---

jeg har en datter på 14 år hun er i pupeten og er umulig at omgåes i perioder ander der kender til det problem mvh jette

---

Tænk tilbage til dengang du var 14-16 år, der er sikkert ikke den store forskel, jeg ved godt at det ikke er til megen hjælp, men det går altså over igen

---

Der er et skilt i panden på dem hvopå der står "under ombygning " Det er hormonerne der bobler rundt Rolig det går over om en 4 års tid eller deromkring Har det selv tæt inde på hverdagen

---

lad være at lave en masse forbud.. jo mere forbudt, jo sjovere er det at afprøve.. selvfølgelig skal der være mening med galskaben.. Jeg har en dreng på 16 og ved hvad du går igennem.. og har 2 børn mere der skal igennem den fase i livet.. Og så tror jeg piger er værre end drenge......

---

ca. alle forældre til 14 årige piger kender til det

---

Kærlig hilsen fra mig, som har "overlevet" teen-age piger

p.s. det bliver altså godt igen, selvom det er svært at tro, når man er midt i "teen-age krigen"

At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.

Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.

Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.

Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.

Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.

Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.

At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.

Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.

Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.

Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.

Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.

Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.

At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.

Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.

Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.

Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.

Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.

Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.
http://www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre/TeenagerIHuset/OpdragelseOgFrigoerelse.aspx


Endnu mere læsestof her
http://www.google.com/search?hl=da&q=%2B%22teenager%22%2B%22for%C3%A6ldre%22&lr=

---

Tak for svaret HelleBirgitte.

---

Medmindre det går op i en uløselig spids så tag det som en oplevelse, om få år er i uadskillelige slyngveninder.

---

Selv tak og pøj pøj

---

Hejsa
Ja, tak... kender det også godt! Men griner alligevel tit af hende.... jeg har en datter der snart er 15.... og har heldigvis en veninde som lige har været igennem denne periode... og hun siger at de bliver normale igen når de nærmer sig de 17 år.
Jeg har tit sagt til min datter at hun er i en alder hvor hendes mor ikke er normal. Det er der ingen voksne der er lige nu, men jeg lover hende at når hun bliver lidt ældre... sådan 16-17 år, så begynder vi at være normale igen. Hun ved godt hvad jeg mener, og hun kan ikke lade være med at grine når jeg siger det.
Men jeg synes det er fantastisk at se hvordan hun udvikler sig, fra at være en lille genert pige, til at være hende der siger fra når vi er til forældre møde på skolen, fra at være hende der helst gik i en reklame t-shirt til at være en smart pige som ikke går til fodbold uden at håret sidder rigtigt. Fra at være en pige der helst sad med en pose chips og slugte den ene film efter den anden, til at være en pige der træner og går op i sit udseende.
Jeg VED at det er en hård tid ... for det er heller ikke altid at solen skinner over vores lille hjem, men så falder der en konsekvens når jeg har fået nok af hendes sure miner og utilfredhed.... og så får hun en veltilrettelagt skideballe, der sætter tingene i et andet perspektiv.
Jeg tror det er vigtigt ikke at sætte for mange "latterlige" regler op..... jeg har fx. fortalt hende at hun må selv om, om hun vil ryge..... der kiggede hun noget, men som jeg forklarede hende.... forbyder jeg dig det, gør du alligevel. Så er det nemmere for mig at sige at du gerne må. Så kan vi snakke om det hvis du kommer til det og fortryder det. Og ganske rigtigt kom hun en dag og spurgte hvad pokker hun skulle gøre, for hun følte nogle gange at presset oppe på skolen var så stort at det var nemmest bare at ryge sammen med de andre. Og jeg sagde til hende at ønskede hun at give efter og ryge som de gjorde så var det jo det rigtige. Ønskede hun at holde sig væk, skulle hun forklare dem at hun ikke ønskede at ryge, at hun gerne ville være sammen med dem, men at det måtte de være når de var færdige med at ryge deres smøg. Det gjorde hun og det virkede.... så hun VED at hun kan finde et råd, en vejledning og en udstrakt hånd her hjemme.... Jeg er sikker på at det letter lidt på forholdet i de svære år..
Når det så er sagt, har vi da stadig diskussioner om et par bukser til 500,- (som er min grænse for hendes bukser) er nogle latterlige og grimme billige lorte bukser

---

Først prøvede vi med kæft,trit og retning. Nu er opdragelsen med de bløde værdier også slået fejl, og det er blevet almindeligt at forældre tager på kursus for at lære at håndtere deres afkom,,,,som skider højt og flot på hvad deres forældre siger. (Søndags avisen i aften),,,,

---

tak for de mange gode råd ind imellem er vi pgså nærmest slyngveninder men tid tider er jeg og far nogle sure mokker men homonerne koger jo og hun har det nok heller ikke for sjov men vi har en datter på 33 år hende var der ikke noget med men den lille er jo en efternøgler vi har en dreng på 16 han er god og kærlig ikke at han sidder hjemme nej han går til fest som de jo gør i den alder og så må han jo alt men vi kommer igennem det tusinde tak til jer alle

---

tilde 38 piger er være end drenge har to drenge på 16 og 21 ingen store problemer med dem

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.