Hejsa.
Her er den danske tekst.
Hilsen lsdmulle
Den første gang jeg så dig
Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
en sommerdag, da solen lyste klar.
Og alle engens blomster
de stod i stakkevis
og vuggede som unge brudepar.
Og vinden kom så stille ned
til stranden, hvor vi stod
og bølgerne de klukkede
og kyssede din fod.
Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
den første gang du holdt mig i hånden.
Den første gang jeg så dig
da skinned’ sommersky’n
så blændende som syv vilde svaner.
Jeg mødte dig i vrimlen
et sted midt ind i byen
Ofelia og den sidste mohikan.
Der lød en sang fra himmelen
så skønt som ingen fler’
det var den lille lærke
som man næsten aldrig ser.
Den første gang jeg så dig
der skinned’ sommersky’n
så klart som aldrig nogensinde mere.
Og derfor når jeg ser dig
så kold en vinterdag
hvor hele verden den er frosset til.
Og nattevinden suser igennem marv og ben
og depressionerne de sætter ind.
Så mindes jeg de dage, hvor vi lå ved Sønderstrand
med parasollen plantet i det stjernehvide sand.
Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
den sommerdag for længe, længe siden.
En sommerdag for længe, længe siden.