/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Brugsprøve for jagthunde
Fra : Birgitta
Vist : 1167 gange
100 point
Dato : 16-01-03 18:29

Jeg skal til brugsprøve for første gang med min første retriever, en kvik lille rød golden på godt 9 mdr. Hvor finder jeg gode råd og de oplysninger, der IKKE står i brugsprøveregelementet (som jeg har). F.eks. hvor meget må man snakke med sin hund, -hvor tæt skal den følge føreren under gang, hvor længe skal den sidde inden indkald, o.a. Jeg kan ikke nå at se en brugsprøve "live", da vi ret snart skal til prøve... -Altså gode råd fra nogen som måske selv har prøvet det. IKKE en henvisning til et telefonnummer.

 
 
Accepteret svar
Fra : jytteras

Modtaget 100 point
Dato : 17-01-03 04:56

Hej Birgitta

Da jeg selv underviser retrievere på brugsprøveniveau, undrer det mig at du ikke på træningsholdet har fået den slags orientering - men jeg skal prøve at give dig det på skrift;

Lineføringen - skal helst foregå med slap line, eller trækkes der evt. et enkelt point eller to

Fri ved fod - du må gerne snakke til din hund, men gør det lavmælt og kun som ros eller irettesættelse ................... din nervøsitet må ikke gøre at du taler din hunds koncentration ihjel
Klap på låret er også tilladt og skulle din hund komme lidt for langt væk fra dig giver du en PLADS kommando og fortsætter blot med hunden fri ved fod.
For megen snak, eller kommandoer kan ødelægge helhedsindtrykket og give et fratræk på et par point - så begræns det, men vær ikke bange for at korrigere din hund eller rose den - det er tilladt.

Bliv siddende - Skulle din hund rejse sig for at følge efter dig, får du lov at gøre øvelsen om, alt efter omstændighederne helt op til 3 gange, så giv dig selv lov til at gøre det ordentligt (ligesom når du træner derhjemme).
Når du så er kommet ud til dommeren og din hund sidder eller ligger pænt nede ved pælen, går der som regel max. ½ minut indtil du får lov at kalde din hund ind, dommeren vil blot se at hunden først kommer når DU kalder på den - det er det eneste
(Men træn din hund i at du mindst halvdelen af gangene går tilbage til den, så den ikke lærer at når du har vendt dig med front mod den, vil der komme et indkald for så risikerer du at den kommer af sig selv ................ en ganske almindelig brugt træningsmetode, som du sikkert har lært på træningspladsen)

Apportering - alle genstande er tilladt at bruge, jeg har haft hunde til træning, der har taget deres brugsprøve med en sutsko eller en bestemt legebold.
Men det lyder ikke som om det er apporteringen, der er dit problem, så jeg vil blot fortælle dig, at den siddende aflevering IKKE behøver at være inde på plads.
Hunden skal blot sidde og holde apporten inde ved dig - der er INGEN regler om at den skal sidde på din venstre side, men den må først aflevere på din kommando, når du får lov af dommeren.

Skudafgivelse - som Kristian ganske rigtigt skriver må din hund gerne rejse sig og være interesseret, den må blot ikke vise angst.
Jeg kan fortælle dig at min yngste hund drønede ud for at apportere det som den troede dommeren skød, til stor moro for alle ................. og jeg fik max.point i øvelsen fordi hunden udviste stor interesse for skuddet og bestemt ikke angst. ;-D

Altså - der er store muligheder for at få lov til at snakke og korrigere sin hund, men overdriv ikke, det vil være synd for hunden at I mister mere end de tilladte 5 point fordi DU snakker for meget, ikke???

Held og lykke med brugsprøven, jeg håber du kan bruge min vejledning.

Venligst Jytte

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 17-01-03 11:06

Hej Jytte
Jeg vil nok sige at du har været heldig med dommer den dag du var til brugsprøve med din hund.
Jeg har selv indtil flere gange været til brugsprøve OG aldrig oplevet en dimmer som acpeterede at hunden forlod sin plads men at den rejser sig er i orden.
Her nedenunder er stk 8 fra brugsprøvereglementet.
Man kan så diskutere om hunden flygter eller tror at den skal apotere men at den forlader sin plads er en fejl.
PÅ a- b eller c prøver må en hund heller ikke forlade sin plads for så knaldapporterer den jo
mvh
Kristian


8.   Skudafprøvning. Føreren fjerner sig ca. 1 m. fra hunden, og der afgives skud med 6 mm alarmpistol. Viser hunden jagtiver, ved at den f.eks. rejser sig, er ingen fejl, men den må ik-ke vise angst eller flygte bort fra det sted, den er placeret. Ved skudafgivelsen står domme-ren i rimelig afstand fra hunden, og skud afgives væk fra hunden.

