/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Eksternt sug på bad og emhætte
Fra : klemme2006
Vist : 3401 gange
100 point
Dato : 03-10-08 23:16

Jeg har et bad inde midt i huset med en etage over, og komfuret lige under en dør på etagen ovenover, så udluftning/emhætte er en kringlet ting.

Er der nogen, der har kendskab til en god løsning. Jeg forestiller mig noget med at etablere et sug, der tændes af både emhætten og en fugtføler i badet. Jeg vil helst ikke have timerstyring af badeværelsessuget. Konen tager ekstremt lange kogebrus, og det kan vi jo ikke sætte timeren efter. Dels vil jeg gerne have lysdæmpning i badet, og det giver nok problemer med timer-impulsen.

Jeg håber at høre fra de kloge. (Jeg kan se at 3773 stadig er på banen, så mine forventninger er høje)

PS: Jeg kan selv google





 
 
Kommentar
Fra : Sunowich


Dato : 03-10-08 23:50

Så skriv dog direkte til "geniets " pm

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 04-10-08 05:34

LOOOOL SunoVits er du allerede i selve spørgsmålet fundet for let og dine googlerier er fravalgt? Det var slemt hva'? Min PM er lukket, din idiot. Men nu skal jeg åbne den for Klemme.

->Klemme

Du kunne overveje at lave noget der ligner bygningsreglementets udsugning fra etageboliger - det gamle reglement faktisk. Det er nok det der kommer tættets på noget optimalt. Udfører du det komplet med et rigtigt ventilationsanlæg er det faktisk temmelig godt.

Du skal have lavet to kanaler og ført disse til tagrum. Den fra toiletter skal ende i en god kontrolventil (Haltons URH eller lidt billigere Ølands KSO). Kanalen fra emhætten skal være så stor som muligt hele vejen - svarende til ø160mm. I tagrummet skal rørsystemet laves sådan at den direkte vej er mod emhætten. Baddet sidder på med en "gren". Røret der render mod emhætten forsynes med motorspjæld og en ekstra del-dæmper. Ventilatoren kunne du vælge som en ø160 kanalventilator fra Systemair str 160 XL. Styringsmæssigt kan du dæmpe sådan en med en ganske almindelig seriekoblet startkondensator, antagelig omkring 4-6uF (der skal man lige prøve sig frem). Når du kortslutter kondensatoren render blæseren på fuld fart. Med kondensatoren i serie kan du få en eller anden nedsat fart - afhængig af kondensatorstørrelsen.

Driften kunne du så lave med almindelig minimumsdrift (spjældet lukket i emhætten og kond i serie). Via kontaktor kan du så kortslutte kondensatoren og åbne spjældet og du få fuld rabalder på emhætten. Går du i bad, kan du lave en kontakt der "kun" kortslutter kondensatoren.

Det laver en anelse støj når du kun forcerer på badeværelset, men er nemt og simpelt at anvende og særdeles funktionelt.

Men du bør aldrig slukke det helt. Så kommer du til at døje med uønsket kondensering i kanalerne.

Bruger du et VE-anlæg af de ældre, kan du så oveni genvinde noget af varmen til opvarmning af indblæsningsluft.

Har man masser af penge kan man vælge at trykregulere ventilatoren og eventuelt oveni også bruge spjældstyring på toiletsuget. Men så begynder prisen at rende derudsaf.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 04-10-08 12:27

Glemte lige. Motorspjældet skal ikke lukket helt. Den skal stå på klem, sådan at ved grundventilation suges en anelse i køkkenet og lidt i badeværelset. Det koster en anelse på fyringsbudgettet, men huset (og beboere) godt af det. Tænkes lidt i energi, kan du udover at genvinde i et ventilationsanlæg overveje en brugsvandsvarmepumpe. Men der skal man lige skele lidt til hvilke minimumsluftmængder disse skal have.

Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 07-10-08 22:47

Hej 3773


Du er sørme morgenmand.
Hvis det er ok med dig, så fortsætter vi her, så andre kan nyde godt af guldkornen.

Jeg har gået lidt op og ned af trappen og målt på rørføringer. Det er lidt svært at lave 3D på skrift, men nu prøver jeg. Så må vi se om det giver mening, og om din ellers meget konkrete anvisning, kan presses ned over de fysiske rammer. Det er et lille mokket hus, så linjeføring er et problem.

Situautionen er sådan:
Udluftningen fra badet er et 100mm rør. Det går lodret op igennem en høj skunk og der er ca 240 cm fra loft i bad til overside af tag, (tagpaptag. Hældningen er ca 1:5. Badet kommer ud ca. en tredjedel nede af tagfladen). Røret kan uden de store vanskeligheder skiftes ud.

Emhættens vej er mere knoldet. Det er tale om et 100mm rør. Fra emhætten sker der følgende:
#1 Røret går lodret op og ind i etageadskillelsen.
#2 I etageadskillelsen knækker det 90 grader og bevæger sig 45 cm vandret.
#3 Så knækker det 90 grader og går lodret op ca 170cm.
# 4 Så knækker det igen og går vandret gennem væggen lige under tagfoden. Det vandrette stykker er ca 30 cm.

Ad #2: skyldes at emhætten i stueetagen er lige under en dør på første sal. Jeg tror ikke at der er plads til et rør med større diameter.

Ad #4: Dette knæk kan udelades, ved at lade #3 fortsætte gennem tagfladen. så bliver #3 220cm plus, hvad det nu skal rage op over taget.

Vandret er der ca. 270cm melem røret fra badet og røret fra emhætten (#3).

Hvis badet skal være en siddegren til emhætten, som du beskriver, bliver det noget med at have suget som en kasse ovenpå taget, og føre røret fra badet over taget. (Fører man røret fra badet til #3 på loftet, bliver døren dertil kun 155 cm høj) Rørføringen fra badet, bliver så noget med 244 cm lodret, i et semivarmt rum og så 270 cm vandret udendørs, før det støder til emhættens rør.

Mit spørgsmål er nu: a) Er det, givet de fysiske rammer, bedst at lade bad og emhætte leve hver sit liv? b) Kan man trække elller skubbe luft gennem emhættens rør som det er? Jeg ser for mig en ventilator der suger i en kasse for enden af #3 elller #4, eller en pumpe nederst på #3, der sidder på rørstrengen. Eller en emhætte, der skubber luften ud, det er det enkleste, men kommer det ikke til at larme. c) Er der noget vundet ved ar skifte #3 ud med en større diameter? #2 kan jeg ikke se hvordan, jeg skal komme af med.

Tak for hjælpen hidtil. Jeg håber dette giver mening, og at du orker sætte dig ind i problematikken og øse af dine erfaringer.

PS: jeg har ikke SÅ travlt, så du skal ikke stå op og svare klokken halvseks for min skyld.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 08-10-08 11:09

LOOOL

Det var da lidt kringlet, men lad os forsøge:

En emhætte skal helst op på omkkring 200 m³/h for at virke. 200 m³/h i et ø100 rør giver 7 m/sek, hvilket laver lidt egenstøj, alene grundet hastigheden. Havde du et ø125 rør var hastigheden "kun" 4,5 m/sek og i ø160 2,7 m/sek. Men de 200 m³/h lader sig suge gennem et ø100 rør, det kommer bare til at give lidt tryktab. Så der skal fifles lidt med indstillinger andre steder. Emhætten skal du også være sikker på er egnet, dvs den skal allerhelst være en VOLUMEN-EMHÆTTE, altså have en kasse. Er den helt glat på undersiden, med filtret nederst, skal der oftest lidt mere luft til, og så kan der blive problemer. På toilettet bør du klart ofre en URH 100, da den er den ventil der kan tage mest tryk i forhold til egenstøjen.

Prøver lige at tegne lidt:

0 ventilator Systemair k160M (tror XL'eren bliver for vild)
|
? lyddæmper 160 900
|Tee 160/100
|------------------------------------------|HALTON URH 100
|Reduk160/100
|
-Motorspjæld ø100
|
?lyddæmper 100 600
|
|
|
-Emhætte

Sørg for at afkastarealet i hætten er tilstrækkelig stort. En Duka 150x150 hvor du borer låget af og "flytter det een popnitte" plejer at du.

Find en motorkondensator i passende størrelse på afgangsspændingen derfra kommer ned på ca 80 - 100 Volt. Serikobl denne med ventilatoren. Når der skal køres forceret kortslutter du den.

Så lav fart og (næsten) lukket spjæld = almindelig hviledrift.

Bad = ventilator høj fart
Emhætte = Ventilator højt fart og åben spjæld.

Very simpel og duer ikke så dårligt endda.

PS og brug nu så få bøjninger som muligt.

Alle samlinger skal have min 3 skruer.

Rør i tagrum kondensisoleres med 30 mm mineraluld for at imødegå indvendig kondensation. Anlægget bør køre altid, eller får du kondensation - isolering eller ej.


Accepteret svar
Fra : 3773

Modtaget 100 point
Dato : 10-10-08 14:07

Fik du den? Ellers skal jeg have en mailadresse jeg kan sende noget til!

Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 12-10-08 22:51

Hej 3773

Jeg er vist ude på den forkerte side af grænsen for hvad jeg forstår, men hvis du er tålmodig og pædogogisk går det nok. Bl. a er en en Duka 150x150 hvor du borer låget af og "flytter det een popnitte" og startkondensator, antagelig omkring 4-6uF det rene volapyk for mig.

Jeg har surfet lidt og prøvet at arbejde videre med hvad, du har fortalt.

Jeg var lige på loftet og fandt et lille problem: Skal røret fra emhætten (#3) gå lodret op efter det vandrette stykke i etageadskillelsen, skal det tværs genem et vandrør.

Det gør det jo lidt svært at sætte en sidegren på fra badet, så hvad siger du til at badudsuget får sit eget liv?
Jeg tænkte på at smide en kanalventilator ind i røret ( http://www.netsalg-vvs.dk/Default.aspx?tabid=6864&ProductID=d0ac4aa0-f1dd-4dbf-99e8-dff121e66b8c&SearchStr=kanalventilator) og evt en lyddæmper (http://www.netsalg-vvs.dk/Default.aspx?tabid=6864&ProductID=21bf77c5-db19-45e7-853d-49f9a762aaa7). Hvis det gamle 100mm rør er for lille kan jeg som sagt skifte det ud. Er dette en gangbar vej, får jeg brug for en fugtføler, der tænder kanalventilatoren. Det har jeg ikke kunnet finde nogen steder. Findes det?

Emhætten bliver så som følger:

Udkast i væg--160mmrør- 30 cm vandret ---
Bøjning 160mm 90 grader.
l l
Systemair k160M
l
lyddæmper 160 600
l
160mmrør (lodret 110 cm)
l
Reduk160/100
l
Bøjning 100mm 90 grader ---100mm rør (vandret 40 cm)
Bøjning 100mm 90 grader
l
Motorspjæld ø100
l
emhætte


Der er kun 55 cm fra underkant emhætte til loft, så der er ikke plads til lyddæmper umiddelbart over emhætten. Vil det give meget støj fra rør og motorspjæld?


Hvis kanalventilatoren kun skal tage sig af emhætten, skal motorspjældet så udelades?

Er det rigtig forstået at volumenemhætten bare er en kasse med en knap til at skrue op og ned for ventilatoren. F. eks som denn, men i smart design (http://www.kvik-vvs.dk/products/productlist/productinfo.aspx?productid=34380)

PS; Du får lige en mail, så har du min adesse, hvis det er.



Godkendelse af svar
Fra : klemme2006


Dato : 27-11-08 22:13

Tak for svaret 3773. Jeg er ked af at dialogen sluttede. Enten forstår jeg ikke dit diagram eller også kan jeg ikke få det klemt ind i den tilrådighedværende plads. Det er nok lidt af hver. Alt i alt er det nok ikke et gørdetselvprojekt, men jeg føler mig da lidt bedre rustet til at tage en snak med hvidevaredoktoren om, hvad der er at stille op. Tak for hjælpen.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 28-11-08 09:49

...sorry, har lige sendt dig en mail!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste