|
| er jeg naiv eller bare dum??? Fra : Whisper01 | Vist : 1294 gange 50 point Dato : 21-02-07 14:48 |
|
Jeg bor sammen med en fyr, vi har nu været kærester i 7 måneder. Jeg er enlig forsørger. I starten af vores forhold bad jeg ikke om penge til mad selvom han spiste med fem dage i ugen. Jeg har det småt med penge og det har han også. Han står med et hus han ikke har kunne sælge samt betaler til en anden lejlighed. Lejligheden har han nu opsagt men står stadig med et hus som han ikke har fået solgt. Jeg har været "så venlig" at lade ham flytte ind. Men jeg kan ikke blive ved med at forsørge ham selvom jeg også ved at han ikke har nogen penge. Jeg har prøvet at komme med et hint om at jeg ikke er "rig". Han betaler langt om længe lidt til maden men det skete kun efter at jeg gav udtryk for(efter 3 mdr.) at det ikke kunne løbe rundt for mig fordi han spiser dog mere end min datter og jeg.
Det jeg så er i tvivl om her: lever han på nas??
Kan jeg ikke godt være bekendt at bede om lidt til hjælp til huslejen?? Han siger at vi skal vente med at tale om det når han har solgt huset....og så siger han at han må til at tage mer arbejde eller sælge bilen for at yde til huslejen.
Hvad skal jeg gør her? sætte hårdt mod hårdet eller smide ham ud??
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 21-02-07 14:58 |
|
Sæt du bare hårdt mod hårdt....
Sidder han med et hus har han også adgang til penge....
Enhver bank vil hjælpe ham hvis der er økonomi i huset....
Er det forgældet til op over skorstenen, bliver der alligevel ikke overskud og så er pengene bedre investeret i "hans nye liv"
Du risikerer at han blot sparer op på din bekostning og bagefter siger "farvel og tak"
Mener han noget med det - er han også villig til at ofre....
Så PÅ MED BISSEN....
| |
| Kommentar Fra : Klojs |
Dato : 21-02-07 15:25 |
|
Selvfølgelig skal han betale. Han bør betale minimum det du mister som enlig forsørger når han bor der. Hvis han ikke kan eller vil det, så må han som han selv siger sælge bilen og hvad han ellers har af værdier, uanset om de giver overskud eller ej. Selvom feks bilen ikke giver overskud, kan han alligevel spare vægtafgift, forsikring og benzin, og han kan give dig de penge i stedet for.
Hvis han ikke kan få penge ud af huset, må han lade være med at betale terminerne og lade fogedretten sælge det for ham.
Sæt et fornuftigt overslag op over hvad han burde betale. det kan være de offentlige ydelser du mister ved at have ham boende eller det kan være ½ af alt.
Som enlig mor kan jeg anbefale dig www.singlemom.dk hvor der er masser af enlige med eller uden kærester og ny mand.
Sæt stolen for døren nu. Som refi skriver kan du risikere at han dropper jer når han har solgt huset og bare lige skulle have mad på bordet indtil da. Og så vil du virkeligærgrer dig
| |
| Kommentar Fra : nielsjs |
Dato : 21-02-07 15:31 |
|
du skriver ikke noget om hvad det er du selv bor i.
Hvis det er en lejlighed kunne den vel siges op og i kunne bo hos ham og derved spare husleje.
Men ellers mener jeg også at i er tæt på at skulle have fælles økonomi
| |
| Kommentar Fra : valdera |
Dato : 21-02-07 15:33 |
|
Han er en nasserøv
Hvis han har hus kan han også betale, og hvis han ikke kan så er det et dyrt bekendtskab den dag
hytten ryger. Så ud jo før jo billigere. Du kan vel sagtens få en ny kæreste som ikke koster noget
Held og lykke med projektet
| |
| Kommentar Fra : tararam |
Dato : 21-02-07 15:59 |
|
Hallo - enhver fornuftig person vil da som det første hjælpe med husleje og mad, etc
Og hans hus - så må han da leje det ud - istedet for at det måske bare står tomt år efter år uden at blive solgt.
Du får det ikke bedre af at være flink, i dette tilfælde. Bare mas på og forklar ham tingene som de er.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 21-02-07 16:03 |
|
Kan han ikke sælge huset - kan han vel leje det ud.....
DER ER INGEN UNDSKYLDNING......
Tror du er den nye "eventyrrejse"
| |
|
nej selvfølgelig skal du da ikke betale for hans eventyrrejse hvis han har fast ejendom må han da tage penge ud der til han får solgt, og så bed ham om penge forud så du er sikker på han ikke tager r.... på dig, jeg syntes det tyder lidt på det. du skal sige det til ham allerde nu for hvis der går forlang tid og du bliver mere og mere sur over tingene og så er han måske sværere at få ud igen.
tænk på dig selv og din datter.
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Klojs |
Dato : 21-02-07 16:14 |
|
Jeg kommer til at tænke over det hus. Har han det sammen med en x-kæreste eller har han selv købt det i sin tid ?
Hvis han har det sammmen med en x, kan det jo tænkes at hun har købt ham ud, men han ikke kan betale hende pengene eller noget i den stil. Hvor meget ved om det hus og ejerforhold osv. Har han sat det til salg hos en mægler eller har han intet gjort måske med undskyldningen....."Ingen vil købe det alligevel"
Jeg tænkte nemlig tanken at han bare kan flytte ind i sit hus til det er solgt, men hvis han har en x der bor der, må han jo bekende kulør hvis der liger mere bag som han har "glemt" at fortælle dig.
Har du set huset og været i det ? Ved du overhovedet om han HAR et hus der skal sælges ?
Gå ham endelig efter i sømmene.
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 21-02-07 16:31 |
|
JA, det gør han.
Om du er naiv eller dum
JA, på den måde, at du er hoppet i den fælde, der hedder "at penge kan vi ikke så godt lide at tale om når man ikke kender hinanden så godt endnu og er nyforelsket"
Du skal sætte hårdt mod ¨hårdt:
Han betaler halv husleje, halve udgifter til lys varme o.s.v.
Og selvfølgelig sin part af kostpengene.
Kan eller vil han ikke det er det ud af klappen med ham.
Om I så fortsat skal være ¨kærester og altså bare ikke bo sammen må være op til jer selv at finde ud af.
Og så lige :
Måske er det rigtigt, at han er spændt hårdt for økonomisk, men alle huse kan altså sælges eller lejes ud.........MEN, nogen personer...og ofte mænd......er tilbøjelige til at gøre nasserøvsstilen til sin livsstil, også selv om de ikke har økonomiske problemer , når de langt om længe finder en dame der er forelsket (naiv) nok og giver ham lov til at opretholde nasserøvsstilen......så måske vil tingene ikke ændre sig selv om han får solgt sit hus, vinder i lotto eller arver grandonkel i Amerika
Bare det at han vil være sig selv bekendt, at bo gratis på din bekostning, synes jeg siger meget om ham.
Og så
Citat Hans hus er forgældet p.ga et eventyrrejse han tog på i 2005. |
En person der klarer sig igennem med nas og gæld
mvh dova
| |
| Accepteret svar Fra : Rosalill | Modtaget 50 point Dato : 21-02-07 17:06 |
|
Det lyder som om han er til at tale med. Da du fortalte ham at han måtte lægge nogle penge til kost, var der jo ingen problemer, det fik du. Ofte er det sådan at det hjælper at sige hvad det er man ønsker og hvad man mener er rimeligt. Men når man er to bliver man også nød til at forholde sig til at der er to sæt meninger om hvad der er det mest fornuftige. Vigtigst er det at tale om hvor disse meninger er forskellige.
Hvis I vil bo sammen så må I begge tage nogle valg og fravalg. Er det svært at komme af med huset er der nok nogle årsager til det. Prøv sammen at løse det problem. Det er altså de færreste der har råd til flere huslejer og andre udgifter. Hvis I skal bo sammen må du jo også have oplysninger om hans indtægt, I bliver nød til at lægge et budget. Begge huslejer er jeres fælles problem hvis I vil bo sammen, præcis lige som alle andre udgifter og indtægter.
Hvis der er børnetilskud osv bortfalder disse jo også, måske har I ikke råd til at bo sammen endnu, så kan I jo vælge at vente lidt.
I er jo stadig nye kærester der er ved at lære hinanden at kende. Lad dig ikke blive fanget af angsten over at han måske er en charlatan, de fleste mennesker ønsker vel at leve i harmoni. Og det du går ind i med et åbent og positivt sind kan aldrig komme dig dårligt tilbage. Men det er selvfølgelig nemt at falde ned i frygtens fælder.
Rosalill
| |
| Kommentar Fra : Whisper01 |
Dato : 21-02-07 17:29 |
|
Tak rosalill
Jeg vil selvfølgelig gerne tro det bedste om ham Og har været meget postiv indstillet helt fra starten. Men jeg skal heller ikke være naiv, er selvfølgelig styret af angsten for endnu engang at blive brugt og misbrugt, det er jeg godt klar over. Jeg ved at det ikke er nemt at sælge hus i øjeblikket og jeg er bevidst om at når huset er solgt stiller jeg op med en udførlig budgetskema, som jeg har haft til at ligge klar længe. Og JA! han pungede ud da jeg gav udtryk for at det ikke kunne løbe rundt for mig uden hjælp til kost. Jeg vil forklare ham mine bekymringer igen, så må han tage ekstrajob for at yde lidt her, nu har han jo ikke to husleje at slås med.
Og det du går ind i med et åbent og positivt sind kan aldrig komme dig dårligt tilbage
| |
| Kommentar Fra : Rosalill |
Dato : 21-02-07 18:10 |
|
Kære Whisper01, selvfølgelig skal du ikke være naiv. Absolut ikke. Du skal da heller ikke acceptere hvis det kun er dig der lever på fattigdomsgrænsen, I ville jo et liv sammen.
Det er årsagen til at I bliver nød til at tale om det og få nogen ting på plads. Den gode kommunikation er netop vores værktøj til at modsvare usikkerhed og dumhed i alle afskygninger. Ja også selvfølgelig at opfylde et godt liv.
Rosalill
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 21-02-07 20:20 |
|
NEJ... du kan ikke være bekendt at spørge om husleje.
Du bor på adressen ...ikke andre ... så vidt jeg forstår?
Jeg betaler hverken husleje hos de, som jeg overnatteropholder mig hos ...ej eller de, som overnatter eller opholder sig hos mig
Bli'r det for meget?
Så kan man jo bare bede dem om at gå og holde hus for sig selv.
Maden? Tjaeh... de 100 kr om dagen må I da ku' spejse om? ...hvis det er HVER dag?
Mad påberegner jeg heller ikke at skulle betale for, når jeg spiser ude,
...præcis; som jeg ikke forlanger betaling for et måltid på min domecil !
Kærester, venner ...eller ej
</MOLOKYLE>
| |
| Kommentar Fra : e.c |
Dato : 21-02-07 21:04 |
|
Det er såmænd en nasserøv, som bruger dig som midlertidig stoppested.
Hvis du flytter hen i hans hus er du endnu værre stillet.
Kan han li' dig og familien, så havde han for længst delt udgifterne med dig...........
Han minder om en jeg har set i TV serien "Matador" .....................Lærer Andersen.
| |
| Kommentar Fra : Ysseven |
Dato : 21-02-07 21:41 |
|
Jeg må desværre tilslutte mig flertallet i denne tråd. Men en tanke:
Hvis han nu ikke boede hos dig - hvordan ville han så finde penge til mad, tøj, TV-licens, byture, tobak, lotto m.v.? Ville han så lade være med at spise m.v.???
Der kan aldrig blive din opgave, at holde ham over vandet, bare fordi du er forelsket.
Håber ikke, at jeg lyder for bitter - men har været igennem møllen for ca. 15 år siden! Situationen var ens (jeg havde dog 2 små børn) i starten, han havde en andelslejlighed. Jeg fodrede på ham, vaskede tøj, købte smøger m.v. i flere år. Så købte vi hus sammen, men det pludselig for "hans" penge. Og også sidenhen, hvis du spørger ham!!!
Men jeg opdagede det først for sent, og var måske også bange for, at det var "min sidste chance", så jeg fandt mig i mere, end godt var.
Men tænk over/spørg ham, hvordan han ville klare sig, hvis du ikke var sponsor for hans liv. Det eneste du kan være sikker på, er at du skal leve med dig selv og dine egne beslutninger resten af dit liv.
Held og lykke!
| |
| Kommentar Fra : Whisper01 |
Dato : 21-02-07 22:49 |
|
Hm ja der er kommet mange kommentar på mit spørgsmål...
men molokyle "spiser jeg "gratis" hjemme hos andre hver dag! er det nas, specielt hvis man ved at det er personer der kun har 400 kr til kost om måneden:) godt for dem der har 100 kr om dagen til mad:)
tager jeg hjem til mine veninder plejer vi at deles om udgifterne
| |
|
Citat Hans hus er forgældet |
Citat Jeg vil forklare ham mine bekymringer igen, så må han tage ekstrajob for at yde lidt her, nu har han jo ikke to husleje at slås med. |
Måske er jeg fatsvag, men hvad mener du egentlig?!
Hvis hans hus er forgældet, hvordan hænger det så sammen med, at du skriver han ikke har to husleje at slås med?!
Umiddelbart virker det ikke særlig gennemtænkt, at du ud af "venlighed" lader ham flytte ind hos dig – for derefter at gå og gruble over, hvordan du skal få tingene til at hænge sammen økonomisk.
Du skriver, han er forgældet – og at han ikke har meget at rutte med. Jamen så forstår jeg ikke, hvordan havde du så tænkt dig, at han udover at skulle betale til sit eget forgældede hus, også har penge til at betale det halve af din husleje?!
Situationen synes jeg i øvrigt ikke afviger fra, at man forelsker sig i en fyr, der har sin egen lejlighed. Man opholder sig i starten af forholdet mest hos den ene part, men det er da først, når man aftaler indbyrdes, at den ene lejlighed opsiges, at der kan blive tale om at deles om huslejen til det sted man vælger at beholde som en fælles bolig.
Men måske har jeg misforstået det hele
| |
| Kommentar Fra : molokyle |
Dato : 22-02-07 08:47 |
|
Whisper01 -> Personligt bruger jeg ca. 25 kr. om dagen på kost ...og jeg har selv kun 100 kr. pr. dag at gøre godt med ...til ALT (mad, tøj, tobak, transport, fornøjelser). Det var ikke for at lyde 'højrøvet', men mennesker priorterer jo forskelligt.
Selv spiser jeg ude hos venner ca. 3 gange om måneden og har selv gæster en gang om ugen
Vi tælller ikke på fingre, men finder ud af det i mindelighed: Tager en flaske vin med, et stykke kage til aftenkaffen, en go' cigar, en pose GUF ...eller noget.
Jeg ville synes det ville være 'mystisk' om jeg blev inviteret på middag hos en ven ..og skulle betale for det. Underlig invitation!
..så hellere Kineser Grill'en eller Pizza Charlie lige omkring hjørnet
</MOLOKYLE>
| |
| Godkendelse af svar Fra : Whisper01 |
Dato : 22-02-07 09:27 |
|
Tak for svaret Rosalill jeg har gjort brug af dit råd og det gav pote.
| |
| Kommentar Fra : Rosalill |
Dato : 22-02-07 19:42 |
|
Tillykke Whisper, det glæder mig.
Rosalill
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|