/ Forside/ Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Værdi af virksomhed, regel?
Fra : hjortby
Vist : 3839 gange
500 point
Dato : 03-12-07 15:37

Er der nogen, der har en idé til hvordan man regner en virksomheds værdi ud? Forrentning af kapitalen er selvfølgelig interessant. Men kigger man også på virksomhedens udvikling over en årrække? I givet fald, hvor langt tilbage? Og bruger man så, de oplysninger til at vurdere virksomhedens fremtidige udvikling? Det kan jo have ganske alvorlig indflydelse på, hvilken forrentning man vil være tilfreds med. Hvad med virksomheden størrelse? Antal ansatte? Udvikling dels i omsætning og dels i antal ansatte? Kundedatabase? Kunne tænke mig, at der fandtes en formel, som kunne give en slags rettesnor..?

 
 
Kommentar
Fra : Stouenberg


Dato : 03-12-07 15:42
Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-12-07 17:21

Oftest vil man tage udgangspunkt i indtjeningen, som udgangspunkt EBITA eller EBITDA. Dette nøgletal ganges med en multipel som er meget afhænig af branche, men også mange andre faktorer.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-12-07 17:29

Nej der er ingen enkel formel, det er meget mere kompliceret...

Dels aktiver, indre værdi, goodwill etc.

Produkter, nye eller forældede...Udvinkling, Patenter etc.

Det væsentligste er dog medarbejderne, arbejdsindsats, kompetence...

Markeder især globale, med forventet fremtidig indtjening...

Hilsen Svend





Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-12-07 17:58

Prøv evt også at hente lidt inspi her: http://www.startogvaekst.dk/sw3101.asp

Kommentar
Fra : hjortby


Dato : 03-12-07 18:00

Hej Svend,
Det forstås, men det må da kunne sættes i en slags system. Findes der ikke en værdisætning af alle variabler? Sådan at man ender med at kunne lave en slags retningsvejledende formel.

Hej PVE,
Har du kendskab til, hvor jeg finder nøgletal, som er branche relateret? Og er som udgangspunkt helt enig i, at indtjeningen er udgangspunktet. Men den kan jo have været negativ, af forskellige årsager - og er vel derfor ikke så retningsvejledende?

Hej Stouenberg,
Tak for linket - ser fornuftigt ud, men kan ikke umiddelbart gennemskue, hvordan jeg benytter værkstøjet til værdisætning af en virksomhed, som jeg overvejer at købe? Kan du hjælpe?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-12-07 18:43

Jeg kunne da godt lave en formel for dig:
men der ville indgå formange parametre, der skulle vægtes...

EBIT betyder: Earnigs Before Interest and Tax.

Hvad betyder EBITA eller EBITDA, pve?

Da det globale firma jeg arbejder i, skulle slås sammen med et tysk-amerikansk firma,
skulle vi spare på omkostninger et helt år, for at forbedre EBIT...

Senere talte jeg med nogle vore nye tyske kolegaer.
de havde sparet i hele to år, for at forbedre EBIT...

Så EBIT er kun et kortsigtet, ofte oppustet nøgletal.

Modsætningen er, eksempelvis, dengang Nielfisk blev købt op og tømt for værdier.

Det der virkeligt tæller er medarbejdernes Knowhow,
og deres evne til at videreudvikle denne i en ny global konkurrence situation...
Hilsen igen, Svend






Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-12-07 19:00

Citat
Hvad betyder EBITA eller EBITDA, pve?
Du har selv beskrevet indtil EBIT. A står for amortisations (oftest vedr. goodwill) and D for depreciation (afskrivninger)

Kommentar
Fra : pve


Dato : 03-12-07 19:42

Citat
Da det globale firma jeg arbejder i, skulle slås sammen med et tysk-amerikansk firma,
skulle vi spare på omkostninger et helt år, for at forbedre EBIT...

Senere talte jeg med nogle vore nye tyske kolegaer.
de havde sparet i hele to år, for at forbedre EBIT...

Så EBIT er kun et kortsigtet, ofte oppustet nøgletal.


Måske lige en lidt grov forenkling. Jeg tror ikke det er så kortsigtet. De fleste virksomheder arbejder vel på at forbedre EBIT(A) hele tiden. Det er nok nemmere og forholde sdig til hvis man kalder EBIT o.lign. for driftsresultat.

Grunden til at man ofte ser på en virksomhed for renter og skat skyldes, at disse er faktorer der meget ofte vil ændre sig hvis virksomheden bliver opkøbt. Både renter og skat er jo set mange gange blive drastisk ændret efter eksempelvis kapitalfonde har købt en virksomhed. Virksomheden skal måske også indgå i en ny sambeskatning.


Citat
Hej PVE,
Har du kendskab til, hvor jeg finder nøgletal, som er branche relateret? Og er som udgangspunkt helt enig i, at indtjeningen er udgangspunktet. Men den kan jo have været negativ, af forskellige årsager - og er vel derfor ikke så retningsvejledende?
- jeg tør ikke stå på mål for givne multipler. Ofte vil du hvis du eksempelvis læser Børsen se at 10xEBITA er anvendt, men som sagt så er der så ufatteligt mange ting der spiller ind. Et af de seneste eksempler på dette er det armerikanske bolig marked. Dette har påvirket udlånsrenter så meget at mange købere vil forsøge at købe billigere da det nu er blevet dyere at låne.

Jeg tror ikke du finder en entydig løsning på dit spørgsmål.


Kommentar
Fra : hjortby


Dato : 03-12-07 20:29

EBITA x et eller andet. Det er forståeligt. Men kunne man ikke, set i lyset af Svends "oppustede nøgletal", som nok ikke er helt utænkelige, forestille sig, at man ser på f.eks. 5 års EBITA - forholdere det med egen vurdering af udviklingen de næste 5 år, for derefter at "lave sig et brugbart EBITA", som man så kan multiplicere med en faktor afhængig af branche?



Kommentar
Fra : transor


Dato : 03-12-07 21:07

En virsomheds værdi kan deles i tre portioner

Værdien af ejendom , maskiner, inventar,varer, halvfabrikata, bankindestående og andre likvider. minus gæld

Værdien af en forretning i drift . meget sværere at vurdere.

Goodvill , ikke helt til at skille fra ovenstående. Det har at gøre med forventninger til fremtidig gevinst , med eksisterende kundegrundlag , og lignende.

Regnskaber fra foregående år behøver i visse brancher, ikke have noget med fremtiden at gøre.




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 03-12-07 21:23

>det med egen vurdering af udviklingen de næste 5 år, for derefter at "lave sig et brugbart EBITA...

Bare dette kræver megen indsigt, internt i virksomheden og eksternt, om udviklingen i branche mm:

Egne muligheder for rationalisering, råvare pris udvilinger, lønstigninger;
efterspørgsel, konkurrence, markeds pris udvikling, etc.

Så ikke en formel, højst en template; den vil jeg godt være med til at lave... Svend





Kommentar
Fra : Paulus1


Dato : 04-12-07 00:01

Der anvendes typisk flere beregninger, til at give en indikation af værdien. Nogle eksempler er disse:

P/E:
Price/Earnings = Faktor. Sættes til en virksomheds- og branchespecifik faktor. Hvis faktoren fx. er 10, og virksomheden giver et overskud på kr. 100 er værdien af virksomheden kr. 1.000.

Det fri Cash-flows model:
Budget over virksomhedens udvikling i de kommende år, med vægt på virksomhedens evne til at genere positivt cash-flow. Dette cash-flow tilbagediskonteres til nutidsværdi. Værdien af de tilbagediskonterede cash-flows er lig med virksomhedens værdi på gældsfrit basis.

Mere generelt vil jeg dog mene, at du bør skaffe dig en rådgiver, hvis du er bare nogenlunde seriøs omkring at købe en virksomhed. Han kan hjælpe med at regne en indikativ værdi ud.

Kommentar
Fra : hjortby


Dato : 05-12-07 17:15

Er skam seriøs nok. Men finder ikke umiddelbart behov for en virksomhedsmægler eller lign. som rådgiver.

Er blot kommet i en situation, hvor der er lidt skillinger i overskud. Og så byder denne lejlighed sig, en handelsvirksomhed, som ser ud til at være en ganske godt kørende forretning. Men ikke en i min 'normale' branche, derfor hvis jeg af engen drift kunne finde en slags 'tommefinger-regel', hvorefter jeg kunne bringe et - bare et groft overblik, inden jeg henter en rådgiver ind fra højre, som hellere end gerne vil fakturere for at viderebringe helt 'selvfølgelige' og til tider helt ubetydelige betragtninger, som man sagtens selv kan overskue .....

Den virksomhed, som altså er et handelsagentur, med nogle ganske få 'ovnlabel' produkter og flere kendte varenavne, har en ganske pæn vækstkurve, 10 ansatte og med en dækningsgrad på 47. Herudover er det dokumenterbart, at ejer i dag har en 'ikke uvæsenlig' adgang til at 'forsøde' tilværelsen uden indblanding fra skattemyndigheder. Ikke noget som, jeg selv finder tilrådeligt, men mener dog, at det bør tages med i vurderingen af, hvor meget man kan tillade sig, at punge ud med. Inden for en 5 årig periode forventes en fordobling af omsætningen og en medarbejder udvidelse på 3-5 personer.

Nogen bud på - groft vurderet, faktorer udfra EBIT ???

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 05-12-07 17:44

Nej, det føler jeg mig slet ikke kompetent til...
Jeg troede du spurgte af akademisk interesse, som et led i et forskningsprojekt eller lignende.

Efter at jeg blev ingeniør, læste jeg til HD, og var nogle år beskæftiget med langtidsplanlægning.
Men jeg er primært tekniker.

Når det drejer sig om dine egne penge står jeg af, Svend

Kommentar
Fra : hjortby


Dato : 05-12-07 17:50

Svend ???

Det er jo altid nogens penge....
Jeg læste i præcist omvendt rækkefølge HD, siden ingeniør og sluttede med stat.aut. ejendomsmægler.
Men synes ikke at kunne finde nogle regneregler, der er anvendelige....

Jørgen

Accepteret svar
Fra : pve

Modtaget 250 point
Dato : 05-12-07 19:43

Hej hjortby,

Fra endnu en HD'er (cand.merc.'er) så vil jeg heller ikke give noget bud ud over hvad jeg tidligere har skrevet ang. x-antal gange af EBITA. Jeg vil stadig foreslå du kontakter en professionel rådgiver, eller forsøger at finde tilsvarende slag (i samme branche) og ser på dette som en grov indikator.

Mvh

pve

Godkendelse af svar
Fra : hjortby


Dato : 07-12-07 11:01

Tak for svaret pve.
Må medgive, at der nok fra gang til gang, er behov for proff. rådg. Min hensigt, at købe nogle virksomheder - sådan lidt for sjov - og se hvordan det udvikler sig, med de ideer, som jeg har omkring vækstpårvirkende tiltag... Men værdisætningen er nok, alle tal til trods, ganske branche relateret.

Men tak for svaret..

Kommentar
Fra : pve


Dato : 07-12-07 11:11

Selv tak, ville måske ønske at du bare annullerede istedet for at give mig en stjerne. Er personligt hamrende ligeglad med pointene, men det virker lidt som om det man har lagt i ovenstående er ubrueligt/dårligt (= annullere).

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste