Om uddannelsen
Professionsbachelor i ernæring og sundhed samler de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings- og husholdningsøkonom og klinisk diætist i en enkelt uddannelse.
Uddannelsen er opdelt i en basisdel på 1 1/2 år og en specialedel på 2 år. I løbet af studiet har du minimum 20 ugers praktik.
På basisdelen er der undervisning i emner inden for ernæring, fødevarer, forbrug og sociologi. Du stifter også bekendtskab med pædagogisk teori og praksis, idet der på denne del er indlagt en praktikperiode, hvor du lærer at vejlede og formidle din viden om ernæringsrigtig kost.
På specialedelen skal du fordybe dig inden for et af følgende specialer: Human ernæring, Klinisk diætetik, Cateringledelse, Serviceledelse, Sundhedskommunikation, Produktudvikling eller Ernæring og fysisk aktivitet.
Udbuddet af specialer kan variere fra uddannelsessted til uddannelsessted. De består af obligatoriske fag, der knytter sig til specialet, og af valgfag.
Undervisningen er inddelt i hold- og gruppeundervisning, og i perioder skal du arbejde projektorienteret, både gruppevis og individuelt.
Eksamen. Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt inden for det enkelte speciale. I specialedelen er der indlagt en professionsrettet praktik, hvor du beskæftiger dig med det fagområde, du har valgt. For specialet Klinisk diætist er praktikken forlænget.
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Den engelske titel er Bachelor in Nutrition and Health.
Har du valgt specialet Klinisk diætist, får du autorisation i henhold til loven om kliniske diætister.
På Suhrs Seminarium udbydes uddannelsen også på engelsk.
Uddannelsen foregår i Haderslev, København, Sorø og Århus. Se højremenuen.
Adgangskrav
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:
studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx) eller højere handelseksamen (hhx)
særligt hf- forløb for fremmedsprogede (GIF)
en relevant erhvervsuddannelse, fx ernæringsassistent eller gastronom
Specifikke adgangskrav: Engelsk og kemi på C-niveau samt matematik, biologi eller samfundsfag på C-niveau. Disse krav gælder, uanset hvilken af ovennævnte uddannelser du søger ind med.
Optagelse
Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge optagelse i enten kvote 1 eller kvote 2.
I kvote 1 bliver man optaget på baggrund af sin gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit. Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.
I kvote 2 bliver man optaget på sine samlede kvalifikationer. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter selv deres udvælgelseskriterier. Undersøg derfor hos det enkelte uddannelsessted, hvordan de udvælger ansøgere. Se hjemmesideadressen i højremenuen. Ansøgere med udenlandske og internationale eksamener skal også søge i kvote 2. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.
Ansøgningsmateriale kan du finde på
www.optagelse.dk.
Uddannelsen begynder 1. september og 1. februar. På Jysk CVU og CVU Sønderjylland er der kun studiestart 1. september.
Adgangskvotienter
I oversigten over adgangskvotienter kan du se, hvilket eksamensgennemsnit, der gav ansøgere adgang til uddannelsen ved sidste optagelse.
I oversigten over hovedtallene kan du se, hvor mange der søgte, og hvor mange der blev optaget på uddannelsen ved sidste optagelse.
Økonomi
Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.
Karrieremuligheder
Professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder bl.a. som konsulenter i staten eller i kommunerne med at vejlede borgerne og de ansatte i social- og sundhedssektoren i sund kost, rengøring og hygiejne o.l. De kan også være ansat som cateringleder eller køkkenchef ved større køkkener på hospitaler, plejehjem og andre institutioner.
Nogle er ansat som undervisere på skoler, fx husholdningsskoler, social- og sundhedsskoler samt tekniske skoler eller arbejder med at sikre og udvikle ernæringsrigtige og forbrugervenlige produkter i levnedsmiddelindustrien.
Andre er beskæftiget med bistandsarbejde i udviklingslande. Enkelte arbejder som forbrugerjournalister eller som forfattere af faglitteratur inden for området.
Du kan læse mere om jobbet ved at klikke på linkene i højremenuen.
Du har som færdiguddannet mulighed for at videreuddanne dig til kandidatniveau ved fx at tage en uddannelse i fødevarevidenskab eller human ernæring. Du kan også tage en sundhedsfaglig kandidatuddannelse.
Få mere at vide
Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside. Se i højremenuen.
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Nr. 221 af 20. marts 2006.
Arkiv
Se artiklen om Ernæring og sundhed ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Nr. 112 af 1. marts 2002.
Adgangskvotienter 2006
Kvote 1 Standby
Suhrs Seminarium (sommer)
8,8
-
Suhrs Seminarium, engelsksproget (sommer)
8,5
-
Suhrs Seminarium, engelsksproget (vinter)
8,1
-
CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium (sommer)
7,3
-
CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium (vinter)
Alle optaget
-
CVU Sønderjylland
7,7
7,7
Jysk CVU
9,0
8,7
UddannelsesGuiden.dk - Ophavsretten tilhører Undervisningsministeriet
Artiklen er senest ændret 19. februar 2007 af Schultz Information.
Søg på andre måder
Uddannelser der ligner
Pædagogisk diplomuddannelse
Human ernæring
Klinisk ernæring
Fødevarevidenskab - levnedsmiddelkandidat
Folkesundhedsvidenskab
VIS ALLE (5)
Uddannelsen på engelsk
Global Bachelor in Nutrition and Health
Mulige job
Ernærings- og husholdningsøkonom
Klinisk diætist
Økonoma
Sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder
Uddannelsessteder
Ankerhus Seminarium
CVU Sønderjylland
Jysk Center for Videregående Uddannelse
Suhrs Seminarium
Andre brugere så på..
Klinisk diætist
Human ernæring
Find din voksenuddannelse
Ergoterapeut
Hovedtal for korte og mellemlange videregående uddannelser 2006
VIS ALLE (5)
Kombinationssøgning
Søg uddannelser ud fra ét eller flere kriterier
Vælg landsdel Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland København Vælg søgte niveau Grundskole, individuelle forløb m.v. Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) Andre ungdomsuddannelser Korte videregående uddannelser, KVU Mellemlange videregående uddannelser, MVU Lange videregående uddannelser, LVU Voksenuddannelser Andre uddannelser Long-cycle Higher Education Programmes Medium-cycle Higher Education Programmes Short-cycle Higher Education Programmes Vælg interesser Pædagogik, psykologi Kultur, samfund Transport, logistik Byggeri, anlæg Social, sundhed, pleje Dyr, planter IT, elektronik Sprog, kommunikation Undervisning, forskning Handel, økonomi Service Metal, mekanik Mad, ernæring Idræt Vagt, redning Film, teater, musik Håndværk, industri Teknik, naturvidenskab Salg, marketing Kunst, design
Alfabetisk indeks
Indeks over indholdet på UddannelsesGuiden.dk
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å