/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Litteratur / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Litteratur
#NavnPoint
ans 1383
svendgive.. 1130
Nordsted1 986
frieda 920
modersvil.. 910
granner01 665
pifo 651
jqb 640
katekismus 600
10  dova 560
a la Da Vinci
Fra : lucerne01
Vist : 2062 gange
100 point
Dato : 13-07-07 22:06

Hej

Har trævlet alle Dan Browns bøger igennem efterhånden, er der nogen der kender nogle andre gode bøger a la Da Vinci mysteriet, Engle og Dæmoner etc ?

 
 
Kommentar
Fra : drala


Dato : 13-07-07 22:09

Hej, Andy McNabb har, foruden Bravo Two Zero, lavet nogle ret gode bøger... der er en der bla hedder Konspirationsteorier. Prøv ham

Drala

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 13-07-07 22:21

Citat
I totusind år har et hemmeligt broderskab ledt efter den ny messias.
Nu kommer en genforsker og gør en ende på deres søgen.

Bogen: Mirakelgenet af Michael Cordy.
Den er om muligt endnu mere spændende end Da Vinci Mysteriet

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 13-07-07 22:28

http://www.bookworm.dk/visanmeldelse.php?773
Citat
Michael Cordy udgav i 1997 thrilleren Mirakelgenet, som nu er genudgivet under navnet Messiaskoden. Et hemmeligt broderskab har i totusind år ledt efter den nye Messias, og genforskeren Tom Carter gør alt for at denne søgen skal lykkes.


Som du ser er den genudgivet under navnet Messiaskoden.


Accepteret svar
Fra : Thomas.Haugaard

Modtaget 100 point
Dato : 14-07-07 17:24

Noget der ligner Dan Brown: Da Vinci mysteriet



Andahazi, Federico: De flamske maleres hemmelighed
Gyldendal, 2004. - 182 sider
I Firenze prøver maleren Monterga at løse gåden om de renefarver, som de flamske malere mestrer. Et brutalt mord på en af hans elever har en sammenhæng med gåden.


Brown, Dan: Engle & dæmoner
Hr. Ferdinand, 2004. - 448 sider
For at afværge en trussel om udslettelse af Vatikanet skal Robert Langdon tyde en række skjulte tegn i Rom for at finde skjulestedet for det hemmelige broderskab, Illuminati.


Caldwell, Ian: Belladonna Dokumentet
Cicero, 2004. - 335 sider.
Fire studerende på Princeton universitetet har delt en kollegielejlighed i nogle år. En af de studerende har skrevet et speciale, som løser den grundlæggende gåde i middelalderskriftet "Hypnerotomachia", en bedrift, som forskere er villige til at slå ihjel for. Den hæsblæsende handling, der omfatter flere mord, foregår i nutiden, men en del af spændingen finder sted i Italien i 1400-tallet.


Clifford, Ole: Det 11. bud
People's Press, 2004. - 337 sider
Da en 3.000 år gammel urnelignende genstand bliver fundet ved en udgravning i Napoli, afdækkes et budskab som kan vende op og ned på det nuværende verdensbillede. Urnen bliver stjålet, men budskabet er bevaret, og så bliver den italienske udgravningschef og hans danske kollega hvirvlet ind i et net af korruption og løgne.


Cordy, Michael: Messiaskoden
Borgen, 2005. - 404 sider
Af personlige grunde forsøger en berømt videnskabsmand at kortlægge menneskets genetiske kodning, men kommer derved i et skæbnesvangert afhængighedsforhold til en ældgammel sekt, som er viet til at finde en ny Messias. Tidligere udgivet med titlen Mirakelgenet.


Dreyer, Peter: Inkaens fjerde mulighed
Hovedland, 2006. - 351 sider
Spændingsroman om to danskere, en geofysiker og hans barndomsveninde astronomen Alex, som under en arkæologisk ekspedition og jagten på mumier bliver viklet ind i et dramatisk mysterium med paranormale hændelser på toppen af vulkanbjerget Licancabur i Chile.


Egeland, Tom: Cirklens ende
Bazar, 2005. - 379 sider
Under en udgravning uden for Oslo finder arkæologer et relikvieskrin af guld. Det to tusinde år gamle skrin indeholder en hemmelighed, som vil kaste lys over kristendommens oprindelse og sende chokbølger ind i den videnskabelige verden. En hemmelighed som mørke kræfter vil gå langt for at sikre sig. Men de forregner sig, idet de overser Bjørn Beltø - arkæolog og bogens underfundige jeg-person. En spændingshistorie, hvor myter, historie og teologi væves sammen. Cirklens ende udkom første gang i Norge i 2001 - to år før Dan Browns bestseller Da Vinci mysteriet.



Ghosh, Amitav: Calcutta-kromosomet: en roman om feber, delirium og opdagelse.
Munkgsaard/Rosinante, 1997. - 260 sider
Et ødelagt identitetskort - fundet i Calcutta og genskabt af en ægyptisk computerekspert i New York - fører til en malariaforskers laboratorium i 1890'ernes indiske jungle og en transformation af delirium og mysticisme.


Goddard, Robert: Dage uden tal
Gyldendal, 2004. - 399 sider
Da Palaeologus-familiens hjem i Cornwall skal sælges, viser det sig at rumme mange hemmeligheder, som har spor til det gamle byzantinske rige, men også til mord og hemmeligholdelse, som sætter familiens sammenhold på stor prøve.


Grangé, Jean-Christophe: Stenkoncilet
Rosinante, 2004. - 430 sider
Diane har adopteret en lille dreng Lucien fra Thailand. Han udsættes for et mordforsøg, Lucien stammer fra et nomadefolk i Mongoliets mest ufremkommelige tajga. Diane rejser til Rusland og får færten af et verdensomspændende komplot, hvori Lucien, atomforskning og mongolsk shamanisme spiller en afgørende rolle. Diane bliver hvirvlet ind i et drama, hvor det okkulte og shamanisme er nøglen til løsning af gåden, som Diane må kæmpe en hård og ensom kamp for at løse.


Helle, Merete Pryds: Fiske i livets flod
Rosinante, 2000.- 457 sider.
Arkæologen Peter og hans livsværk danner overraskende forbindelser mellem forskellige historiske perioder: Mesopotamien år 3000 f. Kr., Arresø år 1169 og nutidens Capri - indtil en ung studerende bringer foruroligende følelser og oplysninger i hans liv. ...


Khoury, Raymond: Den sidste tempelridder
Cicero, 2005. - 362 sider
En udstilling af Vatikanets skatte i New York udsættes for et voldeligt røveri - en gammel krypteringsmaskine er målet. En arkæolog og en FBI-agent sættes på sagen, hvor også et kodet dokument rummer hemmeligheder, der en dødsensfarlige for ejermanden


Kostova, Elizabeth : Historikeren
Aschehoug, 2005. - 649 sider
En ung pige finder i sit faders bibliotek en bog med en tegning af en drage, som i munden bærer et banner med teksten Drakulya. Så er jagten i gang efter Vlad Spidderen og hans efterkommere, for lever der endnu vampyrer, og hvad er deres mål? Jagten fortsætter gennem gamle dokumenter og breve gennem Østeuropa, hele tiden med det store onde i baggrunden


Larsen, Michael: Femte sol brænder
Centrum, 2000 - 364 sider
Kriminalroman. En ukendt sten med helleristninger findes hos en myrdet arkæolog. Arkæoastronomen Alexandra med en mystisk fortid i Egypten indblandes og hvirvler op i et virvar af danske forskere og betændte miljøer.


Lund Christiansen, Toke: Sebastians drøm
Borgen, 2004. - 383 sider
I 2001 indleder manuskripttyven Nalle Petersen og Bach-forskeren Tanya Taylor en jagt på Johann Sebastian Bachs dagbøger fra 1705, og op af deres rejse i hans fodspor stiger fortællingen om hans skæbneafgørende oplevelser i Lübeck.


Nunnally, Tiina: Runemageren
Modtryk, 1998. - 198 sider
Kriminalroman. Margit Andersson, der er oversætter af skandinavisk litteratur, lærer en gammel dansk fisker at kende i Seattle. Hans død har sammenhæng med et anonymt brev om et ukendt dansk guldhorn og sætter gang i en spændende skattejagt.


Nygårdshau0g, Gert: Provst Gotvins geometri
Roskilde Bogcafé, 1999. - 484 sider
En ung præst skal undersøge en Maria-åbenbaring i Santiago de Compostella og ender dels i et lidenskabeligt kærlighedsforhold, dels med at diskutere temaer som filosofi, religion og den nyeste naturvidenskab


Pérez-Reverte, Arturo: Dumas-Klubben
Centrum, 2000. 419 sider
Kriminalroman. En professionel bogjæger får til opgave at sammenligne tre udgaver af en satankultbog fra middelalder som viser sig at have skæbnesvangre relationer til "De tre musketerer". Samtidig sker flere mystiske dødsfald blandt kendte bogsamlere.


Pérez-Reverte, Arturo: Det flamske maleri
Samleren, 1998. - 360 sider
Kriminalroman. Under restaureringen af et 1400-tals maleri, opdager en konservator, at der dengang blev begået et mord. I et forsøg på at løse gåden begynder hun at rekonstruere det skakparti, som er maleriets motiv.


Pearl, Matthew: Danteklubben
Hr. Ferdinand, 2004. - 414 sider
Da en gruppe litteraturentusiaster, som kalder sig Danteklubben, i Boston i 1865 står for en kontroversiel oversættelse af Den guddommelige komedie, indtræffer der en række bestialske mord, og en sammenhæng mellem mordene og Dantes beskrivelse af Helvede, bliver vejen til opklaringen.


Reich, Ebbe Kløvedal: Zenobias liv
Vindrose, 1999. - 436 sider
Skriftrullen med Zenobias livshistorie - som siges at være fyldt med okkulte spådomme, profetier, ritualer og mysterier - er den røde tråd gennem Ebbe Kløvedals Reichs roman, der fører os på en rejse fra oldtiden til nutiden, fra Syrien gennem hele Europa til Danmark, hvor en række nutidsdanskere hvirvles ind i jagten på Zenobias liv.


Silva, Daniel: Vatikanets mand
Cicero, 2005. - 288 sider
Mossad-agenten Allon bliver sat i aktion da en professor der er ved at at afdække den katolske kirkes rolle i jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig bliver dræbt. Sporene fører mod de øverste cirkler i Vatikanet, men med hjælp fra den nyvalgte pave, lykkes det at få ryddet ud i den hemmelige organisation der står bag


Sussman, Paul: Den forsvundne hær
Tiderne Skifter, 2004. - 407 sider
I året 523 f.v.t. forsvandt Cambyses hær i Ægyptens ørken, og i 2000 bliver en ægyptisk antikvitetshandler og en engelsk arkæolog myrdet. Med arkæologens datter Tara i orkanens øje opklares sammenhængen mellem sagerne.


Sussman, Paul: Templets sidste hemmelighed
Tiderne Skifter, 2005. - 466 sider
Kriminalroman, hvor Khalifa fra Luxors politi undersøger et dødsfald i Kongernes Dal og finder forbindelser til en gammel mordsag, efterforskning bringer ham vidt omkring: fra det gamle Jerusalem og korstogene til Vichy-regeringen i Frankrig og det nazistiske holocaust. Fortid og nutid væves sammen i en pulserende spændingshistorie fra et af verdens mest eksplosive konfliktområder.


Vedsø Olesen, Anne-Marie: Djævelens kvint
Gyldendal, 2002. - 370 sider
Da den ældgamle egyptiske gud Seth lader sig genføde i nutidens København, får det store konsekvenser for den unge musikstuderende Gabriel og hans veninde Heloise. De bliver inddraget i gudernes kamp, og må helt til Egypten for at ende kampen mellem ondt og godt.


Vedsø Olesen, Anne-Marie: Tredje Ikaros
Gyldendal, 2004. - 251 sider
Da den genfødte egyptiske gud Seth i London møder den danske maler Victoria, går en række skæbnesvangre begivenheder i gang, som ender med det endelige opgør mellem Seth og den lille Horus, født af Heloise, og den eneste der kan frelse verden fra Seths amokløb.


Wood, Barbara: Babylons stjerne
Aschehoug, 2006. - 367 sider
Arkæologen Candice Armstrongs mentor og professor beder hende på sit dødsleje om at hente Babylons stjerne hjem i sikkerhed. Det bringer hende på sporet af den hemmelige Alexandriner-orden, undervejs får hun følgeskab af den gamle professors søn, så der er lagt op til både kærlighed og spænding .


Yrsa Sigurðardóttir: Det tredje tegn
Aschehoug, 2006. - 363 sider
Islandsk krimi om advokaten Thóra Gudmundsdóttirs uge med opklaringen af mordet på en tysk udvekslingsstudent. Liget er brutalt mishandlet med øjnene skåret ud og en mystisk tryllerune på kroppen. Den afdødes interesse for eksperimenter med sort magi, stoffer og sex, gør at Thora må forske i historiske oplysninger og hemmelige kilder om hekse og trolddom for at opklare mordet.

God Læselyst

Thomas


Godkendelse af svar
Fra : lucerne01


Dato : 14-07-07 17:32

Tak for svaret Thomas.Haugaard. Så må det godt regne hele sommeren for min skyld

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 14-07-07 17:38

Selv tak Næste gang så prøv at gå ind på www.Litteratursiden.dk og gå ind på "noget der ligner" så får du alle de forslag du kan bruge.

VH

Thomas

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste