Ønsker du at medvirke med din Underskrift, på nedstående, så gå ind på:
http://www.stopcopydan.dk/
Copy-Dan er ved at lægge afgifter på så godt som alle typer medier, der kan købes i dag. I stedet for at forsøge at stoppe ulovlig kopiering, ønsker Copy-Dan derimod at lave en kollektiv afstraffelse, der urimeligt rammer lovlydige danskere.
Denne side er lavet som en protest imod dette, og ved at skrive under på denne side giver man sin klage til Copy-Dan og Kulturministeren. Dette sker dog først, når vi mener, at der er nok klager, til at disse kan bruges som en god protest.
Da vi nu har rundet de 10.000 underskrifter går vi nu efter et nyt og højere mål - nemlig 100.000 underskrifter. Vi er dog allerede igang med at lobby'e for vores meninger med de 10.000 underskrifter vi har, og vil altid bruge den nyeste liste når vi sender materiale ud.
I øvrigt må vi hellere nævne, at StopCopyDan.dk er imod afgifter på alle digitale medier - vi vil ikke rette i underskriftserklæringen, da det så ikke vil være det, som folk har skrevet under på.