/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Vandet i bruseren bliver koldt
Fra : Trotskij
Vist : 6518 gange
100 point
Dato : 16-11-07 10:09

Hej
Vi har lige købt hus på landet med privat boring.
Efter vi er flyttet ind har vi opdaget, at når man har tændt for bruseren og andre så bruger vand (feks fra vandhanen på samme badeværesle eller fra køkkenet, som er lige ude på den anden side af badeværelsesvæggen), så bliver vandet i bruseren straks helt koldt. Det er det så indtil der bliver slukket for den anden vandhane.

Er der nogen der ved hvad problemet kan være og er det noget vi bør "klage over" til dem vi har købt huset af? Det er nemlig et nyt badeværelse, som er lavet af håndværkere, så hvis det handler om forkert rørføring e.l. bør de vel holdes ansvarlige? Det er et irriterende problem for en børnefamilie hvor der jo altid er nogen der har gang i en vandhane feks om morgenen når een er i bad og andre lige rydder op efter morgenmaden osv osv osv.

Håber nogen med mere forstand på vvs end mig, kan svare

 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-11-07 10:22

Hvad er varmekilden? Det lyder som dårlig gennemstrømningen gennem vandvarmer. Kan skyldes en træt kontrventil på tilgangen til beholderen, tilkalkning i beholder, tilkalkning i eller forkert dimensionerede vandrør.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 16-11-07 10:24

Prøv at kører kun varmt vand i bruser (ingen koldt blandet i) og så tænde en af de andre varmtvandshaner. Så kan du se om vandmængden falder væsentlig. Og ja, det er en fejl man bør påklage.

Kommentar
Fra : Trotskij


Dato : 16-11-07 10:26

Til 3773:
Vi har egen brønd (øøh, pumpe, hydrofor osv...har ikke så meget forstand på det endnu). Så har vi Baxi træpillefyr til at varme vandet op. Vandet er vældigt varmt, så den del er bestemt ikke et problem. Problemet opstår først idet nogen tænder for vandet andre steder i huset og det varme vand er tilbage i bruseren så snart de slukker igen.

Håber det var et svar du kunne bruge

Kommentar
Fra : Trotskij


Dato : 16-11-07 10:30

Det vil jeg prøve senere...nu er det imidlertid sådan (og det har intet med det her spørgsmål at gøre!!), at vores hydrofor, i går begyndte at opføre sig mærkeligt. Den skal startes manuelt (heeelt nede i et dybt hul i jorden hver gang den skal i gang...såeh vi har faktisk ikke vand lige nu og jeg venter på en elektriker (smeden mente det er elektrikeren der skal kigge på den hvis det er fordi den ikke starter automatisk)...Men altså det har ikke noget med det stillede spørgsmål at gøre...tror bare jeg tog mig sammen til at spørge om det med det varme vad nu, fordi jeg alligevel sidder og er irriteret over vandsituationen :)

Såeh altså det korte af det lange er, at jeg vil forsøge det du siger med kun at tænde det varme vand....NÅR vi har vand igen!



Kommentar
Fra : Trotskij


Dato : 16-11-07 12:11

Hmmmm, mystisk - nu har vi vand igen (det var heldigvis et lille problem der hurtigt kunne løses) og nu har jeg prøvet at tjekke det med det varme vand som du foreslog.

Det der sker er, at hvis jeg kører blandingsbatteriet på bruseren helt over på varm, så sker der ingenting når jeg tænder for vandhanen - uanset om jeg bruger koldt, lunkent eller varmt vand fra hanen.
Hvis jeg kører bruseren helt over på kold sker der selvfølgelig heller ikke noget.

Der hvor problemet opstår er når jeg tempererer det vand der kommer ud af bruseren (altså så jeg bruger både koldt og varmt vand på een gang - hvilket man jo oftest gør). Så bliver vandet koldt når jeg tænder vandhanen.

Det bliver hurtigst koldt når jeg bruger meget varmt vand fra hanen.

DESUDEN har jeg nu opdaget at dette system gør sig gældende begge veje. Dvs hvis jeg tænder hanen i badeværelset på lunken og bruger varmt vand i bruseren, ja så bliver vandhanevandet koldt...

Yderligere kan jeg se, at vandhanen i køkkenet ogsågør vandet koldt i bruser og badeværelseshane...men armaturerne på badeværelset har derimod ikke indflydelse på temperaturen i køkkenhanen - den har den rigtige temperatur uanset...hmmm

Håber I forstår min beskrivelse. Er der nogen der kan gennemskue hvordan det er koblet sammen så jeg bedre kan vurdere om der kan gøres noget ved det og evt om der kan klages med succes?

Pia

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-11-07 13:14

Det er et meget kendt problem med gamle vandinstallationer, du får ikke nok vand ind i huset, det har ikke noget at gøre med at du har egen vandforsyning, du vil også have problemet hvis du går over til vandværksvand, enten må du (som jeg har gjort) vænne dig til at orientere husets øvrige beboere om at nu går jeg i bad og der vanker hvis nogen piller ved vandhanen så længe, eller du skal have en ny og større forsyningsledning fra brønden og ind i huset, det der går galt er, vandet vil altid løbe den nemmeste vej med mindst modstand, der er lidt modstand når vandet går gennem vandvarmeren, så når nogen lukker op for en anden hane, falder gennemløbet gennem vandvarmeren og badevandet føles pludselig meget koldt, helt galt går det hvis badeværelset er ovenpå og en i køkkenet nedenunder åbner for en vandhane, du kan kun løse problemet med en større vandrør ind til bade værelset, et nyt badeværelse med mange vandhaner og en gammel halvtommer vandrør udefra ind i huset, hører ikke sammen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 16-11-07 13:20

Problemet skyldes sikkert, at det varme vand til alle hanerne kommer fra samme "hovedledning" fra varmtvandsbeholderen hvor der så undervejs er udtag til de forskellige haner og bruser.


