/ Forside/ Karriere / Erhverv / Bogholderi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Bogholderi
#NavnPoint
Leo.peder.. 3213
ampere 1210
Klaudi 1020
refi 795
Paulus1 735
Bille1948 650
LeifHansen 610
Nordsted1 561
Busken 540
10  Oldboston 530
Spg til posteringer og konti
Fra : Regnskabsrasmus
Vist : 1487 gange
40 point
Dato : 04-02-08 22:07

Jeg har startet et I/S sammen med min bror og nu er jeg begyndt at opstille en kontoplan for firmaet så den er klar når vi rigtig går i gang.

Jeg har en god forståelse for bogføring og standardkontoplaner fra erhvervsøkonomi på handelsskolen, og har for nylig læst f.eks. ”få styr på bøvlet” for at friske de mest almindelige debet/kredit regler op, men er stødt på flere problemer.


Jeg har købt summasumarum2 standard udgaven hvor programmet også behandler moms.

Problemstilling 1.
Ved salg fra stadeplads kan man nøjes med at optælle startbeholdningen i kassen og slutbeholdningen hvorved man finder dagens omsætning. Hvordan posterer jeg dette i mit vareforbrug når jeg har konti med Varekøb DK, varekøb EU-erhvervelser og varekøb øvrige (f.eks. fra USA)?

Kan jeg ved at bruge lageropgørelsesmetode: Det periodiske lagersystem, nøjes med at lave en status optælling af lageret 31/12 hvert år og derfra så udregne vareforbruget??

Primo lager
+ tilgang til lageret
- ultimo lager
= Vareforbrug?

Vil det være lovligt at kun have en varekøbskonto hvori køb fra både DK, EU og andre lande så bliver posteret? (ved denne ordning skal posteringerne selvfølgelig havde de rigtige momskoder på så momsen på køb i udlandet bliver posteret på kontoen moms af varekøb i udlandet.)

Problemstilling2:
Hvis jeg køber vare ind til mit råvarelager, vil man normalvis have en udgift til f.eks. løn af ansatte der behandler råvarerne, hvorefter der så er kommet en værdiforøgelse som så føres over til færdigvarelageret.

Hvordan postere jeg denne værdiforøgelse hvis jeg selv bearbejder råvarerne uden løn?

Problemstilling3:
Vi forventer at have flere udgifter første år end indtægter. Derved får vi et fradrag via driftsomkostninger der er en del større end den skat vi vil komme til at betale. Kan dette fradrag overføres til næste år?
I fald det ikke er muligt, er det så lovligt at afskrive mindre ting(som vil være værdi skabende i mindst 4-5 år) på f.eks. 500-10000 kr. for at overføre fradraget til de følgende år?


håber i har nogle svar, spørg endelig hvis der er noget i ikke forstår :)
min hjerne er begyndt at gå i ring, så kan være lidt indviklet forklaret.

mvh Rasmus

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 04-02-08 22:24

Det var noget af en virksomhed du har gang i der.....

Mon ikke du skulle ansætte en regnskabskyndig.....

Sådan bare for ordens skyld - du får jo slet ikke tid til at passe biksen med det regnskab....

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 04-02-08 23:14

Mht problemstilling 1 og 2 synes jeg du skal finde en løsning selv der er passende "under hensyntagen til virksomhedens art og størrelse" (bogføringsloven citeret efter hukommelsen).

Du kan fratrække din andel af underskud i virksomheden i din personlige indkomst (altså også i din lønindkomst hvis du har en sådan ved siden af). Hvis det er muligt bør du dog nok lade dig beskatte mindst op til maximum for bundskat i stedet for at udskyde det til senere hvor du forhåbentlig ikke kan nøjes med bundskat.

Afskrivningsloven (den med de 25%) fastsætter maksimale skattemæssige afskrivninger. Ja, du kan godt nøjes med at afskrive efter den markedsmæssige restværdi (hvis den er mindre).

Hvis din hjerne går i ring og det forhindrer dig i at drive forretning - sku du så ikke overlade sagerne til en der plejer at lave den slags - en revisor fx.

Accepteret svar
Fra : Paulus1

Modtaget 40 point
Dato : 05-02-08 00:12

Problemstilling 1:
De fleste mindre virksomheder anvender den metode som du selv nævner.
Alt varekøb i året bogføres ind i driften og der reguleres så ultimo året for optalt værdi af varelager.

Af hensyn til momsopgørelser m.v. er det en rigtig god ide at holde køb Danmark, EU og øvrigt udland adskilt.

Problemstilling 2:
Det løses indirekte ved anvendelse af den metode, som nævnt under pkt 1.
Når du opgør værdien af dit varelager ultimo, skal du tælle det antal enheder, som du har på lager.
Dernæst skal du sætte værdi på disse, hvilket typisk vil være kostprisen.

For råvarer er dette blot købsprisen. For forarbejdede varer er det imidlertid købspris for råvarer med tillæg af de omkostninger, som er medgået til forarbejdningen. Ved opgørelsen kan du derfor medregne de lønomkostninger m.v., som er medgået til forarbejdningen, af de varer, der er på lager ultimo.

Problemstilling 3:
Din andel af resultatet af virksomheden indgår i din personlige indkomst. Hvis der er underskud, vil du - som hovedregel - kunne modregne underskuddet i andre indtægter i året. Hvis din skattepligtige indkomst bliver negativ, vil den i første omgang kunne anvendes til modregning i din ægtefælles indtægt. Hvis du ikke er gift, overføres underskuddet til næste år.

Afskrivning på driftsmidler er max 25% af saldoværdien. Du kan dog godt afskrive med en lavere procent, evt. 0%, hvis du ønsker det.

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 05-02-08 06:09

PAULUS1 har svaret ret godt på alle dine spørgsmål.
Jeg har selv køb fra udlandet på en speciel konto med hensyn til moms. Køb i Danmark på en anden konto.
Med hensyn til afskrivning kan du jo afskrive hele beløbet på en gang hvis en ting koster under 12.000 kr.(jeg mener det er beløbet i 2007, men er ikke sikker) . Jeg har lavet en konto der hedder inventar småting og en konto der hedder inventar afskrivning.
Du er på rette vej. Lad nu være med at gøre det mere besværlig for dig selv end højest nødvendig.


hawaii7

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 05-02-08 09:12

Paulus1 >> vedr. problemstilling 3: Jeg mener at underskud (negativ personlig indkomst) ikke kan overføres til ægtefælle. Kapitalindkomst og aktieindkomst kan, og positiv personlig indkomst kan også via reglerne for medhjælpende ægtefælle, men altså ikke negativ personlig indkomst. Negativ personlig indkomst kan heller ikke overføres til efterfølgende år.

Kan du uddybe?

Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 05-02-08 20:11

@henrikkrebs
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1708288&vId=201705&i=24#i1708288
det er negativ skattepligtig indkomst, der kan overføres eller fremføres.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 05-02-08 22:18

Det ser ud til at du har ret. Jeg trækker min indvending tilbage

Kommentar
Fra : Regnskabsrasmus


Dato : 05-02-08 22:37

Vi er begge fuldtidsstuderende så det er ikke vores hovederhverv, og grunden til jeg har kastet mig ud i bogføringen er at vi det første år kun snakker om en omsætning på 100-120.000 kr så en post til revisor på 10000kr vil være lige i overkanten af hvad vores budget kan holde. Nogen der har en ide om hvad et par timers hjælp af en regnskabsdygtig person vil koste i århus regionen?

Tak for kommentarene til mine problemer, har fået helt styr på 1 & 3.

mht nr2

Paulus1 du siger at:
For forarbejdede varer er det imidlertid købspris for råvarer med tillæg af de omkostninger, som er medgået til forarbejdningen. Ved opgørelsen kan du derfor medregne de lønomkostninger m.v., som er medgået til forarbejdningen, af de varer, der er på lager ultimo.

Det er netop mit problem at jeg ikke har lønomkostninger (endnu) når enten jeg selv eller min I/S partner forarbejder vare fra råvarelageret til endelige produkter.

Jeg kan sagtens flytte xx kr fra råvarelager til det endelige varelager, men hvordan modpostere jeg værdiforøgelsen?

Kommentar
Fra : hawaii7


Dato : 06-02-08 05:26

Som jeg tidligere har svaret dig.
Lad nu være med at gøre det mere besværlig end nødvendigt.
Du kan da nøjes med et varelager og der ligger dine varer til indkøbspris og ved årlig statusoptælling kan du bruge fifo metoden. At nogle af varer er bearbejdet er ligemeget.
Jeg har selv startet firma for 24 år siden uden revisior, da sådan er for dyr.


hawaii7

Kommentar
Fra : Regnskabsrasmus


Dato : 07-02-08 09:16

Okay nu forstår jeg hvad du mente hawaii7.

Jeg ville dog helst have merværdien med i regnskabet da det i så fald ser bedre ud på bundlinien og viser mere retvisende hvad lageret er værd :). Det ender nok bare med jeg gør som du foreslår og kun bogføre indkøbsværdien.

Jeg tager til et iværksættermøde idag i århus hvor jeg kan få gratis revisorhjælp, såå nu tjekker jeg lige om han er enig med hvad vi har fundet frem til :)

Takker mange gange til alle der er hjulpet. Det er synd jeg ikke kan give flere points til jer hver især. Jeg tror dog den post der hjalp mest var fra Paulus1.

Mvh/best regards
Rasmus

Godkendelse af svar
Fra : Regnskabsrasmus


Dato : 07-02-08 09:16

Tak for svaret Paulus1. :)

mvh Rasmus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste