Det er næppe lønsomt, men det kan gøres .
Mit forslag er at man bruger en art primitive bolometre.
Et rigtigt bolometer er et meget følsomt instument til måling af varmestråling fra fjerne stjerner.
Solstrålingens intensitet her på jorden er imidlertid meget større, så der er det enket at lave et instument. Et rør blankt både indvendig og udventigt ,så strålingen til og fra siderne holdes på et minimum. I bunden en sort plade som absorberer stråling kun fra den retning der ses gennem røret. Solens diameter er ca. ½ ° så målerens synsfelt skal ikke være større, snarere noget mindre.
Den mørke plade i bunden er samtidig toppen af en ellers blank køleplade. Den får en stabil temperatur øgning i forhold til omgivelserne, der er størst, når røret peger direkte mod solen. Temperaturen på kølepladen måles med en termoføler af en art . f.eks pt100 følere.
Sæt sådan fire strålingsmålere næsten parallelt på solfangeren. og juster dem så de divergerer en anelse ud til hver sin side. Når man så regulere til de alle får samme temperatur er retningen til solen lige imellem dem.
Regulatoren er ikke for begyndere at bygge, og som sagt vil det næppe svare sig i praksis. Alene omkostningerne ved en solfanger, som kan drejes i to planer med servomotorer er for meget. Man får mere for pengene ved i stedet at øge solfangerarealet.
Simplere er det bare at følge solens gang over himlen med et ur. Den drejer ret præcist 15° pr time . Sæt solfangeren på en skrå akse pegende mod himmelpolen og lad solfangeren dreje med et mekanisk ur , så vil den følge solen hele dagen. Om natten drejes den tilbage og er klar til en ny dag næste morgen. Startpositionen varierer hen over året, men kan stilles manuelt, f. eks en gang om måneden. Data kan slås op i tabeller hvis man vil lave et program . Skriv og rejsekalenderen har en del soldata for danmark.
Man kan dreje præcist med en stepmotor styret af et kvartsur hvis det skal være elektrisk.