|
| Grønne valnødder Fra : KarlSonja | Vist : 3434 gange 300 point Dato : 28-07-08 15:27 |
|
Vedr. syltning af grønne valnødder.
Jeg har fået nogle grønne valnødder forærende, jeg vil meget gerne vide hvordan jeg skal sylte dem. Jeg har fået oplyst at de skal prikkes med en gaffel inden de syltes. Hvordan med nøddeskaller og hvor meget kan bruges. Samt hvordan spises de efter syltning... håber meget på hjælp denne vej...
| |
| Accepteret svar Fra : Nordsted1 | Modtaget 310 point Dato : 28-07-08 15:30 |
|
Frasorter frugter med revner i skallen. De hele grønne valnødder lægges i kogt, koldt vand i 5 dage. Vandet, der hurtigt bliver mørkebrunt pga. garvesyren, skiftes dagligt. Herefter stikkes valnødderne , der nu er blevet mørkebrune, flere steder med en kødnål(brug gerne flere lag plastikhandsker, da nødderne smitter meget af). Sortér nødder fra, der allerede har påbegyndt skaldannelse (høres ved at de knaser, når man forsøger at stikke nålen igennem). Nødderne lægges herpå i koldt kogt vand i yderligere 4 dage, vandet skiftes dagligt.
Derefter koges nødderne til de er meget møre, det tager 1-1½ time. De lægges i et dørslag for at løbe af, hvorefter de vejes, og fordeles i atamonskyllede glas.
Sirup af sukker, kanel, nelliker og vand koges op og hældes straks over valnødderne, der lukkes med det samme.
Der kan evt. inden låget lukkes hældes en-to hættefuld god rom over.
Opbevares de mørkt og køligt bliver de blot bedre og kan snildt holde et par sæsoner
Tips:
Medio-ultimo juli er de grønne valnøddefrugter halvmodne, men har endnu ikke dannet skal. Hele frugten syltes og spises.
De hele syltede valnødder kan spises som tilbehør til is eller skimmelost. De kan bruges til valnøddetrifli, valnøddeparfait eller valnøddemazarin
Ingredienser: 1 kg. kogte hele grønne valnødder (frugter)
650 g. rørsukker
2 stænger kanel
10 nelliker
4 dl. vand
herfra http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=18549
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-07-08 15:31 |
| | |
| Kommentar Fra : netper |
Dato : 28-07-08 15:31 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : KarlSonja |
Dato : 28-07-08 15:59 |
|
Tak for svaret Nordsted1.
Hej Nordsted 1. tusind tak for svaret, det er meget ,meget godt svar, det kan jeg da finde ud af..
alt er besvaret intet mangler..
hilsen fra Karlsonja
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 28-07-08 16:19 |
|
Du kan også prøve at lave valnøddesnaps, det er nemt, og valnødderne skal være ligeså modne som dem du laver syltede valnødder af, altså lige før de danner skal, dvs ca. nu. (I gamle dage var reglen 15. august, men den globale opvarmning har vist rykket det to-tre uger.
Skær 18 valnødder i kvarte, dæk dem med vodka (den billigste slave- dú kan finde) i et lukket glas, lad dem stå til jul. Si væsken over i et nyt lukket glas gennem et kaffefilter, lad stå til påske. Det du har nu ligner nærmest tjære, så hæld en lille smule i et glas og fyld op med mere slavevodka, til den er lysebrun, smag dig lidt frem (eller få din mand til det, det er tit en større interesse hos mænd) og så har du/I en dejlig og anderledes snaps/bitter/avec. Du kan sikert lave 10-12 flasker færdig snaps af den mængde, og de kan jo også gives væk som vært(inde?)gave el. lign., når du opdager hvilke af dine gæster der syntes den er spændende.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-07-08 16:22 |
|
Vagnr..... kopier din tekst, og send som pm, så ved du med sikkerhed, at KarlSonja ser det.
Spørgere for ikke mails, når først de har lukket spørgsmålet, og det vil da være synd, at din opskrift ikke bliver set
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|