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 17-01-03 11:26

hej krkr

Du lyder til at være kendt med markprøver og det samme er jeg (har flere vinderplaceringer på flere forskellige hunde) og derfor ved både du og jeg også at du tydeligt kan se forskel på om en hund er angst eller ivrig.

Min hund havde været med på jagt dagen før og troede virkelig at der måtte falde noget i den retning dommeren skød - han kunne have valgt at gøre det om, for at se om hunden blev der og ikke udviste angst. Istedet valgte vi altså at kaste en dummy til hunden og grine af hans iver.

om jeg har været heldig eller ej ........................ brugsprøvedommere er jo også mennesker

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-01-03 17:33

Hej Jytte.
Vi har ikke gået til brugshundetræning, da jeg ikke vil bruge min hund til jagt, men vil dyrke lydighed med hende. Derfor har jeg gået på DKK s hvalpehold i stedet og håber på at få plads på et klasse 1 hold i løbet af 2003. Ang. apporteringen, så har jeg nogen problemer, men måske kan de løses, hvis vi bruger en bold i stedet for dummy. Med en bold kommer hun pænt hjem og sætter sig foran mig. Hun forventer så, at jeg "giver pote" med venstre hånd, inden hun afleverer til min højre (noget hun selv har fundet på). Men hun er tilbøjelig til at tygge på bolden....... Med en dummy løber hun på kommando pænt ud og henter den, og kommer også tilbage med den. For det meste bærer hun den pænt og forsigtigt. Men hun er ikke god til at vente med at aflevere, smider den tit idet hun sætter sig. Jeg kan dog for det meste nå at gribe den, men det bliver så ikke på dommerens kommando. Hvad er værst/bedst?

Der vil (sandsynligvis) ikke være problemer med "sit, bliv, hjemkald" eller med knaldapportering. Og hun går også ret pænt med og uden snor.
Skydningen kan jeg jo af gode grunde ikke træne, men hun klarede nytårsaften fint nok, og har heller ikke reageret på forsinkede nytårsknald her i januar.

Til Kristian. Jeg ved ikke, hvor de "mange" brugsprøver er her i foråret. Jeg kender ikke til andre indenfor rækkevidde end den i Fr. sund d. 26. Skal lige siges, at jeg ikke har bil og derfor er afhængig af offentlig transport. Hvor skal du til prøve på søndag? -Nok ikke i nærheden af København, vel?

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 17-01-03 17:59

Hej
Birgitta
Her er en links som er god
http://www.retrieverne.dk/
På denne hj.side kan du se hvor de forskellige arrangementer der i er hele DK og på næsten alle arrangmenter afholdt af DRK (Dansk retriver klub) er der brugsprøve.
Men ellers kan jeg KUN andbefale dig at du tager på en lydighedskursus i DRK og den kreds du tilhører kan du også finde på den links som jeg oplyste.
Jeg bor i Jylland og skal til brugsprøve i Bække REG Sydjylland.
Hernede i Sydjylland har vi et medlem som aldrig har haft bil eller kørekort men han har altid været storbruger af de forskellige arrangementer som afholdes.
Dette foregår ved at han tilmelder sig et arrangm.Får et katalog,ringer til en person som bor i nærheden af ham og så har han kørelejlighed.
Dette kan gøres fordi i DRK kommer vi hinanden ved.
Det med at din hund smider dummyen.Giver du godbider når hunden har afleveret??
Hvis Ja så er det jo belønningen for at hente dummyen.
Hvis ja så skal du have dette fjernet for det er belønning i sig selv og hente dummyen
Ellers prøv at sætte dig på hug lad være med at tage dummyen med det samme kæl med hunden lidt sig så aflever eller slip HUSK ros giv den dummyen med komandoen HOLD FAST gå lidt rundt lad hunden beholde dummyen stop ned på hug kæl lidt igen få så dummyen igen MEN husk ingen godbidder
Håber dette er lidt hjælp men ellers KNÆK og Bræk
Kristian

