Du kan vælge Facebook på dansk hvis du scroller helt ned i bunden af siden. Lige til højre for (c) Facebook står der "English" - klik der, og vælg dansk. Det er ganske vist ikke den bedste oversættelse, men alligevel...
Men vent et øjeblik med at gøre det. Gør dette først:
Du kan søge efter folk du kender på flere måder. Men et godt sted at begynde er at klikke på "Friends" i den øverste blå menu. Vælg derefter i menuen til venstre "Find people you know who are already on Facebook":
- Øverst har du muligheden for at indtaste din e-mail-adresse og dit kodeord (hvis du bruger en af de almindelige webmailudbydere som hotmail eller gmail) - så vil Facebook finde dem i dit adressekartotek der har profiler på Facebook.
- Nedenunder findes værktøjet "Discover people you may know" - her ser du et udpluk af dine venners venner - dem der er venner med flere af dine venner på én gang. Ofte vil der deriblandt være nogen du kender.
- Derunder er der muligheden for at se om der er nogen fra din ungdomsuddannelse. Indtast navn og årgang, og det kan være du er heldig.
- Ved siden af kan du importere kontakter fra Messenger.
- Og endelig er der muligheden for at søge på dine skolers navn i søgefeltet allerøverst til højre. Læg mærke til at resultaterne findes i flere faner. Den første med personer søger ikke kun i navne, men også i de andre informationer folk har indtastet. Vær derfor tålmodig og klik igennem mange af siderne hvis der er mange resultater. Den anden fane "Groups" kan være mindst lige så interessant. For mon ikke der allerede er nogen der har oprettet en gruppe for den eller de skoler du har gået på???