Noradrenalin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Noradrenalin (us: norepinephrine) er et stresshormon og en neurotransmitter, som bl.a. er relateret til kroppens "kamp-eller-flugt"-respons. Det er i familie med adrenalin og kaldes også norepinephrin (US). Stoffet er et sympatomimetikum.
Noradrenalins StrukturIndholdsfortegnelse [skjul]
1 Farmakologi
1.1 Rolle i depression
1.2 Rolle i opmærksomhed
1.3 Rolle i smerte
1.4 Anvendelse ved septisk chok
2 Syntese
[redigér] Farmakologi
Aktiverer alfa- og beta-1 adrenerge receptorer og danner sammen med adrenalin grundlaget til kamp-eller-flugt. Noradrenalin fungerer også som neurotransmitter, hvor det frigives fra noradrenerge neuroner under synaptisk transmission.
[redigér] Rolle i depression
Forstyrrelser i det noradrenerge neuronsystem fremkalder depression. En speciel klasse af psykofarmaka, NARI, øger mængden af noradrenalin i hjernen. Desuden findes der også serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmende antidepressiva, SNRI, som har effektivitet som ældre tricykliske antidepressiva uden de mange ekstrapyramidale bivirkninger.
[redigér] Rolle i opmærksomhed
Noradrenalin, sammen med dopamin spiller en vigtig rolle i opmærksomhed og fokus. Eli Lilly Pharmaceuticals markedsfører Strattera, et NARI til behandling af DAMP og andre koncentrationsforstyrrelser i voksne og børn.
[redigér] Rolle i smerte
Noradrenerge neuroner er en del af hjernens smertecenter. De er i stand til, sammen med serotonerge neuroner, meget effektivt, at blokke visse former for smerte, især kronisk neuropatisk smerte. Noradrenalin-frigivende stoffer er ikke selv i stand til at blokere smertesignaler, ej heller serotonin-frigivende stoffer. Kun kombinationen af de to fungerer. Derfor anvendes SNRI'et Duloxetin (Cymbalta®) eksperimentelt mod kronisk smerte, og har indtil videre vist større effektivitet end stærke opioider.
[redigér] Anvendelse ved septisk chok
Noradrenalin i injektionsform (Noradrenalin `SAD`®) anvendes som et blodkarsammentrækkende stof ved septisk chok (ref.)
[redigér] Syntese
Noradrenalin syntetiseres i binyrerne ved en række enzymatiske reaktioner fra Levodopa, som oxideres til dopamin, som endelig ß1 oxideres til noradrenalin. Noradrenalin kan yderligere methyleres, og derved dannes adrenalin.
Hentet fra "
http://da.wikipedia.org/wiki/Noradrenalin"
Kategori: Fysiologi
Adrenalin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adrenalins StrukturAdrenalin (af latin ad + renes = "til nyrerne") også kaldet epinephrin, er et hormon i det sympatiske nervesystem og er prototypen på et (sympatomimetikum). Dets kemiske sammensætning er C9H13NO3. Adrenalin kaldes populært for kamphormonet. Stoffets virkninger blev første gang demonstreret i 1895. Adrenalin virker principielt (1) på glat muskulatur i blodkar i muskler og hud, luftveje og tarmen. (2) På hjertets frekvens og sammentrækning. (3) På stofskiftet med frigørelse af glukose fra glykogen og fedtsyrer fra fedtvæv. (4) På andre hormoner som insulin og renin og på hypofysen. (5) På centralnervesystemet med stimulation af åndedrættet og årvågenhed samt nedsættelse af appetitten. (6) Modulerende på neurotransmittere. Adrenalin produceres i binyremarven.
Principielle virkninger
alfa-stimulation
beta-1-stimulation
beta-2-stimulation
Metaboliske virkninger
Glykogenolyse
Lipolyse
Øger stofskiftet
Øger iltforbruget
Anvendelse som lægemiddel (inotropi, chronotropi)
Ved hjertestop
Ved anafylaktisk shock
Ved shocktilstande i øvrigt
Ved pseudocroup
Symptomer ved indgift
Øget puls og blodtryk
Øget blodsukker
Øget vejrtrækning
Sved
Gåsehud
Udvidelse af pupillerne
Afslapning af blære og tarm
herfra
http://da.wikipedia.org/wiki/Adrenalin