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 17-01-03 18:04

Hej igen
Har lige været inde for at se og indtil April er der 8 gange brugsprøve oppe i dit område der er nord og midt Sjælland
kristian

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-03 10:45

Jeg har været afskåret fra kandu et par dage, vistnok fordi de har skiftet adresse, men nu virker den vistnok igen...
Kristian. Jeg er medlem af DRK, og DKK og kender godt diverse sider. Men når jeg siger, at jeg er afhængig af offentlig transport, så mener jeg det. Jeg kunne IKKE drømme om, at ringe til vildtfremmede mennesker for at få kørelejlighed. Og man skal da iøvrigt slet ikke tilmelde sig på forhånd til en brugsprøve... eller skal man..?..
Jeg har gået til hvalpetræning i 8 uger i DKK og tog offentlig transport dertil (1½ time hver vej, 20 min. i bil). De fleste gange fik jeg kørelejlighed hjem igen, men det var da ikke noget jeg forventede og da slet ikke noget, jeg kunne regne med. Det der "kommen hinanden ved" er nok mere noget jysk end det er noget retrieverisk.( -desværre...) Nå, men jeg har også gået på hvalpekursus i DRK i 8 uger, så jeg synes nok, det snart er på tide, at jeg går videre til det, der interesserer mig, nemlig lydighed med henblik på at gå til prøver. Derfor vil jeg gerne afslutte brugsprøvetræningen nu, -for der bliver lagt vægt på forskellige ting indenfor de to systemer.

Godkendelse af svar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-03 10:54

Tak for svaret jytteras.
Hvis du har flere guldkorn, så kom med dem under mit andet spørgsmål "brugsprøve for retrievere 2". Jeg er lidt bekymret for apporteringen, -hun gumler. Men ellers går det nok meget godt.
                        

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 19-01-03 16:41

Hej Birgitta
Nej man skal ikke tilmelde sig på forhånd til brugsprøve det gør man på dagen
Min brugsprøve gik helt op i røv og nøgler så IKKE BESTÅET men vi klemmer da på igen.
Jeg gjorde nok den fejl ad jeg var på skue først og gik så ud til brugsprøven til sidst og da var han (hunden) helt oppe at køre.
Hvis du kom ud til noget træning i DRK så lærte du også nogle folk at kende så er de jo ikke vidtfremmede mere og mit indtryk er at det er søde folk som træner i DRK.
Oppe i dit område (FR-Sund )må der da være noget træning som du kan deltage i og ellers hvis du har mulighed for at komme ud og se en prøve kunne det jo være at det fangede din interesse det er meget spændende
Kristian

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-03 18:01

Hej, Kristian.
Surt, at I dumpede, hvad skete der?? -Stak han af, eller sådan noget?? Hvad var der flest problemer med? Fri ved fod??
Jeg bor ikke i F.sund, men har taget dertil for træning og skal også dertil til brugsprøve næste søndag (1½ time med off. transport). De mennesker, jeg har gået til hvalpetræning med har ikke været interesseret i at træne til prøver. De fleste her i hovedstadsområdet vil "bare have en god hund.." Og mange tager kun hvalpetræningen, fordi det var et krav fra kennelen, hvor de har købt hvalpen.
Mine hunde har selvfølgelig været vant til bus og tog fra de har været helt små. Så de gange, jeg har været på udstillinger eller til lydighedsprøver med mine tidligere hunde, da har jeg hver gang taget med offentlig transport (1 -2½time hver vej) -så det er ikke noget stort problem, -Hvis arrangementet bare er indenfor off. trans.-rækkevidde. Og det mangler altså lidt.
---Så vi må altså bare bestå på søndag.............

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 20-01-03 13:34

Hej Birgitta
Ja gu er det surt at jeg(den)dumpede men som skrevet før tror jeg at det var alle de hunde inde i hallen som gjorde for stort et indtryk på ham.
Da jeg kom ud på brugsprøvebanen kunne jeg godt mærke at han var meget stresset men jeg startede alligevel og selve banen gik fint men så skulle der lige pludselig leges med dummyen fik ham dog kalt hjem.
Så kom skudafgivelsen hvor han ikkebare rejste sig men løb ud i skudretningen og DET ville dommeren ikke apceptere så her mistede jeg de sidste poient så derfor.
Det var også derfor at jeg skrev til Jytte at hun havde været heldig.
Hernede i det sydjyske vil en dommer godt apceptere at hunden går et par skridt væk men ikke flere meter.
Kristian
ps kan så lige tilføje at jeg blev 3 vinder flathan så her var succen da hjemme efter hans debut på skue jeg stod sammen med 3 ck hunde

