|
| Skærm til hund Fra : Axelise | Vist : 6667 gange 100 point Dato : 15-04-07 20:32 |
|
Min hund skal opereres i morgen og have fjernet analkirtlerne.
Normalt få hunde jo en skærm på hovedet efter sådan operation for at hindre dem i at slikke i såret, men i min hunds tilfælde kan det ikke lade sig gøre, da han går i total panikangst, hvis han får en skærm på.
Jeg har derfor tilrettelagt mine 4 sidste feriefridage mandag-torsdag i næste uge for at kunne passe ham, og min mand bruger en feriedag fredag, så vi skulle være dækket ind.
Jeg har noget desinficerende sårspray, som samtidig lugter sp grimt, at hunden ikke har lyst til at stikke sin snude for tæt på, så jeg forestiller mig, at jeg kan sprøjte lidt af det i området også.
Og så er der endelig den mulighed, at jeg kunne få dyrlægen til at udskrive noget beroligende, så han døser godt hen om natten, hvor vi jo af gode grunde ikke kan holde øje med ham.
Men jeg tænker på, om der kunne være andre muligheder, som man kan benytte sig af?
Jeg mener, at jeg engang har set en tingest, som kan pustes op og som hunden kan få om halsen. Den fylder ikke nær så meget som en skærm og giver dermed ikke hunden en oplevelse af at være lukket inde, men den kunne måske pustes op til at han lige nøjagtig ikke kan nå ned til numsepartiet.
Jeg har også overvejet at give ham bukser på om natten, men ved ikke helt, om han vil finde sig i det (buldogs er nogle viljestærke og stædige asener), så hvis han bider dem af om natten, er vi jo lige vidt. Og så er der også det problem, at jeg har hørt at hunde efter en analkirteloperation kan få beskadiget deres lukkemuskulatur, så de de første dage efter operationen kan komme til at besørge på gulvet. Og så skal han jo ikke have bukser på....
Gode råd modtages med kyshånd!
| |
| Kommentar Fra : k1975 |
Dato : 15-04-07 20:56 |
|
Jeg vil også mene at dyrlægen er den nærmeste til at råde.
Forsøg nu ikke på noget selv, det kan gå galt.
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 15-04-07 20:59 |
| | |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-04-07 21:01 |
|
Jeg ved hvad det er for en, du tænker på. Jeg har endda et billede af den.
Men hvordan du får fat i den til i morgen? Det ved jeg ikke.
Du kunne få billedet og vise det til din dyrlæge..
Du kunne også forsøge at lave et rør af lidt stift skumgummi..
Skumgummi fås i forskellige hårdheder. I en specialforretning kunne du få en bid der er fast og ikke for tyk. Hvis det bliver viklet om halsen et par gange og bundet fast, så kan det måske være nok?
Der ligger en butik, der hedder "Hyndeskrædderen" F.sundsvej 197 2700 Brønshøj. De har forskellige slags skumgummi.
Ups: http://www.hyndeskraedderen.dk/
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 15-04-07 21:14 |
|
Den "gennemsigtige" model kan findes på http://www.kattespecialisten.dk/index.php/cPath/98_118
Men som Birgitta er inde på "Men hvordan du får fat i den til i morgen?"
Jeg tror ikke hunden "panikker" så meget, hvis den kan se igennem skærmen, så mon ikke din dyrlæge har en liggende... måske endda "skumfidusen", det kommer jo lidt an på hvor velassorteret han/hun er... men mon ikke det bliver for varmt med sådan et "halstørklæde" for den stakkels hund?
| |
| Kommentar Fra : k1975 |
Dato : 15-04-07 21:21 |
|
De fleste dyrlæger har i dag en gennemsigtig skærm.
Citat Normalt få hunde jo en skærm på hovedet efter sådan operation for at hindre dem i at slikke i såret, men i min hunds tilfælde kan det ikke lade sig gøre, da han går i total panikangst, hvis han får en skærm på. |
Har du ikke talt med din dyrlæge om det problem. Angsten kommer jo først efter skærmen er sat på. Det er ikke noget problem at sætte den på, for da er hunden stadig i narkose.
Men tal nu med din dyrlæge om hvordan, du skal forholde dig.
God bedring med din hund.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-04-07 21:24 |
|
Hunde-airbaggen er noget andet. Det er en oppustelig ring til at sætte om halsen...
Men jeg kan ikke finde den på nettet.
jeg har et billede.....
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 15-04-07 22:05 |
|
Måske det her er løsningen
Citat Tina sad på gulvet og snakkede og legede med ham, mens hundeskærmen var på ham, i en halv times tid. Det gik fint og så tog vi den af ham igen og han fik den så først på da vi gik i seng. Mod al forventning var der ikke en eneste lyd fra ham i stuen, hvor han sover. Vi havde ellers regnet med, at der lige ville gå et øjeblik inden han faldt til ro. |
Fra tidligere anviste link http://www.zeushunden.dk/?p=37
Husk nu på at tankens kraft er skabende... + hunden kan mærke din angst/febrilitet, så bare i gang med at tænke positivt & ellers ikke bekymre sig så meget.
Hav tillid til din dyrlæge... måske du/I skal ha' noget beroligende
| |
|
hejsa
vi havde samme problem da vores hund blev steriliseret, og det er jo et stor ar på mavsen, så vi regnede med at hun skulle have skærm på , dyrlægen mente ikke det var nødvendigt, men tro mig det var det for hun bed i stingene så jeg måtte akut midt om natten køre på nærmeste dyrehospital for at hente en skærm, den kunne hun bestemt ikke lide men efter hun havde haft den på et stykke tid faldt hun til ro og affandt sig med det. hun havde den kun på når vi var gået i seng, for vi havde som jer også taget fri fra arbejdet. om dagen havde jeg taget et stort stykke stof som jeg bandt om mavsen på hende så jeg ikke skulle holde øje med hende hele tiden. så du kan da prøve med et par bukser og vil han ikke finde sig i det så har du da prøvet, men få en skærm med og du kan altid klippe den til hvis den er mega stor. pøj pøj
venlig hilsen chicapigen
| |
| Accepteret svar Fra : Nordsted1 | Modtaget 100 point Dato : 15-04-07 22:28 |
| | |
|
ja nordsted1 det er den helt rigtige løsning, hvis jeg skulle alt det igennem igen vil jeg helt sikkert foretrække sådan en den er meget smart, og den kan hunden færdes rundt med uden at rive alt på gulvet og støde ind i det hele
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 15-04-07 22:46 |
|
JA! Den ligner meget, Nordsted1.
Men Axelise er nok gået i seng... Det er jo (endnu) en streng dag i morgen..
Det kan være, hun kikker post i morgen formiddag..
Nu har jeg gemt linket, --hvis jeg skulle få brug for sådan en til Silke...
Så vil jeg osse slukke..
Sov godt alle.
Og pøjpøj osse fra mig til Axel og Axelise..
| |
| Kommentar Fra : k1975 |
Dato : 15-04-07 22:56 |
|
Ja hvis det er sådan en halsring, som dyrlægen også kan anbefale, så er det da godt.
Hvorfor bruges de ikke i forvejen af dyrlæger ?
| |
| Kommentar Fra : knh15 |
Dato : 16-04-07 06:54 |
|
Måske sådan en nakkepude mennesker bruger i biler. Den gør måske lige det der skal til for at din hund ikke kan nå ned til numsen.
Om natten kan du evt. sætte en klokke i halsbåndet, så i vågner hvis han rumsterer for meget rundt, for og slikke sig.
idé ??????????????????
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 16-04-07 06:58 |
|
Netop Nordsted1!
Det var sådan en ring noget lignende, jeg har set et sted.
Og jeg forestiller mig jo, at man kan puste lige nøjagtig luft nok ind til at han ikke kan komme til at slikke sig i bagdelen.
En skærm er udelukket, uanset hvad dyrlægen eller andre kloge hoveder herinde siger. Jeg kender min hund og dens psyke, så det kommer slet ikke på tale.
Den oppustelige ring er jo meget mere nænsom end skærmen, idet hunden ikke føler sig spærret inde, men kan orientere sig, som den plejer.
Jeg snakker lige med dyrlægen i dag, det kan jo også være at han har sådan en ring, jeg kan købe.
Tak for de krydsede fingre....jeg er ikke helt kry ved situationen.
Min ex (som jeg oprindelig fik hunden sammen med) tager med mig i dag for at dulme mit nervesystem, så det er en meget stor støtte, da min egen mand skal på arbejde.
Min mor er lige død, så derfor har jeg meget svært ved at skulle tackle min hunds sygdom, som nu har varet i 3 mdr oveni.
| |
| Kommentar Fra : Estrid |
Dato : 16-04-07 08:16 |
|
Vi lånte en skærm hos dyrlægen, den var gennemsigtig og bestemt ikke noget for Stella.
Og da Stella ud over at være blevet opereret fejler noget som udløses/ forværres af stres endte hun med at være iklædt en dragt lavet af et håndklæde. Det betød så at hvis man ikke var hurtig nok til at få taget den af når hun skulle i gården så stod det på rent tøj og tøjvask.
En dragt er kun løsningen hvis man er ved hunden 110% for det er ikke rart for den hvis den også ender som ble. Så I dit tilfælde er en ring om halsen nok det bedste.
Beroligende medicin - hør lige andre med din race om hundene kan tåle det. Alle dyrlæger ved nemlig ikke altid hvis der er noget medicin som nogle racer er specielt følsomme overfor.
Det samme med bedøvelse.
mvh estrid
| |
|
Hej Axelise!
De sidste mange år har jeg ikke brugt skærm til mine hunde når de er blevet opereret, den ene fik også fjernet analkirtlerne,det eneste jeg sørrede for var at have en dåse pudder hjemme til at pudre med, for at holde såret tørt, hvis de skulle slikke sig. Det var ikke noget problem, heller ikke om natten.
hilsen Kim
| |
| Kommentar Fra : MissXX |
Dato : 16-04-07 11:35 |
|
Hej Axelise!
Jeg har et forslag til skærm, som du sikkert selv kan lave nu og her:
Find en gammel havehynde, som er foret med skumgummi (2-3 cm tyk). Klip sædet af og tag betrækket af dette. Skær et kryds midt på sædet, præcist så stort så din hund kan få hovedet i gennem- Det kan måske være nødvendigt at fjerne lidt skumgummi i krydset. Og prøv den så på din hund. Den behøver ikke at være kæmpestor, bare så stor så den ligenøjagtig forhindrer ham i at komme til den anden ende. Den er effektiv, men ikke helt så effektiv som dyrlægens. Men det er da en nødløsning til natten.
Til dem som har store hund som jeg selv kan den gammel skumgummimadras bruges.
Håber at operationen gik godt og han komme sig hurtigt!
Hilsen fra Linda
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 16-04-07 17:11 |
|
Nu er Axel vel hjemme igen og operationen er tilsyneladende gået godt. De fjernede kun den ene analkirtel, nemlig den, der har voldt problemer, eftersom indgrebet vil blive for stort og omfattende, hvis han skulle have fjernet dem begge. Så jeg er egentlig lettet, for nu er risikoen for infektion efterfølgende formindsket med 50%, - hvis man nu skal se optimistisk på det.
Dyrlægen sagde, at de aldrig plejer at bruge skærm til hunde efter sådan en operation, men at det er godt at overvåge hunden. Så han anbefalede mig at lade Axel sove inde i vores soveværelse om natten, for så vil jeg vågne, hvis han begynder at rumstere.
