Hej.
Jeg har fra bladets start abonneret på Digital Foto. Det har hjulpet mig langt hen af vejen. Efter nytår har der imidlertid været meget knas med leveringen. 5 - 6 gange har jeg måttet skrive til dem for at få mit blad. D.v.s. at jeg flere gange først har fået det, når næste nummer er på gaden. At svare på mails er ikke noget man prioriterer særligt højt. Andre gange svarer de slet ikke.
d. 12 marts gik jeg ind på min abonnementsside. Her konstaterede jeg at det blad, der skulle være på gaden 14 dage senere var jeg allerede krediteret for!
Nu besluttede jeg mig for at opsige abonnementet, da der ikke er andre fordele ved et abonnement end at det bliver tilsendt senest på udgivelsesdagen - hvis de altså husker det.
På min abonnementside udfyldte jeg formularen, hvor jeg opsagde abonnementet pr. omgående.
For første, sidste og eneste gang, fik jeg hurtigt svar - ordene var:
"Hej. Din opsigelse er modtaget. mvh Kundeservice."
Da jeg straks gik ind på min abonnementside, kunne jeg ikke logge ind - jeg fik beskeden:
Enten er dit abonnement opsagt eller også er det så nytegnet, at det endbu ikke er oprettet.
Så jeg troede, at at så var det i orden, men jeg skulle blive meget klogere.
14 dage senere kom næste blad. Jeg skrev til dem gentagne gange - ingen reaktion!
Jeg prøvede mange gange, at ringe til dem, men jeg kom aldrig igennem. Jeg ventede mindst 3 minutter og en enkelt gang helt op til 22 minutter, men det er nemmere at blive konge af Sverige.
3 uger senere fik jeg endnu et blad. Samme procedure, men heller ikke denne gang kom jeg i kontakt med dem.
3 uger senere kom 3. blad, jeg prøvede rumlen ige og igen, men ingen kontakt.
Efter 3 uger kom endelig en mail fra dem: Jeg skulle sende dem mailen, med deres bekræftelse. Det gjorde jeg så.
I går fik jeg et brev fra Kundeservicen. Nu bekræftede de endelig, at mit abonnement var opsagt, men jeg skyldte dem for 4 blade!
Hvordan kan man skylde for noget, man har afbestilt og fået bekræftet?
Er der nogen, der har lignende oplevelser med Bonniers, så vil jeg enorm gerne høre om det.
mvh
spimmer.