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-01-03 18:01

Tillykke med 3 vinder-pladsen, Kristian(Man kan jo ikke både være smuk og klog ). Hvor gammel er din "dreng" egentlig?? -Du må kunne finde en anden brugsprøve inden d. 8-2. Ellers må du lige suse over broen og møde op på søndag i Frederikssund. -Dér er der ikke nogen udstilling eller skue først, -men andre hunde slipper man jo nok ikke for. Alt foregår dog udendørs, så det er nok mindre stressende.

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 20-01-03 19:59

Hej Birgitta

Jeg kigger ind og ser om jeg kan finde dit spørgsmål om gumlen på apporten, det er jo en af den slags ting, som kan løses på mange forskellige måder alt efter hvad der ligger til grund for det.

Ærgeligt for dig Kristian at du ikke bestod, men bedre held næste gang og iøvrigt tillykke med den flotte placering i udstillingsringen.

Nu er dette ikke en reklameside, men alligevel kan jeg da ikke nære mig Birgitta - jo man kan sagtens være både smuk og klog; Vi har vundet vores regions dualpokal 6 år i træk og ungdomsdualpokalen er to ud af tre år gået til vores opdræt.
Desuden har den ene af vore hunde (eget opdræt) tre år i træk vundet den landsdækkende dualpokal - det har ingen hunde gjort før hende, til trods for at den har cirkuleret siden -69.
Så keep on begge to, det er sjovt at have en hund der både er smuk og klog

Kommentar
Fra : jytteras


Dato : 20-01-03 19:59

Hej Birgitta

Jeg kigger ind og ser om jeg kan finde dit spørgsmål om gumlen på apporten, det er jo en af den slags ting, som kan løses på mange forskellige måder alt efter hvad der ligger til grund for det.

Ærgeligt for dig Kristian at du ikke bestod, men bedre held næste gang og iøvrigt tillykke med den flotte placering i udstillingsringen.

Nu er dette ikke en reklameside, men alligevel kan jeg da ikke nære mig Birgitta - jo man kan sagtens være både smuk og klog; Vi har vundet vores regions dualpokal 6 år i træk og ungdomsdualpokalen er to ud af tre år gået til vores opdræt.
Desuden har den ene af vore hunde (eget opdræt) tre år i træk vundet den landsdækkende dualpokal - det har ingen hunde gjort før hende, til trods for at den har cirkuleret siden -69.
Så keep on begge to, det er sjovt at have en hund der både er smuk og klog

Kommentar
Fra : krkr


Dato : 20-01-03 23:25

Hej birgitta
Min hund er lige blevet 11 md. det er en flatcoated som jeg har hentet i Sverige og bortset fra i søndags så tegner han til at blive en god hund.
Jeg skal til KBH ma-ti men vi har en brugsprøve d.01/02 i Esbjerg
Jytte Jeg har lige været inde på jeres hj.side (Lille ulstrup regner jeg med) og må nok sige at i går til den flotte reslutater i opnår med jeres hunde.
Jeg har ikke selv været på prøve i en stykke tid gammel hund der døde og opstart med denne nye hund men jeg kommer.
Jeg har kun det problem at jeg kan lide en flatters temprament så derfor er det min hund og ja så skal jeg jo bare være en tand bedre for at klare mig blandt lapperne( har haft labrador) da de jo er i overtal på prøver.
Ellers tillykke med de flotte præstationer.
Kristian


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 26-01-03 17:58

Hej, Kristian og Jytte.
Min lille flinke røde Silke "blev brugshund" i dag. Jeg synes, at dommeren var MEGET flink. Jeg havde selv gevaldig hold i ryggen (havde vagtlæge i går) og jeg var lige ved at ramme dommeren med dummyen. Og Silke syntes vist, at når jeg ikke gjorde mig mere umage, så gad hun heller ikke, så det var lige før, hun ikke gad at hente dummyen til mig. Men så fik vi lov at lave det om, og så gik det helt fint.
I skal have tak for jeres assistance. Jeg håber for Kristian, at det lykkes næste gang. Held og lykke med det.
Birgitta

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste