/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12863
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
Fejl med PS/2 Mouse indgang.
Fra : præceptor
Vist : 898 gange
100 point
Dato : 17-03-07 12:08

Jeg har overtaget en ASRock K7VT2 baseret PC med Windows XP Home edition SP2 på.

Ved overtagelsen fungerede PS/2 musen, omend der vist tidligere havde været problemer med at musen kunne fryse.

Jeg har endvidere overtaget et trådløst Medion Keyboard og Mus sæt, som netop er tilsluttet via PS/2 Kbd og Mouse indgangene.

Medion sættet havde aldrig været tilsluttet, men virkede uden videre, og uden at installations CD’en skulle i brug.

Ved total virusscanning med AVG Free, blev der fundet 3 stk. trojanere som AVG Free simpelthen slettede.

Eftersom HD var formateret til FAT32, konverterede jeg sluttelig HD til NTFS.

Ved opstart efter endt konvertering kunne PS/2 museindgangen ikke længere fungere. Detter er selvfølgelig afprøvet med flere forskellige PS/2 mus.

Ved skift til Windows 98 på den samme PC, fungerer PS/2 musen stadigvæk, hvilket indikerer at der ikke er problemer med hardwaren.

I Windows XP fortæller systemet at der ikke er fundet fejl ved PS/2 musen, ligesom der ikke opnås noget ved at prøve at geninstallere musens drivere.

MD5 check af i8042prt.sys og mouclass.sys mod tilsvarende SP2 versioner af samme filer viser, at MD5 hash er identiske med disse.

I mit univers, lyder det for eksotisk hvis en konvertering af harddisk fra FAT32 til NTFS skulle sætte PS/2 mouse ud af drift, hvorfor jeg selv er mest tilbøjelig til at tro, at AVG free’s fjernelse af de tre trojanere kan have skabt problemet.

Eftersom de to normale i8042prt.sys og mouclass.sys imidlertid er tilstede i systemet og angiveligt fungerer som de skal, er jeg nu på herrens mark, fordi jeg ikke aner noget om, hvad jeg videre kan/skal tjekke for at kunne finde ud af, hvor det kan være at forbindelsen fra mouseporten ikke kommer korrekt igennem.


 
 
Accepteret svar
Fra : Fijala

Modtaget 110 point
Dato : 17-03-07 12:51

Hvad med en systemgendannelse tilbage til hvor det virkede.

Jeg medgiver at det lyder mystisk at en konvertering fra Fat32 til Ntfs skulle have noget at sige

Kommentar
Fra : serpyc


Dato : 17-03-07 13:11

Måske dine musedrivere har lidt skade.
Prøv at geninstaller driverne.

mvh




Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 17-03-07 14:49

En systemgendannelse går jeg ud fra er udelukket, idet jeg overtog computeren fra en anden mand, hvorfor der blev slettet en masse programmer, personlige data, profiler osv. Der blev derefter oprettet ny profil for mig, kontrolleret at tilbageværende programmer fungerede, hvorefter der blev lavet total virusscan og endelig blev der konverteret fra FAT32 til NTFS, og det skete altsammen indenfor det samme døgn, således der i denne situation ikke er noget brugbart at vende tilbage til, men en vis risiko for, at jeg fra at have et fungerende system med en underlig mouse defekt, kan ende op med et system der måske kan gå helt dødt.

Geninstallering af drivere er forsøgt, men systemet meddeler der ikke kan findes noget der er bedre end den eksisterende driver. Forsøg på at installere nye drivere fra extern CD, nægtes blankt af installationsprogrammet.

Fra W2K pro, er jeg vant til at kunne se sikkerhedsrettigheder på filerne på NTFS partitioner, men det kan jeg ikke på denne XP Home - jeg er ikke klar over, om det er normalt at man på XP Home ikke kan se sikkerhedsrettighederne?

Kommentar
Fra : clou


Dato : 17-03-07 15:05

Prøv at opdatere driveren til PS/2 Mouse inde i Enhedshåndteringen.

Clou

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 17-03-07 15:32

Det lyder godt nok ikke rart.

Eller prøv at fjerne PS2 driveren inde i enhedshåndtering. Genstart og installer den nye ved at selv vælge hvad der skal installeres.

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 17-03-07 16:21

Fijala, intet skulle lades uprøvet, og der viste det sig så at din foreslåede systemgendannelse bragte musen til live igen. Nu prøver jeg så at scanne igennem for at se om trojanerne også er kommet tilbage, således fejlen måske har noget med dem at gøre.

Jeg afventer lige resultatet af denne totalscan og køber så dit rigtige forslag.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 17-03-07 16:37

Tja der kan man bare se. Der er mere mellem himmel og jord en vi lige går og regner med.

Godkendelse af svar
Fra : præceptor


Dato : 17-03-07 17:30

Tak for svaret Fijala.

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 17-03-07 18:12

Jeg vil lige sige, at du sandelig har ret i det med himmel og jord, for ved genstart forsvandt musen igen og derefter kunne der ikke laves en ny systemgendannelse. Min mistanke samler sig nu om en TDC / Norman sikkerhedspakke som den forrige ejer havde på PC'en - det ser ud som om den pakke har været inde og patche i systemet, så nu samler min interesse sig om den.

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 18-03-07 15:31

Jeg har iøvrigt set mange dumme fejl ved Norman, jeg har dog også hørt om mange der er rigtig glade ved den, men hvis jeg var dig ville jeg afinstallere denne og bruge en andet antivirus program
som fx.

http://www.activevirusshield.com/antivirus/freeav/index.adp?

Det er gratis ,men det virker upåklageligt og tager ikke mange kræfter fra pcen. Det er så også lige Kaspersky der har lavet det.

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 20-03-07 15:52

Ja Fijala,

Jeg fik jo PC'en forærende af en ældre herre som jeg hjælper med hans PC problemer, og der var det så ideen, at jeg dels skulle beholde hans XP på PC'en, fordi han ikke altid kan forstå mine eksempler når disse er baseret på W2Kpro, som jeg normalt bruger (jeg er nemlig MCP certificeret på W2K).

Og udover det skulle jeg så - i relation til et projekt vi kører - beholde hans WP11 på PC'en, fordi en del af projektet er baseret på WP macroer.

Resten, og der især alle hans personlige data skulle fjernes. Og alt dette resulterede i at Norman mappen blev liggende tilbage, samt at jeg installerede AVG Free og dels kørte en totalscan, hvor AVG Free fandt tre trojanere i nogle _restore pakker, som TDC/Normans sikkerhedspakke altså ikke havde fundet. Jeg prøvede derfor også at fjerne Norman mappen.

Derefter konverterede jeg så fra FAT32 til NTFS, og da computeren bagefter startede op, var PS/2 mousen ude af stand til at kunne fungere.

Der kunne ikke findes fejl ved mouse driverne. Det nyttede heller ikke at udskifte dem, og ved skift til W98 på en anden partition, blev det konstateret at musen stadig virkede der.

Jeg kunne heller ikke umiddelbart finde noget forkert ved mouse og keyboard drivernes beskrivelser og opsætninger i Registry, og desværre kan jeg åbenbart ikke tjekke sikkerhedsrettigheder i XP Home på samme måde som jeg vant til at kunne i W2K.

Flg. konditioner er inde i billedet.

1. Der kan være et eller andet tamtam med de tre trojanere som AVG Free fjernede, og det kan være alt fra at det kan have været falske positive til at de har patched sig ind i forskellige transmissionsveje der kan være åbne og uforbundne nu hvor trojanerne mangler.

2. Eftersom fjernelse af Norman mappen efterlader Registry gennembroderet med ufjernede Norman nøgler og kald til Norman programmer, og eftersom der i error log kommer fejlmeldinger om kald til Norman programmer der ikke findes der mere, kan der være problemer med at Norman produktet ikke afinstalleres men efterlader systemet svinet til med deres efterladenskaber.

3. Eftersom den oprindelige ejers profil er fjernet, kan der måske være problemer med filrettigheder? Det ville jeg kunne kontrollere på W2K, men det kan jeg ikke på XP Home.

Efter dit forslag prøvede jeg så at lave en systemgendannelse til det tidligst mulige gendannelsespunkt, hvor det viste sig at musen igen kunne fungere, men efter en restart var problemet tilbage og musen kunne ikke fungere mere.

Dette betyder, at der i dette punkt sker et eller andet under opstarten som sætter musen ud af funktion igen. Og i dette systemgendannelsespunkt er norman mappen stadig intakt såvel som der køres kald i opstartsfasen til programmer i denne pakke.

Der køres imidlertid også et csnekujh kald til D:\\Windows\\system32\\ohrpzady.exe som jeg opfatter som et kald til Trojaneren, men hvor jeg ikke er klar over om ohrpzady.exe er tilstede i mappen på det tidspunkt.

Jeg er desværre ikke kommer nærmere på en løsning, men burde måske sende Trojanerne til AVG Free til analyse ...


Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 20-03-07 20:20

Hvad med en ordentlig reg oprydning med denne her

http://www.tweaknow.com/RegCleaner.html

den professionelle fåes jo netop igad gratis.


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 20-03-07 22:43

Ja, jeg har lavet en manuel registry oprydning for at blive af med Normans left-overs, men det har ikke gjort anden forskel end jeg slap af med produktionen af Norman errors i systemloggen.

Alligel tak for link - jeg nøjede med at snuppe en Free version, hvor man ikke forpligter sig til at købe et eller andet.

Til gengæld snuplede jeg tidligere på aftenen over en oplysning om, hvodan man i XP Home får adgang til den sikkerhedsfane jeg er vant til at have fri adgang til i W2K. Hvor underligt og kringlet det end er, så skal man med XP Home starte op i Fejlsikker tilstand og logge på med en konto som har administrative rettigheder, hvorefter herlighederne søreme også findes i XP Home Edition

Men sikkerheds og rettighedsmæssigt var der nu intet at komme efter, så nogen egentlig og vedvarende løsning har jeg ikke fundet endnu.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste