/ Forside/ Karriere / Job / Selvstændige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Selvstændige
#NavnPoint
JensT 1078
ans 890
Busken 815
ampere 733
Teil 690
transor 665
peet49 625
refi 580
Gambrinus 510
10  Kortoverv.. 508
5000kr for rengøringkontrakt
Fra : Sialkot
Vist : 1272 gange
80 point
Dato : 30-06-07 23:52

[B]Så skal der gøres ordentligt RENT i København...:)[/B]

Jeg har længe haft LYST til at åbne mit eget rengøringsfirma og NU sker det

Jeg har udover mange års rengøringserfaring har allerede på nuværende tidspunkt kontakt med mange gode rengøringsassistenter, som er interesseret i arbejde med mig og leverer et godt stykke arbejde.


Jeg har dog brug for lidt hjælp til følgende:

Hvordan finder man kunder uden store omkostninger ?
Hvordan annoncere man i aviser og hvad koster det ?
Kan man hyre en person/firma som man finde og forhandler kontrakter på ens vejene ? - Der bliver betalt for hver kontrakt !

NB: Har du Lyst til Tjene mellem 5000 -15000 kr for hver kontakt du skaffer mig ? - Skriv mail til mig, så skriver jeg yderligere oplysninger!

 
 
Kommentar
Fra : Sialkot


Dato : 01-07-07 00:02

Jeg glemte at skrive min e-mail adresse: sialkot420@hotmail.com

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 00:05

Det er nok ikke LIIIIGE her du skal søge en sælger.


Jeg havde dog ikke noget imod sådan et bette freelance job, men er desværre jyde (en af de der nyttige idioter, der gerne smøger ærmerne op, hvis der er en skilling at tjene).

Men søg da efter en freelance sælger, og se hvad der dukker op.


Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 01-07-07 00:10

Måske Molo er interesseret

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 00:14

Er du gal? Det er ARBEJDE!


Kommentar
Fra : ans


Dato : 01-07-07 00:16

Citat
Hvordan finder man kunder uden store omkostninger ?
Hvordan annoncere man i aviser og hvad koster det ?
Kan man hyre en person/firma som man finde og forhandler kontrakter på ens vejene ? - Der bliver betalt for hver kontrakt !


1. Ved selv at stemme dørklokker.

2. Ring til den/de pågældende aviser og spørg.

3. Det kan du helt sikkert, men skulle du ikke tjene først, så du kan betale for det arbejde du vil have udført. Der er da ingen der gider at rende rundt og finde kunder til et "firma" som ingen penge har.

Citat
NB: Har du Lyst til Tjene mellem 5000 -15000 kr for hver kontakt du skaffer mig ? - Skriv mail til mig, så skriver jeg yderligere oplysninger!


Jeg synes du selv skulle lette r....

Det der tilbud du kommer med holder da ingen vegne. Du må selv på banen, hvis du vil være rig, så kridt skoene.

Men frygter at nogle skulle være så naive at tro på dit projekt



Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 00:22

Hvis du er nystartet, og ikke rigtig er kommet igang endnu, så gør som Ans skriver. Friser håret pænt, den gode deo på, og ud at spørge. Vurder det enkelte firma. I håndværksvirksomheder som smede og elektrikere, skal du ikke dukke op for tidligt. Mester skal have gutterne sendt ud og tjene penge. Midt formiddag er nok rarest. Ikke for tæt rundt om månedsskiftet. Aconto'er skal skriver, løn skal laves. Mandag er en møgdag. Men ellers frem efter den facon. Ind og sig pænt goddag. Præsenter dig. Fortæl hvad du kan og vil. Hvis de afviser, så spørg om du eventuelt må vende tilbage lidt senere, f. eks om en måneds tid. Oftest er folk lidt småutilfredse med deres rengøring, men skifter alligevel ikke bare lige.

Kommentar
Fra : larsehrhardt


Dato : 01-07-07 00:32

Du skal først finde frem til de mindre udlejningsejendomme.I de gode gamle dage, dvs. før kommunesammenlægningen 1. jan. kunne du få oplysning om hvem der administrerer udlejnings ejendomme i kommunen på boliganvisningskontorene.
Rådgivere kan du jo altid hyre, men han/hun nok ind i billedet før du tror. Du skal jo også rådgives m.hst. kapital, likviditet, igangsætterhjælp mm.
Egentlige avisannoncere har ikke den store effekt, men det afhænger igen af din startkapital. Som en tommelfingerregel siger man, at du i hvert fald skal kunne leve ½ år uden indtægter og uden at optage lån. I den forbindelse skal man også se på dine forpligtelser overfor kone og 7? børn.
I dag er det en meget farlig brance at kaste sig ud i.
Jeg har ikke din mail adrersse.
L.E

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 01-07-07 08:38

Tilmeld dig en plads på "De gule sider", der vil firmaer først søge hvis de mangler hjælp, - men selvfølgelig koster det noget.


Kommentar
Fra : e.c


Dato : 01-07-07 09:08

Det lyder rigtig godt.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 01-07-07 10:35

Også. -Kan du lave en pæn A4 side om dit firma, hvad det kan tilbyde, og vigtig er prisen. Har du et logo, eller så lav et. Og vigtigt, et eller 2 telefonnumre, hvor varen kan bestilles.
Put det så i folk`s brevsprækker og postkasser, --så er du igang.

Kommentar
Fra : Sialkot


Dato : 01-07-07 13:12

Mange Interessant svar..

Jeg håber der kommer flere svar...Men hvad synes timelønnen skal være for rengøring- hvad siger i til 190kr/t. Ved i hvad andre rengøringsfirmaer tager?.

Måske skal jeg starte med som stilkene siger at dele A4 ud til forskellige forretninger. Jeg er sådan set mest interreseret i Faste kunder, end private folk som betiller rengøring en eller 2 gange om mrd..

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 13:41

190 lyder lavt, men kender heller ikke niveauet i kbhvn. Men i mine øre lyder det som "if you pay peanuts, you'll get monkeys". Men skal du have en hæderlig forretning ud af det, får du ikke noget til at rende rundt med den timeløn. Husk der skal svares skatter, sociale bidrag, feriepenge, forsikringer, osv osv. Firmaer er da klart rarest at arbejde med, betalingerne er nemmere at kradse ind der. mine ører lyder det til du liiige skal sætte dig ned og lave nogle budgetter. Så finder du ud af hvad du vil. Hvilke værdier og kvaliteter dit firma skal bygge på. Hvilke folk du har at trække på, stabiliteten af disse. Muligheden for at skaffe flere/andre. Det er jo ikke meget ved at bygge noget op, der bygger på et usikkert grundlag. Og skal du sælge rengøring til 190 kr/t har du dæleme ikke meget tilbage til at give i løn og slet ingenting til dækningsbidrag til dig. Og fik jeg et tilbud med en timeløn i den størrelse, ville jeg straks tænke: "polakker, sort arbejde, fusk, humbug".

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 13:47

Håndværker-hænder koster pt knap 300 og op i jylland. Men i håndværksfagene er niveauet nok også højere.

Men giver du en god rengøringshjælp f. eks 130,- koster det dig i omegnen af 182,- at have vedkommende gående. Så skal du bruge lidt til at holde biksen gående, så rund roligt op til et par hundrede pr time. Skal du selv have lidt ud af det, kan du dårligt sælge under250,-/ time + selvfølgelig materialer og eventuel kørsel. Smøger du selv ærmerne op, og f. eks yder 20 - 30 timer på fronten samtidig med at du anvender det samme antal timer med salg og administration, burde du have en chance for at få noget til at du. Men det bliver hårdt.

Kommentar
Fra : Sialkot


Dato : 01-07-07 13:58

Hmmm
Jeg har da hørt at der findes flere rengøringsfirmaer der tager 150-190 kr +mons....Man kan finde dem ved at surfe på google!
Selv store rengøringsfirma tager omkring 180 kr i timen..

Hård branche!

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 14:12

Du lugter af temmelig lav betaling til indianerne. Nødvendigvis temmelig stor omsætning (mange folk) og ret lav db. Men rengøringsbranchen har jo netop også været plaget af snyd med moms, dagpenge, sorte penge fusk osv. Tuff buiseness, jeg gad ikke.

Dem der gør rent hos os, altså indianerne er da heller ikke indfødte, men folk af anden etnsik herkomst. Om der forekommer snyd og fusk aner jeg ikke, det er ikke mit bord.



Kommentar
Fra : Sialkot


Dato : 01-07-07 14:20

Nu ved jeg ikke hvad du mener med dine ord...
Men jeg har hørt rygter om at iss og forenede rengøring tog de 180kr i time...nu ved jeg ikke om de har ansat indianer eller hvad

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 01-07-07 14:40

Citat
Jeg har da hørt at der findes flere rengøringsfirmaer der tager 150-190 kr +mons....Man kan finde dem ved at surfe på google


Ja Sialkot, men det er osse en plaskrådden brance, fyldt med plat, underbetaling, sorte penge og arbejdere uden opholds og arbejdstilladelse. Folk er blevet myrdet i branchen, fordi man satte sig op mod rengøringsmafiaen. Jeg fornemmer ikke, at du har helt styr på begrebet budget, samt at det heller ikke er for godt med det regnskabstekniske. Det gør det jo ikek nemmere

Der er mange penge i branchen, men men som sagt...... den er plumrådden.



Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 15:01

Indianere = jysk for timelønnede

Kommentar
Fra : Sialkot


Dato : 01-07-07 16:13

Jamen hvor er jeg glad for så mange response..:)
Jeg må nok gøre en ting klar, jeg har ikke tænkt mig at grundlægge mit firma på snyd og bedrag.!!
Måske tjener man mange penge ved snyde i skat og ansætte sort arbejdeskraf....Men jeg har den holding at man ikke kan tage alle sine penge med i graven!!

Mit rengøringsfirma skal udstråle åbenhed og ærelighed og det gøres blandt andet ved dialog og hårdt arbejde!!.

Hvad synes i er rimelig at tag i timelønnen. og efter som kokurrencen er hård, hvilken taktiker skal man anvende for at gøre sig synlig ?
Skal man giv nye kunder tilbud...Lidt rabat ,- andre forslag ?

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 01-07-07 16:17

Nu tror jeg du skal regne med, hvis du vil arbejde for firmaer, så er det kontraktaftaler hvor du skal tilbyde en nærmere specificeret service, og til fast månedspris. Det med timelønnen er kun for ikke faste kunder, såsom private og måske mindre firmaer, som så selv vil bestemme hvornår du skal udføre din opgave.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 01-07-07 16:40

Troværdighed, pålidelighed og omhu, tror jeg vil være gode salgsargumenter. Men det kræver du har folk du kan stole på. Dem der udelukkende kigger på prisen er alligevel uinteressante kunder. Sælg på kvalitet - og sørg for at yde det.

Kommentar
Fra : larsehrhardt


Dato : 01-07-07 23:51

Når jeg læser dine sidste indlæg tænker jeg: Har han overhovedet noget at have det i eller er han en drømmer. Kan du ikke klare dig ½ år uden indtægt og uden at låne, skal du glemme ideen. Det er ikke morsomt at drive et rengøringsfirma. Ser du et der virkeligt giver overskud er det fup. Inden du stiller spørgsmålet, må du da lave et nogenlunde budget og hvordan kan du det, når du ikke engang har besluttet dig for en timeløn. Har du arbejde i dag så pas det, har du ikke arbejde har du sikkert ikke råd.
LE.

Kommentar
Fra : betonjens1


Dato : 01-07-07 23:56


Jeg vil råde dig til at tage et iværksætterkursus,i mine øjne lyder du fantastisk naiv,du aner ikke hvad det er du er på vej ud i,der er mange ting man skal sætte sig ind i,og mange forskellige myndigheder der skal kontaktes før du gård i gang men bare rolig du har tid nok kunderne kommer ikke strømmende hvis det er det du tror,prøv lige at regne på hvad der er til dig selv vis du tager 190,00kr. i timen du skal betale en anstændig timeløn,betale feriepenge,pensjon,arbejdsmarkedbidrag,forsikringer,transport,indkøb af rengøringsmidler,m.m.Men det lære du på kursusset

Kommentar
Fra : PizZ4


Dato : 18-07-07 12:15

Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål, men jeg mener du bør få anskaffet dig en hjemmeside med eget domæne/mail-domæne. At du sender en @hotmail.com kontakt ud, ser mindre professionelt ud. good luck med det hele du.

Accepteret svar
Fra : b-and

Modtaget 80 point
Dato : 15-08-07 21:48

Først så vil jeg ønske dig tillykke med dit nye firma, altid rart og se når drømme/lyst bliver realiseret til virkelighed.

MEN når det er sagt – så kan vi nok konstaterer, at det er et meget konkurrencepræget marked du bevæger dig ind på.

Du har stillet nogle konkrete spørgsmål, og dem skal jeg nok besvare senere – men først så er der nogle andre ting som skal på plads!!

Enhver virksomhed skal ha’ et idégrundlag – altså et prospekt/forretningsplan der beskriver hvad der er virksomhedens målsætning, samt hvordan den vil nå disse mål.

Den skal bl.a. omhandle målgrupper, om du vil køre efter facility management princippet eller du vil gå målrettet efter delmarkeder.

Dernæst så skal der udarbejdes drift, status og likviditetsbudgetter – samt budgetforudsætninger der fortæller hvordan du er nået frem til dine tal og viser om virksomheden overhoved har mulighed for at overleve. Der skal også i din branche indregnes løn og materialeforbrug i procenter i forhold til entreprisesummen, således at du har styr på disse ting, for du må ikke glemme at i servicebranchen, er det arme og ben du sælger – og er der ikke helt styr på dem, så dør virksomheden.

Du skal ha’ et kalkulationsprogram, der kan udregne salgsprisen baseret på hvilke rengøringsprogram du tilbyder den enkelte kunde – altså et 511program til en pris og evt. et 555 program til en anden incl. materialeforbrug.

- ooOoo -

Nu til dine spørgsmål:

Der findes forskellige modeller, men ingen der ikke koster noget. Salg er en investering som på sigt skal gi’ et afkast.

MEN du har ikke noget unikt og tilbyde, du skal ud og opererer på et marked med mange udbydere – så investeringen er altså langsigtet … og sorry, men sådan er det.

At annoncere i aviser kan ofte gøres ved at du laver en aftale med bladet – du indsætter en annonce og de giver en artikel. Det kaldes i daglig tale for ”luderjournalistik” men kan være meget hensigtsmæssigt. Det kan bl.a. være lokalaviser i et bestemt geografisk område du vil til at bearbejde.

Der findes også andre modeller for dette.

NEJ jeg tror ikke du kan finde provisionsbaserede samarbejdspartnere – det er altså en omkostning som virksomheden skal bære … og derfor være indregnet i budgetterne.

Så til din pris. Du taler om 190 kr. pr. time.
Kontakt Servicebranchens Arbejdsgiverforening under HTS, de forhandler overenskomster for servicemedarbejderne og kan sikkert lokkes til at sende dig en – eller så skal jeg skaffe din et eksemplar.

Du skal huske – at der skal lægges mindst 26% på lønnen i sociale omkostninger til at dække feriepenge, IP arbejdsmarkedsbidrag, ATP, pension m.v.

Så dine 190 kr. NEJ de rækker som en skrædder i helvede…

Håber ikke at jeg har skræmt dig – men forsøgt at være ærlig så du kan se hvad du er oppe imod…



Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-08-07 21:58

Velkommen til dig b-and det kan jo være, at du kommer med de "vise" ord til Sialkot

Kommentar
Fra : b-and


Dato : 15-08-07 22:23

Tak for velkomsten.

Om det er lykkedes mig ligefrem og komme med de vise ord, det tror jeg nu ikke – men kender en del til erhvervslivet i almindelighed og servicebranchen i særdeleshed…



Godkendelse af svar
Fra : Sialkot


Dato : 21-08-07 09:06

Tak for svaret b-and.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste