---

Hej.

Nu skal det være. Jeg er en 21-årig fyr og har nu i flere år lidt af lavt selvværd og nu må der altså gøres et eller andet ved det, da min nuværende situation er uudholdelig.

Jeg er opvokset i en lille by, hvor jeg har gået i skole indtil gymnasiet. Da jeg gik i folkeskolen havde jeg det super godt med en hel del venner. Ikke mindst fordi det er nogen man havde kendt hele livet.
Skiftede så til gymnasiet, hvilket var lidt af en omvæltning da jeg stort set ingen kendte. Jeg fandt dog hurtigt sammen med et par stykker, som jeg havde det godt med.
I min gymnasietid var det kun et begrænset antal fredagscafeer og fester jeg dukkede op til. Ikke fordi jeg havde det specielt dårligt med nogen personer fra klassen, men jeg har nu fået mig selv overbevist om, at jeg simpelthen bare føler mig alt for usikker, når jeg er sammen med personer jeg ikke kender rigtig godt.
Det altoverskyggende problem er at jeg spekulerer på hvad andre mennesker synes om mig. Hvis jeg er i en stor flok, f.eks. på et diskotek føler jeg ofte at andre kigger mærkeligt på mig. Dette selvom jeg kort forinden kan have det fint med mig selv og mit udseende.

Et problem som er med til at forstærke denne følelse er at jeg stadig er jomfru. På grund af min ringe selvtillid er det dog meget svært for mig at komme i dialog med det andet køn, med mindre det er personer jeg kender godt.

Jeg er netop startet på Universitetet og de første par dage er ikke gået over al forventning.
Inden 1. dag var jeg selvfølgelig rimelig nervøs, men tænkte at der nok hurtigt var nogen jeg ville falde i snak med, hvilket der dog ikke umiddelbart var. Om et par dage skal vi på rustur og allerede nu er jeg hamrende nervøs. Jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen og svært ved at føle appetit om dagen. Føler også at jeg konstant er meget forvirret.
Der er bare så mange spørgsmål der trænger sig på lige nu.

Det med den manglende appetit har jeg dog haft igennem flere år nu. Har svært ved at spise sammen med andre mennesker. Pånær mine allernærmeste.

Håber nogen derude har nogen gode råd til hvordan jeg kommer videre og igennem denne tid.

---

du skal da vist en tur til lægen og have en henvisning til psykolog

---

Du kan også prøve Studenterrådgivningen: http://www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=3

---

Studenterrådgivningen er det helt rigtige sted at gå hen

@trimare Man skal ikke bruge henvisning for at gå til psykolog

VH

---

Eller du kan prøve at betragte verden som noget der er nuanceret.
De mennesker som lever i denne verden er også forskellige - så du og alle de andre er forskellige.
Og heldigvis for det.

---

Thomas.Haugaard



Uden henvisning, skal du selv betale hele gildet, og det er ikke billigt.

---

Papadelle man skal selv betale gildet medmindre man har været ude for noget akut traumatisk og det er vist ikke tilfældet her

VH

---

okay.... Det var jeg ikke klar over. Troede at kommunerne havde lukket op for tilskud, hvis der forelå en henvisning fra lægen.

---

Bingo22.

Hvilket studium har du kastet dig over og hvorhenne?

---

Jeg accpetere svaret hvor der henvises til studierådgivningen.

Men da jeg næppe får en snak med dem inden min rustur, ønsker jeg stadig et par gode råd som jeg kan bruge i de kommende dage, så jeg måske kan få mine tanker lidt på rette køl igen.

På forhånd tak.

---

Tak for svaret Papadelle.

Økonomi i Odensen.

---

Du må lære (ligesom jeg selv) at hvis andre ikke kan lide dig, så kan de skride.. Du kan aldrig gøre alle tilfredse. Jeg er idag 27, jeg vil ikke sige at jeg 100% ved hvordan du har det, men tillader mig at sammenligne mig selv dengang med dig nu. Det med kvinderne skal du ikke have det skidt med! Jeg har selv været single det meste af livet. Bortset fra 2 korte forhold i 2001.. Tro mig, det går fint uden kvinder i livet. De nære venner du får gennem livet sætter pris på dig ligemeget om du har kæreste eller ej, at du stadig er jomfru gør dig sgu ikke til et dårligt menneske. Du vil med tiden (håber jeg sgu!!) finde ud af at flertallet accepterer dig som du er

- Anden

---

OK Bingo.