Kim, var det noget specielt pudder, du brugte til din hund??
Lige nu er Axel bare småskvattet og småpivende ovenpå bedøvelse og alting, så han skal bare have ekstra mange kys og kæl de næste dage
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 16-04-07 17:23 |
|
NÅRH... Sikke en dyrlæge... Ordinere sengeleje inde i mors og fars seng...
Men din prægtige dyrlæge kendte ikke til hunde-airbaggen?
Jeg håber at I skal et eller andet lækkert sted hen på sommerferie... Det kunne I godt trænge til.. Alle tre.
| |
|
hej det var dejligt at høre det var gået godt, så nu må han rigtig ligge og flyde hos " mor" og "far " hihi så må man ikke håbe at han snorker så højt at i ligger vågen jeg snakker af erfaring for det gjorde luna , men pyt alt for hunden .
venlig hilsen
chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 16-04-07 18:06 |
|
Ja, Axel snorker virkelig meget! Men han får nu ikke lov til at ligge i sengen, han skal ligge i sin kurv, men ikke ude i gangen, som han plejer, nu bliver det ved siden af min seng den næste uge.
Min mand foreslog ellers, at Axel skulle have lov til at ligge i sengen de næste dage sammen med mig, og så ville han (altså min mand) ligge på en madras på gulvet
Så elsker man altså sin hund meget højt, når man er villig til at give afkald på sengen!
Men jeg mener nu, at det må være fint nok at blive "ophøjet" til at måtte opholde sig i soveværelset om natten!
Min dyrlæge havde ikke kendskab til den oppustelige hundekrave, og han er i det hele taget meget lidt sentimental hvad dyrene angår. Omsorgsfuld og dygtig og sød, men ikke for meget pylreri og hunden hedder "den" og ikke "han"
Han mente slet ikke, at jeg behøvede at tænke på karve og den slags, men jeg må gerne bruge den desinficerende sårspray, hvis jeg vil.
| |
| Kommentar Fra : Axelise |
Dato : 16-04-07 18:11 |
|
Og iøvrigt var min dyrlæge af den holdning, at Axel nok skulle vænne sig til en skærm efter nogle timer, hvis det skulle blive nødvendigt, men at jeg bør forsøge uden i første omgang.
Jeg er dog stadig lun på den oppustelige model, hvis det skal være en halskrave, skal det være dén.
Så points må gå til Nordsted1.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 16-04-07 18:13 |
|
Nårh, men din dyrlæge ved jo heller ikke, at Axel egentlig er en slags menneske...
Min venindes hund er lige blevet steriliseret, -og hun havde ikke krave på.. Heller ikke om natten.. Der skete ingenting, og hun helede fint op...
Det er vist ikke alle, og ikke altid, at hundene piller syningerne op...
Jeg vil nu alligevel foretrække en airbag hvis Silke skulle få brug for det en dag...
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 16-04-07 18:56 |
|
Selv tak Axelise.
Godt der er overstået, nu varer det "kun" en uges tid, så bliver du enormt træt/søvnig, for sikke en masse nervepirrende døgn og måneder du har haft. Nu kan det kun gå fremad
Da vores hund blev kastereret, fik han babybukser på, så behøvede jeg ikke være urolig, for så vidste jeg at der ikke kunne ske noget med syningerne, det affandt hunden sig med lige med det samme, dvs han var lidt småflov lige da han fik dem på, men når jeg bare roste ham til skyerne, var det lige før han blev lidt blæret af det.
Fortsat god bedring med Axel. Jeg håber også du og din far klarer jer??
| |
|
Hej Axelise.
Du kan bruge lidt børnepudder eller lidt kartoffelmel lige som på en baby numse, hovedsgen er at såret holdes tørt.
Hilen Kim
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|