|
| Hjælp til tydning af dåb mm Fra : Finn_Kyhn | Vist : 710 gange 50 point Dato : 07-03-07 20:23 |
|
Hjælp til tydning af dåb og begravelse af Engelbrecht øsnkes:
1732 Tirsdagen d. 14 July
Johan Platfoet Postmester
Maria Danchel
(Engelbrecht)
Faddere
Madame Johanne Cruuse
Sl: for Mag Danchels
Jomfrue van Deurs
Hr. Comercie Raad Hansen
Hr. Camerer Zigne
Hr. Comiecari Theig
Hr. Apotecher Wissel
AO Helsingør Sct. Olai 1703-1742 Opslag 357
og samme dreng død
1732 Julius
d. 21
Postmester Platfoed døed lille ul: En gelbrecht 8 dage gl. paa ______ for jord og __________
1 Dlr.
AO Helsingør Sct. Olai 1696-1748 Opslag 267
Finn
| |
| Accepteret svar Fra : præceptor | Modtaget 50 point Dato : 08-03-07 01:00 |
|
Vedr. den 8 dage gamle Engelbrecht, er det naturligt nok at tænke paa ordet død, men rent faktisk står der ikke død, der står derimod dend
det første manglende ord, læser jeg som urtegrd: [urtegård]
det næste manglende ord, læser jeg som spiireKlocker [formentlig: klokkeringning fra tårnet]
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 01:12 |
|
Comiecari Theig skal være Comissari Theig
Sl: for Mag Danchels skal være Sl: hr Mag Danchels
og Sl: står jo for Salige = afdøde
resten er jo okeydokey
| |
| Kommentar Fra : Finn_Kyhn |
Dato : 08-03-07 01:23 |
|
Hvordan kan en afdød stå fadder?
Mag Danchels - er det Johanne eller van Deurs der har med ham at gøre ???
Finn
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 01:44 |
|
Citat Hvordan kan en afdød stå fadder? |
Det handler vist om at læse en sætning i sin helhed:
Sl: hr Mag Danchels Jomfrue van Deurs
Der tales jo om Jomfru van Deurs, som tjener hos afdøde Magister Danchels [efterlevende]. I gamle dage skete der jo mange sjove ting, så som, at det f.eks. dengang var mændene som fik børn, og var det ikke lige for trolovelses og copulations og dødsregistrene, kunne man ligefremt få det indtryk i visse landsogne, at der måske ikke eksisterede kvinder. Iflg. kirkebøgerne var det ihvertfald mændene der fødte børnene
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 01:53 |
|
For lige at tydeliggøre det, så var rækkefølgen ofte den, at førstnævnte kvinde bar barnet til dåben, næstnævnte var som regel en jomfru/pige som stod hos eller holdt huen og altså var såkaldt huemor - og derefter blev de mandlige faddere nævnt.
I andre sogne blev de mandlige faddere nævnt først, og derefter blev der så nævnt to kvindekøns personer, hvor førstnævnte så var den der bar barnet [Gudmor] og den næstnævnte var så den der holdt huen under dåben [huemor]
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 13:26 |
| | |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 13:55 |
|
Selvom det måske er lidt langt ude, skal du vedr. SpiireKlocker også være opmærksom på begrebet spirisk klerkeri som ses omtalt i Kalkars ordbog over det ældre danske sprog i slutningen af IV/65 i højre side og afsluttende i begyndelsen af IV/66 i venstre side - jeg tror dog stadig at ordet bruges i betydningen klokkeringning, idet der på andre tider i andre sogne bruges formuleringer som sang og musik eller fuld musik, hvor der altså har været indtægt fra en ceremoni i kirken, eller liigpræken hvor præsten har sagt et par klerikale ord ved graven, ligesom der vist også skelnes mellem begreber som jordpåkastelse og begravelse.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 08-03-07 14:02 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|