Du skal nok få det som alle andre 21 årige....men du SKAL have hjælp. Good luck.

---

Den bedste hjælp du får er selvhjælp + gode venner

---

Er det mon nogen trøst at vide, at rigtig mange unge har det ligesom dig?

Man kan jo ikke SE det udenpå, hvordan folk har det indeni.

Nåmen... -du har lært noget af din gymnasietid: Hvis du holder dig væk fra samvær, så bliver det IKKE nemmere. Det går IKKE over af sig selv.

Socialt samvær er for de fleste noget, der skal udvikles og læres. Nogen udvikler allerede social fornemmelse for andre mens de er børn, -andre finder ud af det i gymnasiet eller på universitetet... Og nogen finder aldrig ud af det, men foretrækker at flygte fra samværet hele deres liv. I stedet går de op i uddannelse, arbejde, hobbies eller -i mangel af andet- druk..

DU vælger så at tage fat på problemet NU. FINT! --jeg var selv over 30 da jeg indså, at jeg måtte se at finde ud af det.


Du nævner en række ting, som er problematiske for dig lige nu:
1) Du er stadig jomfru.
2) Du tror andre tænker dårligt om dig f.eks. på et diskotek.
3) Du skal meget snart på rus-tur, som du på det nærmeste er ved at pisse i bukserne af skræk over..


Du mener at tingene hænger sammen. Det gør de måske også en del..
Men du drukner hvis du forsøger at løse alle dine problemer nu og her på en gang.


Jeg vil foreslå, at du koncentrerer dig om "problem 3", -rus-turen. Hvad skal der til for at du kommer af sted?
Ja, der skal det til, at du gør op med dig selv, at du SKAL af sted. Der er ingen vej uden om. Det må du have lært af din gymnasietid.

Når DET så er vedtaget, så skal du prøve at være lidt kærligere ved dig selv. Ros dig selv og vis dig selv forståelse for, at det er en svær tid fordi det jo har medført et totalt skift af kammerater.

Du HAR gennemført gymnasiet!! Det ER godt klaret! Du ved bedst selv præcis hvad der var svært, og hvorfor du fortjener ros for at have gennemført.

Prøv at give dig selv små sociale opgaver som du KAN løse hvis du vil. Det behøver ikke at være store ting. Du kunne f.eks. sige, at i morgen mandag vil du sige mindst 5 ord til 2 forskellige medstuderende. --Mener du, det er for svært, så starter du med til 2 ord til en eller anden..
Det er vigtigt at vise dig selv, at du KAN! OG så ROS dig selv når du har løst din opgave.
--Tirsdag kan du så lave dig en lidt sværere opgave...

Du skal IKKE prøve på at nå at blive kammerater med et antal medstuderende inden rus-turen. Det stresser dig såmænd bare.
Tænk på, at rus-turen jo NETOP er lavet for at I skal have mulighed for at lære hinanden at kende. Den er NETOP for dig og for andre, der føler sig udenfor i starten.
Rus-turen er lavet fordi DU har det som så mange andre i din situation.

Hvordan bor du egentlig? Er du på kollegium?

---

Bingo.

Jeg synes du skal droppe den rustur. Jeg ved godt at nogen nu vil hyle op og sige, at du netop skal med, da det er en chance for at få gode venner. Ja og det er også rigtigt, men når man ser på hvordan du har det, er det ligeså sandsynligt at du vil være deres "yndlingsoffer" og det har du slet ikke psyke til at klare på nuværende tidspunkt.

Jeg kender flere unge mennesker som frejdigt melder fra til disse rusture, og meddeler, at de ikke behøver at tage til Nørre Bøvlingbjerg feriekoloni, og drikke sig fra sans og samling mv. for at have det sjovt eller få nye venner.

Du får måske lidt mobning, hvis du melder fra, men det er intet imod det du risikerer, ved at melde til.

---

Birgitta

Du er da ik for know. Du gør da mere skade end gavn. Jeg håber sandelig at Bingo kan sortere i de gode råd.

---

Tak for rådene.

Til Brigitta: Super indlæg. Tak for det. Jeg bor stadig hjemme ved de gamle :)
Dog er jeg skrevet op en del steder, så regner med et sted tæt på uddannelsesstedet inden længe. Er dog også meget interesseret i at flytte hjemme, da jeg netop føler dette måske kunne ændre noget.

---

Papadelle - Synes indlæget fra Brigitta var fint. Jo mere der snakkes om det, jo bedre. Plus hun netop nævner mine problemer.

Selvom det kan virke fristende at melde fra fra denne tur, så er jeg insisteret på at tage med.
Tror aldrig jeg er blevet mobbet før, så tror heller ikke det sker her. Tror ikke folk kan se på mig at jeg er nervøs, hvilket jeg dog i den grad er.
Hvis jeg melder fra tror jeg blot at jeg får endnu svære ved at komme i kontakt med de øvrige studerende.

---

Du skal selvfølgelig gøre det du synes og magter. God tur.

---

Papadelle - Birgitta har ret!

Disse råd kan med succes vendes med en psykolog, som samtidig inspirerer til "selv-terapi", hvor du "drøfter" situationerne med dig selv, så du kan finde kernen i problemerne.

Bingo22, du er velkommen til at sende en privatmail til mig , hvis du har brug for det.


Moster Hanne

---

Jeg håber altså MEGA!!! at du kommer af sted på den tur! --Selv om det er lettest at blive hjemme. Du ved jo nu, at det løser ikke noget at vælge den letteste vej som du gjorde i gymnasiet. SE at komme i gang! Du KAN klare det!

Hvis du er skrevet op til kollegieværelser forskellige steder, så er det OGSÅ alletiders!
Der er rigtig mange muligheder for at få løst dine 2 andre problemer!

Men den tid, den glæde!

I første omgang skal du bare koncentrere dig om at gennemføre rus-turen!

---

Du kan også skrive her hvordan det går.
Det kan være, der er andre, der kan bruge de erfaringer, du gør dig.

--Selv om du har lukket tråden, så er den ikke ret dyr at lukke op (2p) for dem der kunne være interesserede.

---Og jeg vil da rigtig gerne høre, hvordan det går dig.

---

Ja, jeg vil også gerne høre, hvordan det går dig, Bingo22

Vil meget gerne hjælpe - har en del erfaring indenfor feltet!

Moster

---

Og så sidder man så og er lidt nysgerrig efter at vide hvordan det går med dig, hvornår skulle du afsted?

Jeg ville gerne give dig et par venlige råd og eventuelle fif til at hjælpe dig lidt på vej, jeg har selv været i næsten samme situation, så kunne virkelig sætte mig ind i de tanker du gør dig....

Men skriv og lad os høre hvordan det går med dig

---

Hmm syntes det er sjovt at de første inlæg der kommer om handler altid noget psykolog hjælp, manden er 21 og skal på rustur med en masse damer og folk man ikke kender, jeg ville da også være nervøs. Jeg har selv haft problemer med selvtiliden, hvad der løste mit problem var at begynde at gå op i mig selv, som at tage til kosmotolog, frisør og gjorde virkelig noget ud af mig selv, folk er ikke født smukke, folk laver sig selv smuk. Det er måske ikke nemt at tage de steder hen vis menneskerne omkring sig stadig ser det som om at være "bøsse" vis man gør noget ud af sig selv. Men prøv det i smug, det hjælper (bare en lille bemærkning her fra)

---

Vi ville i hvert fald ret gerne høre hvordan turen gik...

---

Det kan jeg da godt for stå, det vil jeg da også meget gerne høre hvordan turen var gået for Bingo22.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.