største tilladte totalvægt på 1.050 kg. Men af påhængsvognens attest fremgår det, at dens tilladte totalvægt er 1.200 kg - altså over bilens egenvægt +50 kg, her i alt 1.075 kg. Nu kan du vælge at "køre efter" bilens registreringsattest med det laveste tal på 1.050 kg frem for påhængsvægtens attest på de 1.200 kg.

2) Bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt må tilsammen ikke overstige 3.500 kg.

Her kan du igen vælge frit mellem tallene på bilens registreringsattest eller på påhængsvognens, forudsat du ikke overskrider vægtgrænsen svarende til bilens egenvægt + 50 kg. I bilens attest står måske, at bilens tilladte totalvægt er 2.025 kg og påhængsvognens 1.600 kg - i alt 3625 eller 125 kg mere, end du må køre med i kategori B. Men på påhængsvognens attest står 1.300 kg som største tilladte totalvægt, så vogntoget holder sig på 3.325 kg - og du holder dig på den rigtige side af 3.500 kg grænsen.

Kan du af den ene eller anden grund ikke "holde vægten", men overstiger B-grænsen på 3.500 kg, er der ingen anden udvej end at tage et trailerkørekort, der ikke indbefatter en ny
teoriprøve, men blot nogle køretimer og en praktisk prøve.

Har man kørekort kategori B, og en bil hvor størst tilladte påhængsvognsvægt ifølge registreringsattesten overstigen egenvægten + 50 kg, er det en god idé at få ændret registreringsattesten således at største tilladte påhængsvognsvægt svarer til bilens egenvægt + 50 kg. Så glemmer man ikke hvor meget man må trække med bilen på B-kort.
På Rådet for Større Færdselssikkerheds hjemmeside kan du også, ved indtastning af værdier for din bil og påhængskøretøjet, få udregnet om kørsel er tilladt.

Se liste over steder, hvor man kan få vejet campingvogn eller trailer
(Se under "Vejere og Målere i Danmark")



   

Kommentar
Fra : Stenstrup


Dato : 21-10-08 19:32

Nordsted1: Det vil jeg prøve.

Mikkelbach: Tak for den fine forklaring, som jeg dog godt er klar over. Alle regler omkring bil og kørekort er ikke problemet. Jeg søger bare en form for oversigt over biler og deres maksimale træk på krogen. Trailerkort eller ej. Men tak alligevel

Godkendelse af svar
Fra : Stenstrup


Dato : 21-10-08 19:46

Tak for svaret Nordsted1.

Du fik ramt det nærmeste på det jeg søgte. Fandt lynhurtigt et link på DCU´ hjemmeside til http://www.fstyr.dk/sw22275.asp hvor jeg fandt lige præcis det jeg søgte. Der kan man finde typegodkendlesen på alle biler og dermed se hvad de maksimalt må køre med.
Der skal selvfølgelig lige indtastes nogle data, men så er den også helt nøjagtig.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste