|
| Bolig i Sverige og Kbh Fra : Klumme | Vist : 1592 gange 500 point Dato : 12-06-07 23:53 |
|
Facts:
Et par bor til leje i København.
Kun den ene står på lejekontakten
De har boet sammen i et år og 3 mdr.
Spørgsmål:
Kan den som har lejekontrakten flytte til ejerbolig i Sverige, og lade samboen blive boende i det københavnske lejemål, uden at man iøvrigt foretager sig noget
Har man krav på at få samboen opført på lejekontrakten, og i så fald efter hvor lang tid.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 13-06-07 00:15 |
|
Klumme
Hvis den der står på lejekontrakten fraflytter lejemålet. så er lejemålet frit. Han/hun kan jo ikke have bopæl begge steder.
De må da tale med boligforeningen, det er jo dem, der i sidste ende kommer til at bestemme.
Har den samboende hele tiden været tilmeldt på adressen, så er der måske en mulighed for at han/hun kan overtage lejemålet.
Citat Har man krav på at få samboen opført på lejekontrakten, og i så fald efter hvor lang tid. |
Man kan da få den samlevende opført på lejekontrakten, men igen det er boligforeningen, som de skal rette henvendelse til.
Jeg kan som bruger på kandu ikke give dig et endegyldigt svar
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 13-06-07 00:20 |
|
Citat Han/hun kan jo ikke have bopæl begge steder. |
Hvorfor kan man ikke det. Må man ikke bo i udlandet og så have en lejelejlighed i København??? Skal man være tilmeldt folkeregisteret i Danmark, for at have ret til et lejemål i Danmark?
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 13-06-07 00:22 |
|
Ans.
Jeg ved godt at man bare kan henvende sig hos administrator, men det var for at være på forkant med noget viden.
| |
|
HVis man via folkeregisteret kan bevise at man har boet sammen i lejemålet i mere end ca 2 år, så har samboen ret til at overtage lejemålet.
Dette ved jeg gælder i privat udlejning.
I er dog nødt til at rette henvendelse til udlejer og få lavet et tillæg til lejekontrakten, hvoraf fremgår at den ene overtager lejemålet med alle rettigheder og forpligtelser, herunder det indbetalte depositum.
Jeg ved ikke om der kan være andre regler i boligforeninger, men jeg ser ej heller nogen steder der står, at i bor i en boligforening.
Hvis det er privat udlejning, og udlejer ikke vil acceptere, så kan du bare gå til det lokale huslejenævn og klage.
| |
|
jeg kom til at se at i kun har boet sammen i et år og 3 måneder, undskyld det havde jeg ikke lige læst ordentlig i første omgang, men jeg ville prøve alligevel hvis jeg var jer.
Mener ikke der er en helt klar regel om hvor længe, men det skal være en længere periode, og det er muligt at det lige er kort tid nok.
Men mon ikke udlejer er flink og siger ok, hvis ellers i har været nogle ordentlige lejere, så slipper han jo også for besværet med at lave ny lejekontrakt mv.
| |
|
Citat Hvorfor kan man ikke det. Må man ikke bo i udlandet og så have en lejelejlighed i København??? Skal man være tilmeldt folkeregisteret i Danmark, for at have ret til et lejemål i Danmark? |
Der er givetvis bopælspligt, hvilket vil sige, at nej, du kan ikke have en lejlighed som du ikke er tilmeldt, medmindre det er en ejerlejlighed uden bopælspligt.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 13-06-07 15:02 |
|
Tjaeeee det er åbenbart ikke så lige til, eller osse er det netop.
Man kunne jo osse forestille sig, at man bare flyttede og afmeldte sin adresse i DK og tilmeldte sig i S. SÅ længe huslejen går ind, er der jo ingen der får ondt nogen steder. Jeg mener.... postvæsen og folkeregister meddeler jo ikke administrator noget, og det samme gælder vel i S
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 13-06-07 20:41 |
|
Citat Man kunne jo osse forestille sig, at man bare flyttede og afmeldte sin adresse i DK og tilmeldte sig i S. SÅ længe huslejen går ind, er der jo ingen der får ondt nogen steder. Jeg mener.... postvæsen og folkeregister meddeler jo ikke administrator noget, og det samme gælder vel i S |
Jeg er nu i tvivl om, at det ikke vil blive opdaget.
Det kunne jo være at administrator sendte et brev, som så blev returneret af postvæsenet.
Er der ikke mulighed for fremleje af lejligheden. Evt. til den samboende, som ikke står på lejekontrakten ??
| |
|
man kan sagtens fremleje lejligheden til den samboende, men man må højst fremleje i 2 år og så hænger fremlejeren på alle forpligtelser.
Hvis fremlejetager ikke betaler huslej, kommer fremlejeren til det.
Historien melder ikke noget om, om de to der har boet i lejligheden skal skilles/gå hver til sit, for er det sådan noget, vil det jo være en risiko at løbet.
Hælder stadig til den løsning at kontakte udlejer og få overdraget lejekontrakten til den der bliver i lejligheden. Siger udlejer nej, kan man jo bare vælge en anden løsning.
| |
| Accepteret svar Fra : RyeJensen | Modtaget 500 point Dato : 13-06-07 23:41 |
|
Det er rigtigt som det er anført, at parter der ophæver samlivet efter minimum 2 års samliv, frit kan vælge hvem, der kan overtage lejligheden (lejeloven § 77a), men det gælder jo så ikke her.
Udlejer kan modsætte sig fremleje, hvis lejerens fraflytning ikke skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold eller midlertidig forflyttelse eller lignende (lejeloven § 70). Hvorvidt lejeren har ret til at fremleje lejligheden kommer altså an på formålet med lejerens fraflytning. Denne løsning kan være god nok, hvis opholdet i Sverige er af midlertidig karakter. Jeg mener ikke, at der er noget i vejen for, at en lejlighed kan fremlejes i mere end 2 år, men det har du ikke krav, og udlejer modsætte sig dette.
Det er risikabelt for lejer bare at lade sin adresse være registreret på lejemålets adresse, for han har pligt til defakto at bebo lejligheden. Gør han ikke det, kan lejeaftalen ophæves (lejeloven § 93, stk. 1, litra d). Man bør altså få dette problem afklaret.
Det vil være nemmest hvis udlejer vil være lidt behjælpelig. Men udlejer er jo ikke nødvendigvis interesseret i at lade dig slippe, for han ved jo ikke hvem den person er, der skal overtage lejemålet. Hvis fraflytningen ikke skyldes "skilsmisse" kan man jo tilbyde udlejer, at man forbliver på lejekontrakten, således at såvel den fraflyttede som den nye lejer hæfter for forpligtelser efter lejeaftalen. Det kan måske hjælpe lidt på udlejers velvilje.
Jeg har tidligere arbejdet i en ejendomsadministration og grunden til, at man ikke ønsker at en lejer bare kan stoppe en ny lejer på kontrakten, og så selv udtræde, er, at en lejlighed så kan sendes rundt i en familie eller vennekreds udenom eventuelle ventelister. Men prøv dog at kontakte udlejer.
Mvh
RyeJensen
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 18-06-07 12:07 |
|
Du har ret Rye Jensen. Det bedste var om udlejer var lidt behjælpelig, men desværre kender jeg hans sind, og forventer ingen flexibilitet derfra. Ang. den lejer som skulle overtage lejemålet, så har hun jo boet der i 1 år og 3 mdr allerede, og er fortsat tilmeldt folkeregisteret på adressen. Men det ender med, at ham der har lejekontrakten bare ligeså stille smutter og lader sin eks blive boende. Skulle udlejer opdage dette, hvad der er gode chancer for at han ikke gør, så kan jo højest - worst case -, opsige lejemålet.
Eksen bliver orienteret om dette, og accepterer hun vilkårene, så har hun om 9 mdr. været tilmeldt på adressen i 2 år, og skulle derefter uden problemer kunne overtage lejemålet i henhold til lejelovens § 77a, som du i dit indlæg nævner.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|