---

hej hunde ejere
vi har en halv stor blandings hund,som modtager gæster med voldsom glæde,hopper opad dem og vil snakkes med.
Vi er nødt til at holde hende i måske 5 minutter,inden det begynder at hjælpe og hun falder ned igen,efter deter der normalt ingen problemer.
Er der nogen der har en eller flere løsninger på problemet.
hilsen sigfrid

---

Ja, først og fremmest er det ikke glæde selv om det ser sådan ud.....hunden gør sådan, fordi den er usikker på hvordan den skal omgås mennesker .....den har aldrig lært sin plads i hierakiet, den kan ikke finde ud af, at mennesker er højere i rang end den.

Det er et af de allermest elementære adfærdsproblemer blandt hunde, for et adfærdsproblem er det, selv om det bliver misforstået som glæde og henrykkelse.



Mit gæt er, at såfremt en af gæsterne pludselig rejser sig, at hunden så springer op og bliver lidt "ivrig" igen, men at den så er nemmere at dysse ned????

Hvis den gør sådan er det ikke tanken om, at der måske skal ske noget spændende, men derimod at den er usikker på, hvad der nu vil komme.

Men det kan øves....det er vigtigt, at hunden med et fast "nej" kommanderes til at lade være....at holde hunden gør det kun værre.

Nu ved jeg ikke om I har gået til dressur med hunden, men ellers kan det anbefales, da det netop er en af de grundting der trænes, at I lærer hvordan I håndterer hunden i sådan nogen situationer

---

Forresten skrev jeg adfærdsproblem...ikke at forstå, at det er hunden der i første omgang har et problem......men det er en "adfærdsproblem" som følge af forkert håndtering og opdragelse.

og nu bliver I sikkert pissesure og tænker, hvad pokker bilder hun sig ind........men i sådan nogen tilfælde er det ikke hunden det er galt med, men fordi menneskets ikke har lært hunden hvordan man gør

---

Enig med dova

---

Det i skal gøre er at opdrage hunden. I skal lære den at når det ringer på døren så skal den sætte sig ned og vente/gå hen i sin kurv. Det er et træningsproblem og hunden kan lære det hurtigt, hvis i træner meget med den.

En ringer på og den der er inde ved hunden beder den om at sidde/gå på plads. Gør hunden det, så giv den en godbid. Og sådan bliver i ved lige til den har lært det.

I kan også prøve at ringe til Dansk Kennelklub og tale med en adfærdspsykolog. Men i får den samme besked der fra, hunden skal opdrages.

Held og lykke med det og god weekend.

---

Min søde Silke gør det samme når der kommer gæster. Simpelthen fordi hun virkelig synes det er hyggeligt med besøg.
Og Silke er altså ikke mangelfuldt eller dårligt opdraget. Vi har gået til træning det meste af hendes 6½ årige liv, og hun har mange fine præmier fra de prøver vi har bestået. Vi træner DKK klasse 3/elite-niveau.

Problemet med hendes vilde begejstring skulle nødvendigvis løses da hun var ung, for mit yngste barnebarn var bange for hunde.
---Fordi hun allerede dengang var en lydig og veltrænet hund, der kunne lide "opgavelege", så gjorde jeg det, at jeg lagde en skive brød inde på sofaen i stuen. Jeg viste hende den og fortalte hende: "ikke røre".

Når gæsterne så ringede på (incl. 3 livlige børn på 2-4-6 år, hvor den mindste ville skrige vildt hvis hun kom hen til ham), så sagde jeg "sit" til Silke ude i entreen ---og holdt meget øje med at hun blev siddende mens jeg lukkede døren op. Gæsterne vidste selvfølgelig at det kunne tage lidt tid før der blev lukket op. --Så snart gæsterne var kommet ind, så sagde jeg "værsko' -søg" til den pivende logrende, --men siddende Silke..... Og så pilede hun ind i stuen og snuppede sin skive brød. Derefter kom hun ud og viste stolt sin fangst til gæsterne.
---Det gør vi HVER gang. Uanset hvem der skal komme.
Nu hvor Silke er blevet ældre og roligere, så er der knap så meget piven og hun viser kun lige kort brødet frem til gæsterne før hun lægger sig hen og gumler det i sig i hendes kurv.

Men hun er stadig utrolig glad for når der kommer gæster. Og det synes jeg er rigtig dejligt! Når bare hun viser det på en acceptabel måde.
---Måske kan I lære jeres hund at komme med en "gave" (bold eller bamse el.lign.) til jeres gæster? Eller I kan gøre som jeg har gjort med Silke?

---Nu, hvor børnene er blevet ældre (5-7 og 9 år) og de alle tre elsker mormors Silke, så er en del af gensynsritualet at ungerne får en kop med hundetørfoder som de deles om at kaste, --dims for dims- ude i haven. --Så har børn og hund fået en masse samvær, og så kan de alle bedre klare at hygge sig sammen bagefter uden problemer.

---Og forresten, når Silke er færdig med velkomsten, så går hun helt omkuld og snorksover, og så er hun ret ligeglad med hvem der rejser sig eller sætter sig igen.. Men det er selvfølgelig også fordi sådan en pensionisthund alligevel umuligt pludselig kan holde styr på hvad TRE livlige børn laver..
Og det er også fordi hun har gået og skævet til brødskiven og lyttet efter lyde udefra måske en time, mens jeg har gjort forberedelser til gæsternes komme.

---Jeg har med Silke altid forsøgt at ændre uønsket adfærd ved at vise hende en mere acceptabel adfærd. IKKE ved at irettesætte hende for den uønskede adfærd.

---Det er en udfordring, fordi hunden vel altid selv synes at dens adfærd er acceptabel. Så jeg er nødt til at finde noget HUN synes er mere tillokkende -og JEG synes er mere acceptabelt.
Jeg bruger aldrig ordet "Nej" til irettesættelse. Det ord er i træningen knyttet til valg mellem flere muligheder. --F.eks. hvis hun skal vælge en ud af flere udlagte ting.. --Eller hvis jeg ønsker at vi skal gå en bestemt vej når vi går tur. Jeg bruger aldrig ordet uden at jeg VED at Silke kender et (mindst lige så godt) alternativ til det hun er i gang med at gøre.

---

Hej
Det er vist ganske rigtigt, hvad de andre siger, men gæsten skal også have at vide at vedkommende ikke siger: Det gør da ikke noget! - for det bliver hunden da forvirret af - når den mangler en førerhund, der sætter den på plads.
Hilsen Ingelein, som selv har haft en dårligt opdraget hund - desværre. En eventuel ny hund ville få en langt mere bestemt og konsekvent opdragelse.

---

Birgitta.
Jeg er enig med dig i den fejlagtige brug af ordet NEJ.

En lidt anden tilgang til problemet er, at lære sine gæster at komme ind i et hjem med hunde.
Mange hundeejere har for vane at hilse overstrømmende på deres hunde, når de kommer hjem. Dette lærer hunden, at det, at der kommer nogen ind ad døren, er anledning til den helt store gensynsglæde med opspring og ustyrlig opførsel til følge.
Bedre ville det være at ignore hunden, når man kommer hjem, de første 5 minutter. Derefter kan man kalde hunden til sig og sige pænt goddag.
Sådan også med gæster. Det mest almindelige vil være iiihhhh og ååååhhhh, der har vi "Pusser". Et sådant leben vil køre hunden helt op i "det røde felt". Gæsterne bør lære at ignorere hunden totalt og hilse på husets ejere først, og først efter at overtøjet er lagt, kan man stille og roligt nærme sig hunden og sige goddag.
Hunden lærer hurtigt, at den, i dette tilfælde, ikke er centrum for begivenhederne og efterhånden lære at vente på, at det bliver dens tur.
Det kræver megen tålmodighed at vænne en hund af med disse "unoder", men fremgangsmåden vil som oftest virke med godt resultat.

---

Som du kan se af forslagende så gå bare i gang med træningen.

Granner01 som selv har opdraget 3 schæferhunde.

---

hej til jer allesammen og tak.
til dova vi bliver ikke pissesure når vi selv spørge,og får et okay svar.
vi har haft tre hunde før uden det problem,så vi ved ikke rigtigt med adfærdsproblem,vi tror men kun tror at det er glæde.
lige som birgittes silke.
men vi skal have løst problemet,og siger tak for alle svarene og prøver lidt af vært.
( går til hundetræning)
hilsen sigfrid

---

En hundeline er er god opfindelse. Den kan også bruges indendørs.
mvh
qfha

---

Tak for svaret Birgitta.
vi vil prøve din metode,og så lidt af de andres.
venligst sigfrid

---

Tak for accepten af mit svar. Og held og lykke med træningen.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.