Og når du så åbner for andre haner end bruseren, (dem er der nemlig ikke så meget modstand i som når vandet skal presses ud gennem et bruserhoved) , så suser det varme vand ud der først og fremmest.

Nu skriver du det vist ikke, men jeg gætter på, at samtidig med, at du oplever vandet i bruseren blive koldt, så falder trykket også på bruserstrålerne, netop fordi det varme vand løber ud et andet sted.

Et meget almindeligt problem.

Kommentar
Fra : Trotskij


Dato : 16-11-07 13:41

o.v.n. - det lyder som en rimelig begrundelse...men jeg forstår vist ikke helt, hvorfor jeg så kan få brandvarmt vand ud at den vandhane jeg tænder imens bruseren kører (eller omvendt, at vandet i bruseren kan gøres brandvarmt hvis man tænder den imens en vandhane kører). Hvis det var gennemløbet i vandvarmeren, så ville man vel ikke kunne få brandvarmt vand ud af nogen af de to armaturer - i min logik ville de i stedet "deles" om det varme vand og begge kun blive lunkne...Eller hvad?


dova - noget af min undren går netop på, at vandet både bliver koldt hvis du har bruseren tændt og så tænder en hane (så er det bruservandet der bliver koldt) OG hvis du har en hane tændt først og så tænder bruseren (så er det hanevandet der bliver koldt). Så den med at der er mindre tryk i hanen og at vandet derfor løber den vej forstår jeg ikke (og det er jo i øvrigt kun det varme vand den er gal med).

Nå, men uanset, burde vi så ikke have været informeret om det inden vi købte huset. Jeg mener, det er da ikke en helt lille ting, for vi skal jo leve med det resten af tiden vi bor her...

Tak for svarene indtil videre

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 16-11-07 13:57

Forstår ikke helt hvad du mener med at hane vandet bliver koldt når du åbner bruseren, men at det er brandvarmt når der KUN er åbnet for det varme, men bliver koldere når du blander, er ret logisk, der er en større modstand når vandet skal en tur gennem vandvarmeren end når det løber direkte ud af den kolde hane, og vandet vil søge den nemmeste vej, vandet bliver heller ikke koldt, det føles bare sådan når blandings forholdet ændres pludselig, der er stadig lidt varmt vandt blandet i.
Jeg ved ikke om det er noget du burde været orienteret om ved huskøbet, der er jeg ikke ekspert, umiddelbar tror jeg ikke du kan få en erstatning til en ny hovedledning, men som sagt jeg ved det ikke

Kommentar
Fra : Trotskij


Dato : 16-11-07 14:07

Nu kan jeg ikke rigtigt finde ud af hvilken af mine lange kringlede beskrivelser du henviser til MEN noget af det jeg har prøvet at forklare er, at princippet med at vandet bliver koldt når der tændes varmt vand i et andet armatur BÅDE gælder for bruser og hane. Vandhanevandet bliver altså koldt hvis man står og vasker hænder og nogen så tænder bruseren og bruseren bliver kold hvis man står og tager et bad og nogen så kommer og vasker fingre....det går begge veje

En anden del af min beskrivelse handler om, at vandet i armaturet (feks bruseren) ikke bliver koldere, hvis jeg KUN bruger varmt vand deri og så tænder for et andet armatur...i det tilfælde forbliver temperaturen uændret...

Damn - det her kommer til at lyde mere og mere forvirrende...


Accepteret svar
Fra : o.v.n.

Modtaget 100 point
Dato : 16-11-07 14:42

Citat
Damn - det her kommer til at lyde mere og mere forvirrende..
nej jeg tror jeg forstår, du har kun åbnet for den varme hane, selvfølgelig bliver vandet ikke koldere når du åbner en anden hane eller bruser, men det kommer sikkert til at løbe langsommere, nøjagtig det samme sker når du har åbnet for blandingsvand (varmrt og koldt) det varme vand løber langsommere, når du åbner en anden hane, det gør det kolde vand også, men ikke så meget fordi der er større modstand på den varme hane, på grund af vandvarmeren, konklution: Du står i badet og en eller anden åbner en vandhane, trykket går ned på grund af for lille hovedledning udefra, det kolde vand løber lidt langsommere, det varme vand løber meget langsommere og resultatet er at du får et koldt bad, ikke helt koldt det føles bare sådan.
Håber det giver lidt mening og ikke øger forvirringen

Godkendelse af svar
Fra : Trotskij


Dato : 18-11-07 16:54

Tak for svaret o.v.n..

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 19-11-07 02:54

Selv tak jeg håber du får løst problemet på en eller anden måde, det der kolde gys bryder jeg mig heller ikke om

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste