/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Varmt vand i kold hane
Fra : Pianoman10
Vist : 4648 gange
60 point
Dato : 31-08-07 17:46

Vi har i vores ejendom igennem længere tid haft det problem, at vand fra varmtvandsbeholderen siver tilbage igennem tilførslen til det kolde vand. Vi får dermed varmt vand fra vvb direkte i vores drikkevand.

Umiddelbart skulle man tro det var en defekt kontraventil; og det var da også denne vvs manden blev sat til at skifte. Desværre har det ikke løst problemet. Vandet siver stadig lige tilbage igen, så længe der ikke bliver tappet af det varme vand.

Mit spørgsmål er så, kan der være så stor en trykforskel fra vvb til den kolde tilgang, at kontraventilen ikke kan holde trykket tilbage? Og i tillæg, hvis trykket i beholderen virkelig er så stort, skulle vandet så ikke rende ud af sikkerhedsventilen istedet?
Jeg ringede til vvs manden forleden, og så vidt jeg kunne forstå på ham, kunne det være manglende tryk fra koldtvandssiden, der gjorde at vandet rendte den modsatte vej. Men altså, det er vel netop det kontraventilen skal forhindre?

Jeg håber virkelig der er nogen der kan svare mig. Jeg har mere og mere på fornemmelsen, at vores vvs mand ikke helt har styr på det. Eller i hvert fald har haft lidt for travlt da han forsøgte at løse problemet. Men jeg er jo langt fra fagmand.....

Venlig hilsen

Anders

 
 
Kommentar
Fra : Jesper_wood


Dato : 31-08-07 17:49

Lyder underligt. Jo det er derfor du har en kontraventil. Er du sikker på han har skiftet denne ?

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 17:52

Ja, han har skiftet den, og den vender også rigtigt........

Kommentar
Fra : Jesper_wood


Dato : 31-08-07 17:54

Lol, der burde løse problemet, ja trykket kan godt være så højt at den ikke kan holde det tilbage, men det tror jeg ikke helt på. Der skal rimelig meget til, før den ikke kan holde. Ved sku ellers ikke lige hva problemet kan være. Sorry.

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 17:55

ok, tak for det

Kommentar
Fra : Jesper_wood


Dato : 31-08-07 17:58

Du kan jo altid ringe til andre VVS installatører og høre hva de mener problemet er. Det koster jo ikke noget.

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 18:05

Ja, det er rigtigt, og det gjorde jeg også for noget tid siden. Han var også overbevist om at det var en defekt kontraventil.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 31-08-07 18:17

Det er tilbageløb i et blandingsbatteri et sted i huset, som laver balladen.

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 18:29

e.c., den tanke har vi også haft. Men det er tydeligt at der løber vand ud af varmtvandsbeholderen. Det kolde tilgangsrør bliver simpelthen varmt. Først når der bliver tappet varmt vand, bliver det igen koldt, idet der dermed løber koldt vand igennem, og ind i beholderen.

Kommentar
Fra : Yatowi


Dato : 31-08-07 18:43

Hvis sikkerhedsventilen har sat sig kan det være årsagen. Du kan prøve at aktivere sikkerhedsventilen MEN husk at åbne helt op for den og lad vandet løbe i 10 - 15 sekunder. Ellers risikerer du at der sætter sig snavs i pakningen og så drypper den....


Kommentar
Fra : e.c


Dato : 31-08-07 19:01

Et stort Hosp. hvor vi havde problemet en gang i mellem - gik den vilde jagt på det blandingsbatteri som lavede balladen.
Normalt vil den "kolde" være den stærkeste, men ved indsnævringer på rør kan det godt blive den varme som maser sig over i den kolde.

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 20:09

Yatowi, jeg prøver med dit forslag.

e.c, som sagt er der ingen tvivl om, at det varme vand siver ud af varmtvandsbeholderen. Det har vel ikke noget at gøre med tilbageløb et andet sted i huset, eller? En ganske almindelig fysisk overvågning af anlægget viser, at det kolde tilgangsrør bliver varmt, først helt henne ved beholderen, hvorefter varmen breder sig væk fra beholderen, og til sidst ud i hovedforsynigsrøret.

Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 60 point
Dato : 31-08-07 20:11

snavs i kontraventilens pakning???
Eventuelt noget der blev rystet løs, da VVS-fyren skiftede

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 31-08-07 20:21

snavs i kontraventilens pakning???
Eventuelt noget der blev rystet løs, da VVS-fyren skiftede

Ja, se det lyder faktisk sandsynligt. vvs manden satte samtidig en kugleventil på røret. Derfor lå der en lille stump gammelt rør dernede. Hvis resten af rørene er ligeså snavsede til i kalk eller rust, eller hvad det nu er, så er der nok en god chance for snavs i kontraventilen.

VVS manden kommer igen på mandag. Så må jeg jo be ham om at skrue den af igen, så vi kan se om det er det som er galt.

Ville jo gerne bare selv gå ned og ordne det, men det må man vel ikke, og da vi er en ejerforening, må vi desværre hellere følge reglerne

Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-08-07 20:29

Jeg tror på, at problemet skal søges et andet sted end på varmtvandsbeholderens kontraventil, når nu den er skiftet og problemet ikke er løst.


Citat
Det har vel ikke noget at gøre med tilbageløb et andet sted i huset, eller


Jo, det kan det sagtens have, for en kontraventil virker altså ikke særlig effektivt. Hos mig oplevede jeg, at i forbindelse med tømning af hovedvandledningen grundet reparation, løb begge mine varmtvandsbeholdere tomme da vandrørene blev tømt...på trods af /kontrasikkerhedsventiler på begge vandvarmere , som senere blev konstateret i orden.

det viste sig, at en kontraventil/sikkerhedsventil der er anbragt i nærheden af hovedhanen ikke virkede.


mvh dova

Kommentar
Fra : Yatowi


Dato : 01-09-07 00:12

Hvis det viser sig at være kontraventilen, kan du bede din installatør om, at montere en med indbygget snavssamler. Det findes....

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 01-09-07 11:05

Ok, tak for det. Det lyder som en fornuftig løsning hvis det er det der viser sig at være problemet. Jeg vil bede ham om at sætte sådan en på når han kommer mandag.

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 02-09-07 19:32

og så bør du nok bede ham om at blive til du har forvisset dig om, at det er i orden. han vil helt sikkert have betaling for ekstra kørsel hvis du skal til at ringe til ham igen. de gør ikke noget gratis. heller ikke selvom man synes det må være en garantireparation.

Kommentar
Fra : tronddk


Dato : 02-09-07 19:33

er alle kold vands rør isoleret for der er nogle gange at det hjælper at isoler dem da de varme rør kan opvarme de kolde rør selv om de er isoleret men har i set om det ikke er varmtvandsbeholderen kontra ventil er for lille det er nogle gange det er tilfælletet med det er sjælden men har i testet om sikkerheds ventilen virker ?? den kan jo være defekt !!!

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 02-09-07 20:04

Citat
og så bør du nok bede ham om at blive til du har forvisset dig om, at det er i orden. han vil helt sikkert have betaling for ekstra kørsel hvis du skal til at ringe til ham igen. de gør ikke noget gratis. heller ikke selvom man synes det må være en garantireparation.


Lol, ja tak, det havde jeg også tænkt mig. Han har jo tydeligvis ikke selv tid til at checke om det er er i orden, når han laver noget....


Citat
er alle kold vands rør isoleret for der er nogle gange at det hjælper at isoler dem da de varme rør kan opvarme de kolde rør selv om de er isoleret men har i set om det ikke er varmtvandsbeholderen kontra ventil er for lille det er nogle gange det er tilfælletet med det er sjælden men har i testet om sikkerheds ventilen virker ?? den kan jo være defekt !!!


Nej, det har ikke noget med manglende isolering at gøre. Ingen tvivl om, at det varme vand kommer direkte fra beholderen, igennem tilagangen af koldt vand. Og ja, sikkerhedventilen er testet og virker.
Mht størrelsen på kontraventilen, hentyder du til hvor meget tryk den kan modatå?

Kommentar
Fra : Snedig


Dato : 03-09-07 01:45

Er det lejligheder?? Det lyder som om en eller ander har været ved at fuske en hane på en bruser så han bare kan lukke for vandet eet sted når han bader. Sådan noget er blevet solgt i form af en simpel ballofix. Dette ville kunne give et tilbageløb der ligner det du beskriver. Ikke mindst hvis du har lidt variationer i trykket på koldtvandsiden.

Godkendelse af svar
Fra : Pianoman10


Dato : 04-09-07 00:33

Tak for svaret pbp_et.

Kommentar
Fra : Pianoman10


Dato : 04-09-07 00:35

Nu skal i alle ha tusind tak for jeres input. Det viste sig at der var snavs i kontraventilen. Vi satte en snavssamler op før ventilen, og problemet lader nu til at være løst.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste