Jeg var lige stået af bussen, da jeg fik øje på et virkeligt velkonfigureret objekt med nogle ordentlige attributter og en meget lækker brugergrænseflade. Hun lignede ikke en, der havde gået i cluster, snarere en fra bad sector.
Pludselig vendte hun sig om og oprettede en forbindelse mellem vores øjne. Jeg stod som linket til jorden - jeg var hendes slave. Jeg spurgte, om der var noget jeg kunne serve hende med, og hun svarede, at hun gerne ville være host for mig - bare OS/2, så der ingen interrupts ville være. Min clockfrekvens steg voldsomt, og jeg følte mig som en mac-mand i en pc-konference.
Kort efter sad jeg i hendes kabinet og scannede environmentet, mens hun calibrerede sig til optimal ydeevne. Jeg gik over til window’et og udenfor var luften tyk af bugs. I karmen stod et billede af hende og hendes mand! Så var hun jo til multitasking?! Nå, pludselig kom hun ind i stuen og jeg slog over i chat-mode. Efter ca. 6 minutter var hun klar til en opkobling og jeg trak kablet ud.
Hun så spørgende på det og spurgte, om det ikke var lidt lille af et joystick at være. Jeg svarede hende, at den bare var komprimeret når den var inaktiv, så den skulle bare have en Warmboot.
Derefter tog jeg min virusbeskyttelse på og førte vores interfaces sammen. 2 timer efter kom jeg med et upload og disconnectede.
Men hun ville have mere, så hun hev et nyt gummidyr frem og sagde, at hun var vild med mænd, som ville køre i protected mode. Jeg svarede, at sådan var jeg bare installeret i den nye opgradering.
Efter endnu 2 timer måtte jeg sende en time-out pga. overflow i hendes gate. Jeg disablede min spooler funktion og gik i Standby-mode. Jeg vågnede pludselig til en Coldboot og kunne mærke, at jeg trængte til en total rekompilering. Samtidig opdagede jeg, at jeg var blevet smidt ud af hendes system, og jeg kunne ikke komme ind igen, uanset hvor mange pakker jeg sendt mod alle hendes porte.
Lidt skuffet besluttede jeg mig for at surfe videre. Jeg forsøgte sidenhen at trace hende, men det var umuligt, da hun åbenbart brugte dynamisk adressering.
Surt show!
|